Tidligere søfarende: Vi måtte låse døren, ellers kom styrmanden ind

søfart, kvinde søvinde
Chikane og krænkelser kan føles mere voldsomt til søs. Når man oplever ubehagelige ting, er man isoleret på et skib og kan være mere end 1000 kilometer væk fra familie og venner.
Foto: Christer Holte

Af frygt for at få mærkatet ”brokkerøv” eller ”samarbejdsbesværlig” valgte Bitten Bram, der er uddannet skibsfører, i første omgang at tie om de oplevelser, hun havde som søfarende kvinde.

Men i kølvandet på #metoo har hun fået øjnene op for, hvor vigtigt det er at fortælle om sine erfaringer. Hun mener, at havde hun råbt op tidligere, kunne andre kvinder måske have undgået samme oplevelser.

– Havde jeg sagt fra dengang, havde jeg måske været med til at stoppe det. Måske kunne det have gjort en forskel for andre, fortæller hun.

”Skal du ikke lige med ind og se mit kammer?”

Tilråb og tilnærmelser var særligt slemt, da Bitten Bram lige var trådt ombord i branchen.

– Dengang jeg var ubefaren i 2007, var der en styrmand, som kom uanmeldt ned på vores værelser, eksempelvis når man skulle klæde om eller i bad. Så jeg måtte låse døren, fortæller hun.

Jeg har fået frække tilbud og oplevet friske hænder, også da jeg var overstyrmand. I forhold til friske hænder, der fik man at vide, at det skulle man bare tage som et personalegode. Altså, at jeg var heldig, at der var en, der gad rage på mig.

Bitten Bram, tidligere søfarende kvinde og overstyrmand

Udover uanmeldte og uvelkomne besøg oplevede hun gentagende gange, at hendes udseende blev italesat.

– Hver gang jeg havde nattevagt med en bestemt styrmand, skulle min påklædning bemærkes. Han kommenterede hver gang, at han helst så, at jeg havde højhælede sko på og lårkort nederdel. Han spurgte også, ”skal du ikke lige med ind og se mit kammer?”, siger hun.

Læs også: Nye tiltag skal få flere kvinder til at sætte sejl

Selv da Bitten Bram var overstyrmand, oplevede hun chikane og uønskede tilnærmelser.

– Jeg har fået frække tilbud og oplevet friske hænder, også da jeg var overstyrmand. I forhold til friske hænder, fik man at vide, at det skulle man bare tage som et personalegode. Altså, at jeg var heldig, at der var én, der gad rage på mig, fortæller hun.

Bitten Bram er efter eget udsagn ret hårdfør og har fundet sig i meget gennem tiden. Men dråben, der fik bærret til at flyde over og fik hende til at stoppe som søfarende i 2017, var det ubehagelige arbejdsmiljø, som var et resultat af, at hun flere gange afviste en overordnet.

– I sidste ende var en af grundende til, at jeg stoppede med at sejle, det dårligere arbejdsmiljø som fulgte i kølvandet på, at jeg afviste ham, siger hun.

Bitten Bram står ikke alene med sine oplevelser. Flere andre kvinder til søs har oplevet chikane og seksuelle krænkelser. Et afgangsprojekt fra DTU Masteruddannelse TML – teknisk miljøledelse fra 2015 viser, at 78 % af alle kvinder til søs på et tidspunkt har oplevet seksuel chikane.

Ham, der har krænket dig, skal du være sammen med hele tiden. På en almindelig arbejdsplads kan du tage hjem og snakke med din kæreste eller venner om det, men her er du fanget ude midt på havet.

Bjarne Cæsar Jensen, formand for fagforeningen Lederne Søfart

Freja Møller, en anden kvindelig søfarer, som stadig arbejder i branchen, beretter, at hun er glad for sit job, men at der stadig foregår krænkende adfærd.

– Den nyeste oplevelse er, at jeg var på havnevagt med fire mænd. Der var en af mændene, som var meget nærgående, og ingen af de andre mænd gjorde noget. Da jeg afviste hans tilnærmelser, sagde han, at jeg skulle opføre mig ordentligt, og der bare skulle lidt rødvin på mig, så skulle jeg nok blive mør, fortæller hun.

Fanget alene på åbent hav

Som søfarende er din arbejdsplads ofte isoleret, og du kan ikke tage væk fra arbejdspladsen ved fyraften.

– I alle mulige andre erhverv kan du komme hjem og snakke med nogen, når arbejdsdagen er slut. Det kan man ikke, når man er midt ude på havet, siger søfarende kvinde Freja Møller.

Bitten Bram fortæller ligeledes, at arbejdet til søs er præget af, at du døgnet rundt er sammen med de samme mennesker.

– Det er vigtigt at huske på, at når du er ude på et skib kontra en virksomhed til lands, så spiser og lever du sammen med de andre besætningsmedlemmer, når du har fri. Man kan ikke undgå folk, og nogle gange er turene op til seks måneder lange, siger hun og fortsætter:

– Det betyder, at man til tider kan føle sig meget ensom, hvis man ikke har nogen om borde, som man kan tale med. For ham, der ikke behandler dig ordentligt, taler rigtig grimt til dig eller er enormt nedladende, ham skal du sidde overfor og spise aftensmad med, fortæller Bitten Bram.

