GPS’en bestemmer over kvinderne

 Kvinder har sværere end mænd ved at ignorere GPS'en, når den leder dem på afveje 

 Kvinder har sværere end mænd ved at ignorere GPS’en, når den leder dem på afveje 

»Lav en uvending« siger en indtrængende kvindestemme, hvis du ikke gør, som GPS’en siger.

Otte ud af ti engelske mænd vælger ofte at ignorere deres navigationssystem, når det vil have dem til at gøre noget, de ikke er enige i. Men kun syv ud af ti kvinder gør det samme. Det viser en ny undersøgelse fra England, som bilforsikringsselskabet Swinton har lavet blandt 3.000 bilister. Det skriver Daily Mail.

Mænd tror mere på sig selv

Forskellen på mænd og kvinders tiltro til deres navigationssystem, handler om selvtillid, siger Kenneth Reinicke, der er lektor ved socialvidenskab på Roskilde Universitet.

»Det handler om, at mænd bliver opdraget til at tro på sig selv og udforske tingene på egen hånd. Og det bliver mænd altså i højere grad end kvinder opdraget til,« siger Kenneth Reinicke.

»Mænd har en forestilling om, at de ved sgu’ lige så godt som GPS’en. Her tænker kvinder mere, at hvis GPS’en siger, at de skal køre til højre, så passer det nok,« 

Undersøgelsen er fuld af fis

»Den type undersøgelser bygger på meget firkantet antagelse om at der er nogle fundamentale forskelle mellem mænd og kvinder,« siger Rikke Andreassen, lektor i kommunikation og kønsforsker.

Ifølge Rikke Andreasen viser undersøgelser, der er lavet videnskabeligt, at der er en meget større forskel mellem forskellige mænd og forskellige kvinder, end der er mellem mænd og kvinder. 

»Det er bare med til at fastholde myten om, at der er stor forskel på mænd og kvinder, a la kvinder er fra Venus, og mænd er fra Mars« siger Rikke Andreassen.

Tro kvinder mere på deres GPS end mænd? Kom med din mening.

Læs også:

Mad, sex og snik snak bag rattet 

Derfor kører mænd mere råddent