Forskere giver forsøgsmus jordbærmilkshake for at blive klogere på ADHD

https://pxhere.com/no/photo/559798
Det tager omkring en måned at optræne forsøgsmusene. Foto: Pxhere.

Problemer med opmærksomhed og impulsivitet er, ifølge ADHD-foreningen, to af de største udfordringer for folk med ADHD. Men det kan måske ændre sig i fremtiden.

Nye musseforsøgene viser nemlig, at opmærsomheden kan skærpes med den rette motivation, som for musene består af milkshake.

– Det er en ret god metode, som er udviklet inden for de seneste tre år. Vi har så været nogle af de første til at tage den handske op, og har så forfinet den, siger Jesper Andreasen, der er en af forskerne bag projektet.

Forsøget er en del af en lang række undersøgelser, der skal være med til at skabe viden om, hvad der sker oppe i hjernen på folk med ADHD.

Motivation skærper opmærksomheden

Helt konkret blev musene opdelt i forskellige kasser, hvor de fik en begrænset mængde foder. De fik lige akkurat så meget, at de ikke sultede, men stadigvæk så lidt, at de var motiverede til at arbejde for at få jordbærmilkshake.

Man delte forsøget op i fire trin. På det første trin fik musene en hvid skærm at se på. De skulle lære, at de fik jordbærmilkshake som belønning, når de gik op og gav skærmen en high five, forklarer Jesper Andreasen.

Læs også: Behandlere i børne- og ungdomspsykiatri skal behandle flere og flere børn

På trin to blev der så vist en skærm med et billede af nogle lodrette og vandrette striber, som musene skulle trykke på for at få deres belønning. På trin tre skulle de lære at skelne mellem, hvad de måtte reagere på, og hvad de ikke måtte. Der kunne eksempelvis  være et billede af et snefnug, som musene ikke måtte trykke på, hvis de ville have milkshake. Billedet blev gentaget, indtil at musene havde lært ikke at trykke på det. Derefter blev testen svære og svære.

– De lærer simpelthen af erfaring, at betingelsen for at testen fortsætter er, at de lader være med at røre ved de forkerte billeder. Det er en kompliceret test, men de lærer det forbløffende hurtigt, siger Jesper Andreasen.

Forsøgene viste, at opmærsomhed i højere grad er forbundet til de forskellige nervebaner, der er forbundet til motivation. Den viden kan man overføre til folk med ADHD.

– Vi samarbejder jo med en række forskellige kemikere, der laver en masse spændende stoffer. Hvis vi har et stof, hvor vi tænker, hov det her kunne faktisk forbedre opmærksomheden hos folk med ADHD, kunne det potentielt blive et stof, der kunne blive til et lægemiddel engang ude i fremtiden, siger Jesper Andreasen.

Fakta om ADHD:

  • ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder – der er forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet.
  • Ca. 2-4% af befolkningen har ADHD.
  • Flere drenge end piger har diagnosen.
  • ADHD er arveligt.

Bedre medicin

Direktør i ADHD-foreningen, Camilla Louise Lydiksen, er enig i, at der er behov for bedre og mere målrettet medicin. Hun mener, at alt for mange får stukket piller i hånden, uden at der bliver fulgt op på, om det overhovedet gør en forskel.

– Der er alt for lidt behandling. Der findes forskellige typer medicin, men vi har ikke noget, hvor vi kan målrette det særligt dynamisk, siger hun.

Læs også: Når ubehandlet ADHD spænder ben for et normalt liv

Sådan gjorde vi: Jeg havde hørt podcasten Diagnosen, hvor Jesper Andreasen fortalte om forsøget. Jeg fik derfor lyst til at undersøge det nærmere.  Jeg har benyttet information fra afsnittet, og fra et telefoninterview med Jesper Andreasen til baggrundsviden. Derudover har jeg brugt information fra ADHD foreningens hjemmeside. Jeg har desuden talt med Camilla Louise Lydiksen, der er direktør i ADHD-foreningen.

Leave a Reply

Your email address will not be published.