Formand og overlæge enige: Reglerne for tatoveringer skal strammes yderligere

Nis Staack har sin egen tatovørshop i indre Købehavn. Foto: Peder Trolle

At få en tatovering i Danmark er som det vilde vesten. Der er kun to love på området og ingen tilsyn. Som ejer af en tattoo-shop har du nemlig ingen oplysningspligt om, hvem der faktisk fører nålen i butikken.

Et nyt lovforslag fra Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), har nu været gennem første behandling. Lovforslaget giver tatovørbranchen krav om, at skulle registrere deres butikker, give adgang for uanmeldte tilsyn og anviser regler for hygiejne i butikken.

Nis Staack, Formand for Dansk Tatovør Laug, roser lovforslaget, men mener ikke, at det er stramt nok. For der stilles fortsat ikke krav til de registrering af ansatte i tatovørbutikkerne.

Love for tatoveringer i Danmark

  • Man må ikke tatovere folk under 18
  • Tatovører må ikke tatoveres på hoved, hals eller hænder
  • Lovene trådte i kraft 15. juni 1966

– Jeg kan ikke komme på andre brancher, hvor man ikke registrerer sine ansatte, siger han og uddyber.

– Det kan næppe være svært at lave et system, hvor vi bare registrerer, at man arbejder i dén og dén butik i dén her periode. Vi ønsker jo ikke at folk skal blive smagsdommere over for deres tatovører, men blot at man kan spore, hvornår de forskellige tatovører er i landet. Det skal betragtes som en lighed med et fisketegn, siger Nis Staack.

Han forsvarer samtidig, at det at bede butikkerne registrere tatovører ikke skal virke som ansvarsfralæggelse for butikkens side.

– Vi laver jo et indgreb og indfører fremmedlegemer ind i huden på folk. Så stod det til mig, ville vi være endnu mere strikse. Alle der indfører et indgreb har jo pligt til at arkivere information omkring indgrebet, hvorfor har vi ikke det? siger Nis Staack.

Overlæge, Jørgen Serup, professor, dr. med. og overlæge ved Tatoveringsklinikken på Bispebjerg Hospital nikker genkendende til Nis Staacks ønske om yderligere stramninger. Han ville også ønske, at regeringens forslag også inkluderede registrering af blækket.

– Det giver god mening, at tatovøren skal registrere det blæk, der er brugt på den konkrete kunde. Hvis der viser sig problemer med et bestemt blækmærke, kan man advare, de der er tatoveret med den pågældende blæk og i øvrigt få den taget ud af brug, så nye kunder ikke løber ind i samme problem.

Læs også: TV: Tatoveringer er yt

Venstre står fast

Ellen Trane Nørby (V), forsvarer i et interview, lovforslaget og siger, at en skærpet lov kunne gøre det umuligt for nystartede at komme ind i branchen.

– Vi mener, at ejeren har et ansvar – også for de ansatte, der er i virksomhederne. Eksempelvis med hvilke hygiejnekurser, de har gennemført. Lige nu skal vi rydde op i branchen, uden at gøre det umuligt for en lille tatovør at starte op. Siger Ellen Trane Nørby

Jørgen Serup, tror, at Ellen Trane Nørby (V) forveksler ønsket om at tatovørerne skal registreres, og at de skal autoriseres. 

– Hvis tatovøren skal drages til ansvar for sit arbejde og f.eks. ulovligt har tatoveret mindreårige eller i ansigt, på hals eller hænder, er det jo i alles interesse, at tatovørens identitet kendes. Det må ministeren vel kunne være med på. Det er ikke anderledes end kravet til blækket og sporing. Det er jo det samme som når man køber en almindelig vare i en butik og får en bon med beløb, varens navn, forretningens navn og ekspedienten initial eller kode, siger han.

Læs også: Tattoo-fjerner: Tatoveringer udskiftes som bukser

Sådan gjorde jeg: Idéen opstod efter en artikel i DR om et nyt lovforslag der er gået gennem første behandling. Derfra tog jeg kontakt for formand for dansk tatovør laug Nis Staack for at få en mere uddybende forklaring på den kritik han opstillede over for lovforslaget. Der er blevet foretaget et personligt interview samt et telefoninterview med Nis Staack. Ellen Trane Nørbys pressechef blev kontaktet via SMS som gav samme forklaring som i artiklen til DR. Overlæge Jørgen Serups interview var et telefoninterview.