Begejstrede hæle klikker på klinkegulvet og runger helt op under det 10 meter høje loft, hvor Per Kirkebys dystre farver giver rummet en mørk og varm fornemmelse. De høje vinduer indrammer det levende kunstværk Københavns Havn. De hvide duge og kokkenes skjorter lyser op i mørket som små fyrtårne på hver sin side af lokalet.
Det er søndag, og biblioteket lægger hus til Aamanns Smørrebrødsværksted. Ved hvert af de fem langborde står en kok og fortæller begejstret om sin helt egen version af et dansk stykke smørrebrød. I dag er det ikke kokkene, men gæsterne selv, der skal lave maden.
– Alt på bordet er spiseligt, også det her sand, runger det fra kokken ved Claus Henriksens langbord. Gæsterne dypper forsigtigt fingerspidsen i det grå sand i borddekorationen og smager. Det ligner til forveksling en sandstrand med tang og muslinger. Sandet består i virkeligheden ikke af småsten men af sprødt brød og aske fra brændt hø. Et udtryk af lettelse breder sig over deres ansigter, smagen er trods alt velkendt.
Amagermaden genopfindes
Nu går kreationen i gang. Ved det første bord giver tv-kokken Timm Vladimir nøje instruktioner i, hvordan hans version af en amagermad skal se ud.
– Som regel består en amagermad af ost og to slags brød, rugbrød og franskbrød, uddyber han.
Ved et femkantet skærebræt står en ung kvinde foroverbøjet. Ærmerne på den orange skjortebluse er smøget op, og håret er spændt fast i nakken. Bag hende står hendes ligeså nydeligt påklædte kæreste og instruerer ude af takt med kokken på den anden side af bordet. Forsigtigt placerer hun et lille stykke lakridsrimmet laks på en skive hjemmebagt, langtidshævet speltbrød. Adjektiverne flyver rundt i luften sammen med duften af urter og eddike. Til sidst ligner den lille stak på pigens tallerken efterhånden Tim Vladimirs eget værk. Veltilfreds går hun mod midten af rummet, hvor andre står og spiser deres højtbelagte kunstværker.
Har du plads til en til?
”Nææh, kan man også få sild”, udbryder en midaldrende dame, da hun ser en andens tallerken og kigger en anelse skuffet på sin eget væltede tårn af amagermad. På en søndag er overvejelserne om, hvilke smørrebrød, der ser mest indbydende ud, dagens største udfordring. Roligt gumles der videre under Per Kirkebys maleri. Lyden blander sig med den stille summen fra rulletrappen, og bliver kun forstyrret af tre små piger, der leger bagerst i lokalet.
En studerende i 20’erne er her med sin veninde, hun har vundet to billetter til arrangementet over Facebook. De to nyder en lakserillette lavet efter instruktion af Mette Sia Martinussen.
Sirligt er små ringe af røde løg, firkanter af orange græskarstykker og perler af grønne kapers stablet oven på den cremede laks.
– Jeg har aldrig smagt syltet græskar før, det her er helt klart mit yndlings-stykke smørrebrød i dag, og pludseligt er stablen væk fra tallerkenen. Dagen har bragt inspiration til de to piger, der begge har fået opskrifter med hjem på den mad, de selv har været med til at lave.
Smørrebrød er guld
Efterhånden bliver køerne til værkstedsbordene kortere. Et ældre ægtepar sidder tilbage ved et lille bord. Der udveksles ikke mange ord imellem dem, for ord er overflødige. Tatar af jerseyokse, kartoffelchips, æggecreme, kapers og cornichoner. Det er en sjælden luksus. De små briller i brillesnor bevæger sig langsomt længere ud på næsen af den ældre dame, mens hun stille skærer en bid af brødet og nyder mundfulden.