Fri, men ikke rask

Foto: morgueFile
Foto: morgueFile

10×11 centimeter. Så stor var den knude, lægerne fandt i brystet på den nu 26-årige studerende Lene Flyvholm for knap tre år siden. Hun mærkede den ikke. Ud over træthed og nogle blå mærker hist og her var der intet, som advarede hende om, at hun havde lymfekræft. Eller at hun med stor sandsynlighed havde haft det i knap to år.

Men selv om hun i januar 2013 blev kræftfri, påvirker sygdommen hende stadig dagligt.

– Jeg føler nogle gange stadig, jeg er patient. Jeg er kræftfri, men det betyder ikke, jeg er rask, siger hun.

Livet efter kræft

Kræft blandt 15-29-årige unge i 2013

  • 4114 unge 15-29-årige levede med kræft i 2013.
  • 242 unge mænd fik konstateret kræft.
  • 270 unge kvinder fik konstateret kræft.
  • Testikelkræft var den hyppigste kræftform blandt mænd med 78 nye tilfælde efterfulgt af kræft i hjerne og centralnervesystem med 43 nye tilfælde.
  • Modermærkekræft var den hyppigste kræftform blandt kvinder med 68 nye tilfælde efterfulgt af kræft i hjerne og centralnervesystem med 48 nye tilfælde.
  • Kilde: Cancerregisteret 2013 udgivet af Statens Serums Institut

Lene Flyvholm er en af de 516 unge mellem 15 og 29, der i 2012 fik konstateret kræft. For hende er sygdommen stadig en følgesvend i hverdagen. Og hun er ikke alene.

En norsk undersøgelse af kræftoverlevere under 25 viser, at mange har svært ved at få en hverdag med job og uddannelse til at hænge sammen. Faktisk ender de fire gange så ofte end resten af befolkningen med at modtage støtte fra det offentlige. Det skyldes, at de stadig har fysiske og psykiske vanskeligheder efter sygdommen.

Læs også: »Jeg havde glemt, hvad min kæreste hed til efternavn«

Kræftens Bekæmpelse herhjemme vil nu se på, hvad man kan gøre for at hjælpe de unge kræftoverlevere.

»Selvfølgelig sker det for mig«

Ungdommen er en turbulent tid. De unge skal finde ud af, hvad de egentlig vil og føre det ud i livet. Derfor er unge særligt sårbare, når de får en kræftdiagnose.

– For mange af de unges vedkommende bliver de ramt på et tidspunkt, hvor de mente, de var på vej i en ubekymret retning. Lige pludselig får de et slag, som kommer fuldstændig uventet. Og når man pludselig skal vende tilbage til ungdommen, er det meget voldsomt for dem, siger Marie Lawætz, der er rådgivningsleder og psykolog i Kræftrådgivningen i København.

At kunne tro på, at man har lagt kræften bag sig, er svær, især for unge
Marie Lawætz, psykolog og rådgivningsleder

Også fremtidsplanerne bærer præg af kræftsygdommen. Selv om risikoen for at få en anden form for kræft er lille, har mange unge kræftoverlevere svært ved at lægge sygdommen bag sig.

– Frygten for, at kræften skal komme igen, er kæmpestor. Angsten sidder hver gang, man kan mærke, at der er noget galt. At kunne tro på, at man har lagt kræften bag sig, er svær, især for unge, forklarer psykolog Marie Lawætz.

Lene Flyvholm før og efter hun fik kemoterapi  Privatfoto
Lene Flyvholm før og efter hun fik kemoterapi
Privatfoto

Den frygt kan Lene Flyvholm nikke genkendende til.

– Jeg har den forestilling, at selvfølgelig får jeg kræft igen på et senere tidspunkt. Måske ikke den samme type kræft, men den der illusion med at “det sker ikke for mig” er blevet til “selvfølgelig sker det for mig”. Hvis det er sket en gang, hvorfor skulle det så ikke ske igen? siger hun og fortsætter:

– Når jeg at blive færdiguddannet, inden jeg bliver syg igen? Når jeg at blive gift og få børn, og hvis jeg får børn, ender jeg så med at dø fra dem? Jeg kan godt mærke, at fremtiden fylder sindssyg meget.

Flydende gift og farlige stråler

Behandlinger med kemoterapi og strålebehandling er hårde ved kroppen, når kræften skal nedkæmpes. Men også som kræftfri kan behandlingerne stadig sætte sine spor på kroppen. Lene Flyvholm døjer med træthed, synsforstyrrelser, koncentrationsbesvær og led- og muskelsmerter, efter hun fik kemoterapi otte gange og 17 strålebehandlinger. Hun skal også holde sig fra over 200 bestemte fødevarer.

Læs også: Lunger overses til fordel for bryster

Behandlingerne kan også øge risikoen for at få en anden form for kræft senere i livet, specielt leukæmi.

– Når du giver kemoterapi, så ødelægger det DNA’et. Så er der nogle af DNA-stykkerne, som ikke bliver ødelagte, men sætter sig forkert sammen igen. Det kan udvikle sig til leukæmi, forklarer professor og overlæge ved Aarhus Universitetshospital Peter Hokland.

Derudover kan det også være svært få børn.

Nyt projekt

Ung Kræft er et netværk for unge kræftramte og kræftoverlevere i alderen 15 til 39 år. De står for en række aktiviteter og støtte til de unge, der har mærket kræften på egen krop. Som tidligere kræftpatient er Lene Flyvholm glad for de tilbud, men savner samvær med unge kræftoverlevere i hendes egen aldersgruppe.

– Jeg havde rigtig meget brug for en samtalegruppe med unge. Vi havde en med unge, men de var altså 35 og havde små børn. Der er man altså et andet sted i livet, end når man er 23, siger hun.

Jeg har ikke kræft. Det ved jeg godt. Men jeg er ikke rask.
Lene Flyvholm, studerende og tidligere kræftpatient

Et nyt forskningsprojekt støttet af Kræftens Bekæmpelse skal nu undersøge samværet mellem unge, der har haft kræft ind på livet. Det skal give viden om, hvordan unge, der har eller har haft kræft, kan hjælpes bedst muligt.

– Jeg håber, at vi kan blive klogere på, hvad vi kan gøre anderledes, men også at finde ud af: Hvad er de unges behov og oplevelser? Vi har ikke sådan en undersøgelse nu, så det bliver helt fantastisk at se, siger Iben Bøgh Nielsen, der er projektmedarbejder i Ung Kræft.

Lene Flyvholm ved Roskilde Universitet, hvor hun studerer  Foto: Josephine Wiesener
Lene Flyvholm ved Roskilde Universitet, hvor hun studerer
Foto: Josephine Wiesener

Lene Flyvholm ser frem til at nå et punkt, hvor hun kan gå en dag uden at krop og sind minder hende om, at hun har haft kræft.

– Jeg skal gå til kontrolforløb i fem år. Og hver eneste dag er jeg stadig et sted i mit liv, hvor jeg kan mærke, jeg har været syg. Jeg har ikke kræft. Det ved jeg godt. Men jeg er ikke rask.