Forbrugerrådet: Magasiner skal droppe kemi-kosmetik til børn

Magasinet, som henvender sig til de 12-18-årige, medsender kosmetik med farlig kemi. Foto: Privat.
Magasinet, som henvender sig til de 12-18-årige, medsender kosmetik med farlig kemi.
Foto: Privat.

I maj-måned udsendte magasinet ”Vi Unge” læbepomader, som indeholder flere af de stoffer, som er på EU’s liste over særligt allergifremkaldende samt et mistænkt hormonforstyrrende stof, til 200 læsere med opfordringen om at teste og anmelde dem.

Bladene bør tage deres samfundsansvar på sig og erkende, at der er mange ting, der peger på, at det er problematisk, at vi bliver udsat for hormonforstyrrende stoffer.
Claus Jørgensen, seniorrådgiver i Forbrugerrådet TÆNK.

Ifølge lovgivningen gør magasinerne ikke noget ulovligt, så længe produktet ikke indeholder forbudte stoffer. I Forbrugerrådet har man andre meninger:

– Det synes vi ikke, de burde gøre og slet ikke til børn og unge, som er særligt sårbare overfor de her skadelige kemikalier. Vi synes, de skal stoppe med det samme, fortæller Claus Jørgensen, der er seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk.

Ungdomsmagasinets målgruppe er de 12-18-årige piger.

Når de sender det ud til unge mennesker, kan man som forældre fejlagtigt tro, at det er nogle stoffer, som ikke er skadelige for unge mennesker eller børn.
Lone Mikkelsen, kemikaliefaglig medarbejder i Det Økologiske Råd.

Hormonforstyrrende læbepomade
Læbepomaderne, som blev udsendt i maj, er Maybelline’s ”Baby Lips”, som er utrolig populær i den aldersgruppe lige nu, fortæller Claus Jørgensen.

Bag på indpakningen kan man læse, at nogle af læbepomaderne indeholder særligt allergifremkaldene parfumestoffer som linalool, geraniol og eugenol, men også det mistænkte hormonforstyrrende stof ethylhexyl methoxycinnamate.

Netop dette stof ligger i den farligste kategori 1 på EU Kommissionens liste over 553 hormonforstyrrende stoffer, og er et af de 17 stoffer, som Forbrugerrådet Tænk arbejder på at få forbudt.

Læs også: Derfor er hormonkemi problematisk

– De hormonforstyrrende stoffer påvirker vores hormonsystemer, og hvis man er ved at udvikle sig til at blive voksen, så kan det have nogle uhensigtsmæssige bivirkninger, forklarer Claus Jørgensen.

Netavisen har flere gange haft kontakt med “Vi Unge”, men det har ikke været muligt at få en kommentar.

Bladene skal tage ansvar
Da det er op til forbrugerne selv at tjekke kemien i kosmetikken, betyder det, at det i ”Vi Unges” tilfælde er op til de 12-18-årige selv at tjekke for farlige kemikalier. Men man kan ikke regne med, at så unge forbrugere selv kan tage valget, mener Lone Mikkelsen, kemikaliefaglig medarbejder i miljøorganisationen Det Økologiske Råd:

– Jeg synes, at det sender et rigtig uheldigt signal. Ikke mindst fordi man sender det til en målgruppe, som man ikke kan regne med, selv har viden til at dømme, om de vil bruge et problematisk stof eller ej.

Også i Forbrugerrådet mener man ikke, at det skal være op til de unge selv.

– Bladene bør tage deres samfundsansvar på sig og erkende, at der er mange ting, der peger på, at det er problematisk, at vi bliver udsat for hormonforstyrrende stoffer, siger Claus Jørgensen.

