Opdateret 17:23
Malaysisk militær har ifølge Reuters angiveligt sporet det forsvundne fly til Malaccastrædet, der ligger vest for Kuala Lumpur i Malaysia.
Ud fra radaroplysninger mener det malaysiske militær, at flyet fløj hundreder af kilometer vestpå, hvilket ikke var en del af ruten, skriver Reuters.
Hvis det viser sig at være korrekt, så har flyet været meget langt fra det område, hvor det forsvundne fly sidst blev set. Det siger Hans Christian Stigaard, der er tidligere trafikchef i Københavns Lufthavn, til NetAvisen.
– Der er ikke meget, der taler for at det er dét fly, men hvis det er, så er de oplysninger, vi har fået de sidste tre dage, forkerte, siger Hans Christian Stigaard.
Der er ingen meldinger om, at man har fundet vragrester eller lignende.
Læs også: Menneskelige fejl er den hyppigste årsag til flystyrt
239 om bord
Det forsvundne fly lettede med 239 personer om bord fra Kuala Lumpur fredag klokken 17.41 dansk tid og skulle efter planen lande i Beijing seks timer senere. Men efter kun et par timers flyvning mistede man kontakten til Malaysia Airlines Flight MH370, og flyet har været sporløst forsvundet lige siden.
Både de kinesiske-, vietnamesiske- og malaysiske myndigheder har søgt efter flyet i det område, hvor det sidst blev sporet, dog uden resultater.
Mystisk forsvinden
Hans Christian Stigaard beskriver flyets forsvinden som mystisk og fortæller, at sager som denne er meget sjældne.
– Jeg har beskæftiget mig med flyvemaskiner i rundt regnet 40 år, og jeg har aldrig, aldrig oplevet en situation som denne, siger han.
Det er før sket, at et fly er forsvundet, men det har aldrig før taget så lang tid at finde et vrag, siger Hans Christian Stigaard.
“- Jeg har beskæftiget mig med flyvemaskiner i rundt regnet 40 år, og jeg har aldrig, aldrig oplevet en situation som denne, siger han.
Det er før sket, at et fly er forsvundet, men det har aldrig før taget så lang tid at finde et vrag, siger Hans Christian Stigaard.”
Jo fly er før forsvundet og aldrig fundet igen.
Stigaard har erfaring med snerydning m.m. i en lufthavn samt bus kørsel.
At bruge ham til at give “ekspert” udtalelser er forkert.
Han har tidligere udtalt sig om andre ulykker hvor han udelukkede ting der kunne have forårsaget ulykkerne. Senere har det så vist sig at det netop var det der var årsagerne.
Brug en nuværende eller tidligere trafikpilot, de ved hvad taler om.

Det er taget til efterretning. En mere kritisk udvælgning af eksperter ville nok være på sin plads.