Folketinget genovervejer donorregler efter nyt borgerforslag

Hvilket system skal Danmark have for organdonation? Det diskuteres der lige nu om i Folketinget.
Foto: Organdonation – ja tak.

Vil jeg give min nyre, mit hjerte eller andre legemsdele væk, når jeg dør? Eller vil jeg ikke?

Det spørgsmål burde alle danskere stille sig selv mindst én gang i livet. Men som det ser ud i dag, viger langt de fleste udenom den ubehagelige beslutning og overlader ansvaret til sine efterladte.

Spørger man Patienforentingen Organdonation – ja tak, skyldes det blandt andet, at danskerne idag skal tilmelde sig som organdonor. Stik modsat flere andre lande, hvor alle borgere automatisk er organdonorer, medmindre de melder sig ud af ordningen.

I august samlede patientforeningen 50.000 stemmer bag et borgerforslag om at gøre organdonation til at spørgmål om fravalg istedet for tilvalg. Og på tirsdag skal de ind på Christiansborg for at fremføre deres argument for Sundhedsudvalget, der tæller 29 politikere fra forskellige partier.

– Vi vil gerne understrege over for politikerne, at man ved at indføre formodet samtykke opnår, at flere danskere tager aktivt stilling. På den måde får vi flere organdonere, som selv har sagt, hvad de vil, siger Lasse Heidelbach, der er stifter af Organdonation – ja tak og en af initiativtagerne bag underskriftindsamlingen om formodet samtykke. 

– På den måde undgår vi, som det er tilfældet i dag, at så mange pårørende skal tage stilling, siger han. 

‘Nej, tak’ giver flere organer

Det kan virke som en bagatel, om man skal sige ja, eller nej til organdonation. Men det er det langt fra ifølge Lasse Heidelbach. Det lille ‘nej, tak’ kalder man for formodet samtykke, og det er videnskabeligt bevist, at det har en betydning, fortæller han.

– Vi vil gerne vise og fortælle politikerne, at der nu er dokumentation for, at formodet samtykke redder liv.

Den dokumentation som Lasse Heidelbach læner sig op af, og som han gerne vil vise politikerne, er et studie lavet af BMC Medicine. Studiet fra 2014, sammenligner 48 lande over en periode på 13 år, og konkluderer, at lande med formodet samtykke generelt har flere organer til rådighed end lande, der ikke har den ordning. 

LA: Det er ikke statens krop

Lasse Heidelbach oplever ikke, at det er den folkelige stemme, som står i vejen for indførelsen af automatisk organdonation. Ifølge hans erfaring går størstedelen af danskerne nemlig ind for organdonation. Modstanden og usikkerheden, mener han, findes blandt enkelte partier på Christiansborg.

Lige nu er Dansk Folkeparti og Liberal Alliance imod forslaget, imens Radikale Venstre er for. Resten af partierne i Folketinget har endnu ikke taget stilling, fortæller Lasse Heidelbach og kritiserer partiet Liberal Alliance, for at arbejde imod forslaget om at indføre formodet samtykke.

I Liberal Alliance går vi ikke ind for formodet samtykke, fordi vi mener, at det er borgernes egen krop og ikke statens krop.

May-Britt Kattrup, sundhedsordfører i Liberal Alliance.

Om den kritik siger May-Britt Kattrup, der er sundhedsordfører i Liberal Alliance.

– Det er fint at Lasse Heidelbach mener, det han gør, det skal han have lov til. Men I Liberal Alliance går vi ikke ind for formodet samtykke, fordi vi mener, at det er borgernes egen krop og ikke statens krop. 

– Vi håber selvfølgelig, at der er mange, der melder sig som organdonorer, og vi mener, at det er rigtig godt, at der er blevet lavet kampagner, som kan skabe opmærksomhed omkring organdonation, men det skal være et frivilligt valg, om man vil være organdonor.  

Ifølge Folktingets hjemmeside, så skal borgerforslaget til 1. behandling i Folketinget d. 23. november, men om foreslaget går igennem, er der ingen, der endnu kan svare på, men skulle det gå hen og blive et nej til forslaget, så giver Lasse Heidelbach ikke op.

– Hvis borgerforslaget ikke går igennem, så stiller vi et nyt. Vi kunne også godt tænke os, at dette kommer op til folketingsafstemning.

Sådan gjorde vi: Journalisten tog kontakt Patientforeningen Organdonation- ja tak, for at få status på borgerforslaget. Journalisten fik oplyst en dato for et kommende møde, og fik derudover udtalelser, der særligt rettede kritik af et parti i Folketinget. Partiet blev kontaktet, således partiet kunne få mulighed for at svare på kritikken, og komme med partiets mening om emnet. Begge interviews blev foretaget telefonisk.