Foto: Katja Jensen
– Nogle typer samvær med dyr kan anvendes terapeutisk eller til at fremme sundhed, velbefindende og måske læring, siger Tia Hansen, psykolog, ph.d. og lektor ved Center for Developmental and Applied Psychological Science på Aalborg Universitet.
– Vi har en masse forskellige legeting i ridehuset, som indgår i træningen. Der er bolde, som skal kastes ned i et net, ringe som skal ramme et ringspil, og legetøj som skal flyttes fra A til B, siger Helene Elisabeth Sloth.
Det vigtigste element er dog hesten.
– Det er hesten, der dæmper muskelspændinger, og det er hestens bevægelser, som udfordrer balancen og giver øget bevægelighed og muskelstyrke omkring mave og ryg, siger Helene Elisabeth Sloth.
Hun fortæller, at alle børn og voksne kan ride uanset funktionsniveau. Hvis de ikke kan sidde selv på hesten, så sidder der en hjælpende rytter bagved og støtter. De sidder altså to på hesten.
Disse diagnoser har ridning en gavnlig effekt på:
– Skelerose
– Polio
– Muskelsvind
– CP
– Apoplexi
– Kromosomfejl
– Syndromer
– Medfødt eller arvelig funktionsnedsættelser
Kilde: Ridefysioterapi.com
Får muskler til at slappe af
Hestens bevægelser og varme er med til at få rytterens muskler til at slappe af. At musklerne slapper af, er noget at det vigtigste for, at de kan arbejde korrekt.
– Hestens bevægelser er med til at gøre, at musklerne trækker sig sammen, og det bliver nemmere for de handikappede at sidde oprejst på hesten. Hos dem, der har meget spasticitet, ser vi, at efter blot 10 minutters ridning er musklerne afslappede, og det gør, at musklerne kan trænes optimalt og uden spænding, siger Helene Elisabeth Sloth.
Derfor kan patienterne pludselig gøre ting, de ikke gøre før. For eksempel kaste en bold med en ’dårlig hånd’, fordi musklerne slapper af og kan arbejde.
– De børn, der er kørestolebruger, bliver ofte fastholdt i et forkert mønster. De har rigtig godt af, at komme ud af kørestolen og blive bevæget igennem. Varmen fra hesten er også med til at få musklerne til at slappe af. Alle rider på skind da hestens bevægelser giver øget kropsbevidsthed. Noget som børn med autisme mangler. De børn, som kravler på væggene, har markant lavere ganghastighed, når de kommer af hesten. Søvnen den efterfølgende nat er også forbedret, siger Helene Elisabeth Sloth.
Sådan gjorde vi: Idéen kommer fra et Facebook-opslag, og journalisten tog derefter kontakt til personen, der havde lagt det op. Interviewet med Helene Elisabeth Sloth er fortaget via telefonen. Tia Hansen sendte sine citater via mail.