Foto: Mariann Sofiasdóttir
Mens København først i denne uge har åbnet op for, at man kan blive begravet uden religiøse symboler, så har man i Aarhus længe haft succes med at tilbyde aarhusianere hvile uden kors, stjerner eller halvmåner.
Den symbolneutrale sektion på Vestre Kirkegård i Århus har nu været i brug i tre år, og den er mindst lige så benyttet som kirkegårdens andre sektioner.
Man troede, at det kun var ateister, der ville bruge den, men der er faktisk flere, der bruger den
Morten Aaby, Kirkegårdsleder
– Sektionen bliver brugt på lige fod med de andre sektioner, faktisk mere end forventet, og vi har ikke gjort reklame for den. De pårørende bliver blot gjort opmærksomme på, hvilke muligheder de har, siger Kim Gulvad Svendsen, afdelingschef for Teknik og Miljø i Aarhus.
Læs også: Fra i dag kan du hvile uden religiøse symboler
Også kirkegårdsleder Morten Aaby nikker genkendende til, at aarhusianerne har taget den symbolneutrale sektion til sig. – Det er gået overraskende hurtigt med salget af gravsteder, siger han.
på Vestre Kirkegård i Århus– Gravstederne er 3m2 og kan indeholde en kiste eller 6 urner- Stenen skal ligge i niveau med græsset og må ikke indeholde symboler
Kilde: Aarhus Kommune
– Det ligger også et smukt sted, grønt og venligt, og folk synes, at området er helt vildt flot, og så er det der, de gerne vil være, tilføjer han.
Indtil nu er der foretaget 20 nedsættelser i den symbolneutrale sektion ud af 600 mulige, hvilket svare til samme niveau som lignende områder med symboler, viser tal fra Teknik og Miljø.
Det er ikke ateistgravpladser
Medlem af Ateistisk Selskabs hovedbestyrelse Christian Thostrup Møller-Jensen, er glad for, at aarhusianerne har taget sektionen til sig.
– Ideen var, at det skulle være religionsneutral. Det var jo ikke, fordi vi ville have ateistiske gravpladser, mere det at man ikke er underlagt en overordnet religiøs symbolik, siger Christian Tholstrup Møller-Jensen.
Han tilføjer, at der i dag er færre nyfødte, der bliver døbt.
– Så det er jo et spørgsmål, om at vi må få skaffet steder, hvor ikke troende kan få lov til at blive begravet, uden at man skal kæmpe for det, siger Christian Thostrup Møller-Jensen.
Der er et behov – ikke kun fra ateister
Kim Gulvad Svendsen anerkender også behovet for den symbolneutrale sektion.
-Vi kan se i de større byer, at der er flere og flere, der melder sig ud af folkekirken. Nogle af dem vil måske hellere begraves et sted, hvor de kan ligge uden at blive puttet ind under en tro. Vi kan vi mærke, at der er et behov, siger han.
Det er heller ikke kun ateister, der bruger sektionen, siger Kim Gulvad Svendsen, hvilket kirkegårdsleder Morten Aaby bekræfter.
-Man troede, at det kun var ateister, der ville bruge den, men der er faktisk flere, der bruger den, også i og med at det er en skovkirkegård. Klausulen om at stenen skal være helt fri for symboler, det har folk bare taget godt imod, siger Morten Aaby.
Også nogle troende vælger området, fordi der er smukt, og der vokser træer omkring, fortæller han.
Læs også: Ny imam-uddannelse skal favne alle muslimske retninger
Ikke alle bifalder succesen
Det har ikke været nogen form for konflikt, siden den symbolneutrale sektion blev taget i brug, siger Kim Gulvad Svendsen, men fakultetsleder, ph.d., ved Menighedsfakultet i Aarhus, Jørn Henrik Olsen, som i sin tid ikke bifaldt ideen, har ikke ændret holdning i dag, selvom aarhusianerne har taget den til sig.
Han siger til Netavisen, at han vedkender sig, at kirkegårde har en kommunal opgave, men ser hellere, at kirken stiller op som erfaringskontor med råd og vejledning frem for at gå ind og arbejde på værdi- eller symbolneutrale områder, da han mener, at det er en direkte modsigelse til kirkens forkyndende opgave.
-Selvfølgelig skal man vise medmenneskelig forståelse og give vejledning og støtte, og der skal findes praktiske løsninger, men jeg mener også, at når der er nogen i ateismens navn, der ønsker et sådan symbolneutralt område, jamen så må det jo primært være dem, der arbejder på det, siger Jørn Henrik Olsen.