Forsker sulter sig hver anden dag

Lavere blodtryk, styr på vægten, samt mere fritid er nogle af de fordele, som Martin Borch Jensen har oplevet ved kun at spise hver anden dag. Til daglig er han ph.d.-studerende ved Center for Sund Aldring, hvor han forsker i DNA-reparation, men i sin fritid udfører han et eksperiment på sin egen krop. Han sulter sig selv halvdelen af ugens dage,  og det har både gjort ham sundere, friskere og friere.

For to år siden var Martin i fastfoodens hjemland, USA, hvor han oplevede, hvor nemt det var at spise for meget og for usundt.

– En skønne søndag, hvor jeg havde været ude at spise dagen før, og hvor jeg følte, at jeg havde spist alt for meget, var jeg egentlig ikke sulten, forklarer han.

Martin kendte allerede til forskning, hvor forsøg med rotter tydede på, at de levede længere, hvis man kun fodrede dem hver anden dag. Derfor besluttede han sig for at prøve det.

– Hen ad eftermiddagen havde jeg ikke spist noget endnu, og så tænkte jeg pludselig, hvad nu hvis jeg bare lod være med at spise noget. Lad os se, hvad der sker, fortæller Martin.

Næste morgen havde Martin en enorm appetit, men han fortsatte de nye spisevaner, og efter en uges tid havde han vænnet sig til kun at spise hver anden dag.

Sundhed og fritid
I løbet af de første måneder blev Martin hurtigt klar over fordelene ved hans nye spisevaner. Han tabte sig, og hans blodtryk blev lavere.

– Man begynder at afbrænde mere fedt i forhold til kulhydrater, fordi der ikke er nogen kulhydrater, når man sulter. Forbrændingen bliver ændret, så den bliver mere effektiv og optimerer den energi, den kan producere, forklarer Martin.

Samtidig er der en række andre fordele. På fastedage føler han sig mere frisk, fordi han ikke bruger energi på at forbrænde måltider, og han har fået mere fritid.

– Jeg slipper for at købe ind og jeg slipper for at lave mad. Så det giver mig i virkeligheden en masse ekstra tid på faste dagen, for slet ikke at snakke om den tid jeg ikke bruger på at spise.

De dage hvor Martin spiser, spiser han cirka det dobbelte af, hvad han normalt ville. Det giver ham en vis frihed at vide, at han kan spise stort set alt uden at tage på.

– Når jeg spiser, kan jeg jo grundlæggende spise, lige hvad der passer mig. Det er nærmest umuligt at spise for meget. Man behøver heller ikke at bekymre sig om at tage på, når det er jul, eller man er i USA, fortæller Martin.

Samtidig smager maden, ifølge Martin, også bedre, fordi man er mere sulten, når man indtager den. En gang imellem prøver Martin at gå tilbage til at spise almindeligt for at tjekke, at han ikke bare har bildt sig selv ind, hvor fantastiske hans nye spisevaner er.

– Jeg synes det er enormt skuffende, hver gang jeg spiser på den normale måde. Man har jo nærmest lige spist fire timer inden, og man er i virkeligheden ikke rigtig sulten, så hvorfor skulle man spise nu, siger Martin.

Nemt at starte
Siden Martin for to år siden startede sin nye levemåde, er familie og venner blevet inspireret til at følge ham. Udover at de også er blevet sundere, siger de også, at de føler sig dejligt friske, på de dage hvor de faster. Desuden er det ikke så svært at starte.

– De synes det er overraskende nemt at gøre det. Når jeg fortæller folk om det for første gang, siger de næsten altid, at det kunne de aldrig selv gøre. Men det er tydeligvis forkert, for her har vi otte forskellige mennesker, som har kunnet starte på det relativt nemt, mener Martin Borch Jensen.

Til gengæld kan det have nogle ulemper socialt set. For eksempel når Martin bliver inviteret til middag på en fastedag, eller hvis han skal i byen.

– Man bliver meget hurtigt fuld. Hvis jeg drikker to øl på en fastedag, så bliver jeg rimelig fuld, hvor det normalt ikke ville have rørt mig på en spisedag, siger Martin.

Chance for at leve længere
Der er bred enighed blandt forskere om, at forsøgsdyr der lever med et generelt begrænset kalorieindtag, har større chance for at leve længere og mindre chance for at blive syg.

 
– Når kroppen er i kalorieunderskud, går den i et stadie, hvor den kører mere effektivt og selvbeskyttende, lyder Martins fortolkning.

Det er dog kun de seneste ti år, man er begyndt at undersøge effekten ved at spise hver anden dag. Men forskningen på området stiger og får mere opmærksomhed. Martin tror, at det en dag kan blive lige så almindeligt som Atkins-kuren. Der går dog altid et stykke tid, før videnskabelige resultater når ud til den brede befolkning.

 
– Det er den slags nyheder, som alle forskerne kommer til at vide, men som alle almindelige mennesker ikke rigtig får at vide. Jeg håber, at jeg lever længere og sundere. Jeg håber, at jeg har reduceret risikoen for at få kræft, hjerteproblemer og diabetes.

Gode råd
Hvis man overvejer at prøve kræfter med kun at spise hver anden dag, giver Martin tre gode råd.

1. Gå til lægen inden man starter og få målt kolestoroltal, blodtryk og vitaminniveau. Efter en måned med de nye spisevaner, skal man få det målt igen, og se om det har haft en positiv effekt.

2. Din krop skal sulte på fastedagen. Så lad være med at drikke en masse i stedet for at spise. Hold dig til vand, the og kaffe.

3. Gør det kun af lyst og egen fri vilje. Hvis man opfatter det som en ubehagelig slankekur, kan det ikke anbefales.

Links

Forsøg med rotter

 

One Response to "Forsker sulter sig hver anden dag"