Undgå disse hormonforstyrrende stoffer

    • 3-Benzylidene Camphor
    • 4,4’-Dihydroxy-Benzophenone
    • 4-Methylbenzylidene Camphor
    • Benzophenone-1
    • Benzophenone-2
    • BHA eller tert. Butylhydroxyanisol
    • Boric Acid
    • Butylparaben
    • Cyclotetrasiloxane
    • Diethyl phthalate (DEP)
    • Dihydroxybiphenyl
    • Ethylhexyl methoxycinnamate
    • Ethylparaben
    • Hydroxycinnamic Acid
    • Methylparaben
    • Propylparaben
    • Resorcino
    • Triclosan

Kilde: www.taenk.dk

Dybt chokerende
Når magasinerne sender kosmetik til børn og unge, kan man som forældre fristes til at tro, at det ikke indeholder stoffer, som er problematiske for børnene, mener Lone Mikkelsen:

– Når de sender det ud til unge mennesker, kan man som forældre fejlagtigt tro, at det er nogle stoffer, som ikke er skadelige for unge mennesker eller børn.

En af de forældre er Trine Bruun Sørensen fra Odense, som er mor til Sara på 12 år og Christine på 15 år. Begge døtre læser ”Vi Unge” og ”Olivia” hver måned, også når der medsendes kosmetik.

– Det make-up, de får i bladet, tænker jeg som lege make-up, og det er mit indtryk, at de ting, som er med i et blad, ikke har samme kvalitet, som det man køber i butikkerne, fortæller Trine Bruun Sørensen.

Læs også: Undgå hormonkemi

Alligevel chokerer det hende, at ”Vi Unge” reklamerer for og udsender kosmetik, som indeholder hormonforstyrrende stoffer:

– Det er jeg er da dybt chokeret over. Læbepomaderne er nogle, som mine piger også bruger, siger Trine Bruun Sørensen.

– Jeg har ikke tænkt over, om det var en ordentlig deklaration på det – om der er parabener eller parfume i.

For mange huller i lovgivningen
I Forbrugerrådet arbejder man på at forbyde 17 hormonforstyrrende stoffer i EU. Det gør man, efter forsøg har vist sig at have effekt på dyr. Derfor mener man i Forbrugerrådet, at der ikke er grund til at udsætte mennesker for den risiko, der kan være.

One Response to "Forbrugerrådet: Magasiner skal droppe kemi-kosmetik til børn"

  1. Hanna Løyche   28. oktober 2014 at 16:18

    Som brancheforening for kosmetikindustrien er det vigtigt at slå fast, at de stoffer, artiklen henviser til som ”hormonforstyrrende” er på en prioriteringsliste i EU over stoffer, der skal undersøges nærmere – det er derfor ikke korrekt at omtale dem som hormonforstyrrende. Samtidig anvendes mange af disse stoffer i meget lave koncentrationer i produkterne – og her er en uhyre vigtig pointe er gået tabt for Forbrugerrådet Tænk og Økologisk Råd; et kemisk stofs risiko afhænger både af om stoffet i sig selv har skadelige virkninger OG de mængder man udsættes for. De fleste stoffer udgør en risiko, hvis man bliver udsat for en tilstrækkelig høj dosis over en tilstrækkelig lang periode. Et klassisk eksempel er salt, som i store doser er livsfarligt, men i små mængder helt uskadeligt. Så selv hvis de 17 stoffer var påvist hormonforstyrrende, er det ikke engang sikkert, at de lave koncentrationer ville udgøre en risiko.
    Til sammenligning kan nævnes at naturen er rig på naturlige planteøstrogener – stoffer med påvist hormonlignende effekt. Sojaprodukter som soja bønner, soja mælk og tofu er eksempelvis fyldt med hormoner. Men også tørrede abrikoser, dadler, mandler, pistacie nødder og blåbær indeholder planteøstrogener i små mængder.
    Kosmetiske produkter bliver sikkerhedsvurderet før de bliver markedsført. Det kræver loven. Det betyder, at alle ingredienser i produktet vurderes for potentielle skadevirkninger i de mængder, man vil blive udsat for, når man bruger produktet. Man kan derfor trygt bruge sin læbepomade uden at skulle tjekke samtlige ingredienser. Er man allergisk over for noget, er sagen derimod en anden – så skal man undgå det, man er allergisk for og det er netop derfor der på kosmetik er fuld indholdsdeklaration. Men er man ikke allergisk, er der ingen grund til at undgå eksempelvis linalool eller geraniol, som også findes i appelsiner, tomater og citroner. Vi forhindrer jo heller ikke vores børn i at skrælle appelsiner.