Læs også: Opråb fra søfarten: Vi mangler kortlægning af seksuelle krænkelser 

Der er uenigheder i branchen om, hvorvidt der skal laves en kortlægning af krænkelser til søs. I Danske Rederier vil de ikke “bruge kræfterne på en undersøgelse” men vil i stedet for “se fremad”.
Foto: Sif Ellen Linnemann Klemensen

I branchen er man også opmærksom på de særlige arbejdsvilkår, som søfarende er underlagt. Danske Rederier, som er en branche- og arbejdsgiverorganisation for dansk skibsfart, har fokus på, at krænkelser kan være mere intense til søs.

– Når chikane og seksuelle krænkelser sker på et skib, er det ekstra voldsomt, fordi du ikke kan komme fra borde eller søge trøst hos familien efter en arbejdsdag, udtaler Danske Rederiers direktør Anne Windfeldt Trolle

Tilsvarende anerkender man i Lederne Søfart, som er en fagforening for maritime ledere og specialister i søfartsbranchen, de anderledes og svære arbejdsvilkår, der findes i søfarten.

– Ham, der har krænket dig, skal du være sammen med hele tiden. På en almindelig arbejdsplads kan du tage hjem og snakke med din kæreste eller venner om det, men her er du fanget ude midt på havet, fortæller formand for Lederne Søfart Bjarne Cæsar Jensen.

#Metoo var en øjenåbner

Der gik lang tid før, at Bitten Bram fik øjnene op for, hvor upassende og umoralske kollegaernes adfærd var.

– Det sjove er, at jeg ikke tænkte så meget på det før #metoo. Det har været en del af gamet, og en gang imellem har det været for meget, fortæller hun.

– Jeg kunne ikke se, at det var så forkert dengang, men det kan jeg se nu, uddyber hun.

I Danmark har der ikke været en medvind at spore i opmærksomhed og tilkendegivelser under #metoo-fanen på sociale medier. Det skriver Søfart.dk, som er et fagblad for søfartsbranchen.

Omvendt er bølgerne gået højt i søfartsbranchen i Sverige. Mere end 1000 kvindelige søfarer har delt deres oplevelser med seksuelle krænkelser i branchen under hasttagget #lättaankar.

I kølvandet på dette opråb, har Linnéuniversitet i Sverige igangsat en undersøgelse af krænkelser i søfartsbranchen, det skriver Linnéuniversitet i en pressemeddelse.

Bitten Bram fortryder, at hun ikke har råbt op tidligere.

– Det er et stort problem, at jeg har fundet mig i det. Havde jeg sagt fra dengang, havde jeg måske været med til at stoppe det. Måske kunne det have gjort en forskel for andre. Måske havde ham, der krænkede mig, og andre fattet, at det var forkert, afslutter hun.

Klar med krænker-telefon – branchen vil se fremad

I september i år lancerede Sea Health & Welfare, som er søfartens arbejdsmiljøråd, en telefonlinje, hvor søfarende kan rette henvendelser som følge af chikane. Det fremgår i en pressemeddelse på deres hjemmeside.

Telefonlinjen kommer i sammenhæng med, at organisationen har lavet en kampagne med navnet “Be a buddy – not a bully”, som sætter fokus på chikane og mobning til søs.

– Budskabet er, at vi passer på hinanden, og at vi alle har et ansvar for at skabe et sundt og sikkert arbejdsmiljø til søs, skriver direktøren for Sea Health & Welfare, René Andersen, i et skriftligt svar.

– Vi oplever, at søfarende mener, at kampagnen falder på et tørt sted. Krænkelser er ikke noget, der har været meget fokus på til søs, skriver han.

Men det er ikke alle i branchen, som mener, at det er den rigtige vej at gå i første omgang.

– Det er bedre, at der bliver gjort noget end slet intet. Men vores argument er bare, at vi ikke har noget, som vi kan måle på. Når vi ikke kan måle effekten, risikerer vi, at vi spilder midler. Det siger Bjarne Cæsar Jensen fra Lederne Søfart.

Bjarne Cæsar Jensen ønsker, at der skal laves en større undersøgelse af krænkelser i søfarten.

I Danske Rederier bakkes der på nuværende tidspunkt ikke op om en kortlægning af krænkelserne.

– Det, som foreløbigt er sket, er, at vi har valgt at gå en anden vej, med fokus på at opføre sig ordentligt og se fremad, udtaler Anne Windfeldt Trolle, der er direktør i Danske Rederier.

Du kan læse mere om branchens uenigheder vedrørende en undersøgelse af problemets omfang i artiklen Overblik: Kortlægning af krænkelser til søs deler vandene i branchen  

Sådan gjorde vi: En kvindelig bekendt til redaktionen arbejder i søfartsbranchen. Hun fortalte om nogle af de problemer, man oplever i arbejdet til søs. Dette gav anledning til en større undersøgelse af branchens udfordringer. Interviewene er foretaget telefonisk med skriftlige opfølgende spørgsmål.