Fragtgebyrer og online “vindueskiggeri” får hver fjerde dansker til at droppe køb på nettet

På trods af at internethandel bliver mere populært år efter år, vælger hver fjerde dansker deres virtuelle indkøbskurv fra, hvis de skal betale et fragtgebyr, fastslår en ny rapport over de nordiske landes shoppingvaner på nettet foretaget af YouGov.

Årsagen til de droppede indkøbskurve skyldes dog ikke alene fragtgebyrer, vurderer Henrik Theil, kommunikationschef i Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH). Han mener, at der er flere grunde til, at 25 procent af de danske forbrugere vælger indkøbskurven fra, inden betalingen gennemføres på netbutikkerne.

– Der er ingen tvivl om, at fragtgebyret kan få nogle forbrugere til at lade være med at handle. Men den mest almindelige grund er, at folk slet ikke havde tænkt sig at handle, og blot forsøger at få et overblik over udbuddet af varer og priser, siger han.

I 2013 konkluderede FDIH i en analyse af de danske forbrugeres e-handelsvaner, at 30 procent af danskerne blot var på vindueskiggeri, når de klikkede sig ind på netbutikker.

Læs også: Den nye lukkelov kan gå udover internethandlen

Også hos Forbrugerrådet Tænk, vurderer man, at det ikke alene er gebyrerne, der får forbrugerne til at tømme den virtuelle indkøbskurv igen. Martin Salamon, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk, mener desuden, at netbutikkerne ikke er klare nok i deres oplysning om, hvad fragten koster, og at det kan være årsagen til, at forbrugerne ombestemmer sig.

– Fragtgebyrer er typisk noget, der bliver oplyst til forbrugerne forholdsvist sent i købsprocessen. Det er ofte netop på det tidspunkt, at forbrugerne tager stilling til, om de blot har ”shoppet for sjov”, eller om de virkelig skal til at have penge op ad lommen, siger han.

Fri fragt er ikke gratis

Netbutikker reklamerer med fri fragt i stor stil for at lokke kunder til. Fri fragt kommer i forskellige former, og hvor nogle butikker lover konstant fri fragt, kører andre butikker i stedet med fri fragt-kampagner, altså fri fragt i en begrænset periode.

For at det skal kunne løbe rundt for en netbutik, skal de have indtægter til at kunne betale fragten.
Martin Salamon, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk

– Fragtgebyrer er blevet en slagvare hos netbutikker. Når webshops reklamerer med fri fragt, bliver nogle forbrugere positive stemt til at købe, siger Martin Salamon.

Dog fastslår han, at fri fragt ikke er gratis, da fragten skal kunne dækkes ind for netbutikkerne på den ene eller den anden måde.

– For at det skal kunne løbe rundt for en netbutik, skal de have indtægter til at kunne betale fragten, siger Martin Salamon.

Læs også: Alt er til salg på det hemmelige internet

Fri fragt virker bedre end nedsatte varer

Ifølge Henrik Theil er fri fragt generelt en dårlig forretning for mindre netbutikker. Dog kan fri fragt-kampagner i nogle tilfælde være en nødvendighed for de mindre netbutikker for at tiltrække kunder.

– De mindre netbutikker er pressede af de store, som både tilbyder fri fragt og gratis returret. De kan derfor i nogle tilfælde blive nødt til at have kampagner med fri fragt for at tiltrække kunder, eksempelvis op til jul. Men overordnet set bliver udgifterne ved fri fragt ikke dækket ind for de små netbutikker, siger han.

Udover gratis fragt reklamerer flere netbutikker også med procentbesparelser. Der er dog en klar forskel på effekten af de to typer af tilbud, forklarer Henrik Theil:

– Mindre netbutikker får mere ud af at tilbyde fri fragt i en periode, end eksempelvis at give 20 procent i rabat. Omsætningen er bedre ved fri fragt, da forbrugerne her konkret kan se, hvad de sparer, siger han.

I en logistikanalyse blandt netbutikker, der er medlem af FIDH, oplyses det, at 36 procent af de adspurgte netbutikker fastslår, at de tjener mere ved at give forbrugerne fri fragt end ved at sætte prisen ned på deres varer.

  forbrug, Forbrugeradfærd, Forbrugerrådet Tænk, Internethandel