Gastronomien er et testosteronræs, der holder kvinderne fra fadet

Kvindelige køkkenchefer er en sjældenhed på gourmetrestauranterne. Foto: Pixabay

Danmarks gastronomiske landskab har de sidste 15 år taget kvantespring mod stjernerne. 23 restauranter i Danmark kan bryste sig med en Michelinstjerne. Her knokler verdenskendte folkehelte som Michelin-kokkene Rene Redzepi fra Noma og Rasmus Kofoed fra Geranium i døgndrift for at forkæle deres gæsters smagsløg.

Men ud af de 23 køkkenchefer, der styrer slagets gang på de danske Michelin-restauranter, er kun to kvinder. Gourmetkøkkenerne domineres i den grad af mænd.

Og det er ikke kun i Danmark, at kønsfordelingen under chefkokkehuerne er skæv. Ifølge tal fra Michelinguiden 2012 var kun omkring en procent af køkkencheferne på verdens cirka 2500 michelinrestauranter kvinder.

Noget tyder dog på, at det ikke er mangel på kvinder i kokkefaget, der er årsagen til, at få kvinder finder vej til toppen af gastronomien. Kun lidt under halvdelen af eleverne på Danmarks kokkeskoler er nemlig kvinder.

Der går meget King Kong over det med drengene om, hvem der kan råbe højest.
Dak Laddaporn, køkkenchef på Kiin Kiin

Man skal råbe højt for at blive hørt
Dak Laddaporn fra Kiin Kiin på Nørrebro er en af de to kvindelige køkkenchefer, der til dagligt forsvarer en stjerne fra Michelin som en af verdens bedste kvindelige kokke. Men i modsætning til hendes mandlige modstykker, er det nok de færreste, der kender til hende og hendes virke som kok i mesterklassen. For selvom Dak Laddaporn er en af de bedste i sit fag, kan det være svært som kvinde at blive hørt i en mandsdomineret branche.

Kokkefaget er et barskt og yderst kompetitivt miljø, hvor man skal råbe højt, for at gøre sig bemærket. Og det er her, mange kvindelige kokke kommer til kort, forklarer Dak Laddaporn.

– Vi kvinder puster os ikke så meget op. Der går meget King Kong over det med drengene om, hvem der kan råbe højest. Jeg er mere fokuseret på at gøre mit bedste og komme frem den vej.

I gourmetkøkkenerne er det normalt at råbe og skrige af hinanden. Når der skal præsteres på et utroligt højt niveau, bliver de mindst højlydte ofte skubbet til side og overset, og dette går tit ud over kvinderne, der har det med at tage tingene lidt for tungt, mener Dak Laddaporn. Det kan være hårdt ikke at blive taget seriøst, bare fordi man er den mindste og en kvinde, men det er ikke noget Dak Laddaporn lader sig gå på af.

– Jeg har aldrig nogensinde set mig selv som denne her kvinde i branchen. Jeg har aldrig sagt: ‘det kan jeg ikke bare fordi jeg er en kvinde’, jeg har bare gjort det.

Læs også: Tv: Hvad skal der til for at få en michelinstjerne?

Svært at gå på kompromis med familielivet
Ud over det hårde slid i køkkenerne er det på gourmetrestauranterne nødvendigt at lægge meget til side, hvis man vil nå sine mål. Kokkene må ofte ofre drømme om familieliv og fritid, og det er noget, som mange kvindelige kokke ikke har lyst til at gå på kompromis med, fortæller Mette Helbæk, køkkenchef og ejer af restaurant Stedsans i Sverige.

– Det er et job, der ligger mere til mænd af flere årsager. Det er fysisk hårdt og er svært at få til at passe sammen med et familieliv. Det er noget, som kvinder nok genetisk vægter meget højt. Jeg tror, at mænd er mere præstationsorienterede, og at kvinder tit er mere omsorgsorienterede.

Show-off køkkenet appellerer ikke til kvinderne
Mette Helbæk mener, at et så testestoronpræget job, hvor man skal præstere hele tiden, generelt ikke appellerer til kvinder på samme måde som til mænd. At drive gourmetrestaurant er for mange køkkenchefer en kræftpræstation af deres egne gastronomiske kunnen med et meget skarpt fokus på, hvad Mette Helbæk kalder; et show-off køkken.

Læs også: Kokkeelev om praktik: Jeg tabte 8-10 kilo, fordi jeg var stresset

Dette synes hun er ærgerligt. Hun tror, at flere kvindelige kokke ville være motiveret til at klare sig godt i branchen, hvis der var mere fokus på at skabe en god og afslappet helhedsoplevelse for gæsten, som hun selv har fået meget stor ros i medierne for at gøre på sin restaurant, Stedsans.

– Jeg håber, at pressen vil begynde at interessere sig mere for mad, der har et mere holistisk fokus end det her præstationskøkken. Det bliver nogle gange lidt et se-mig cirkus. Se hvor mange retter jeg kan lave, og hvor mange teknikker jeg kan. Og det er en mere mandet tilgang til at drive restaurant.

Leave a Reply

Your email address will not be published.