Grønland kan skimte selvstændigheden i en horisont dækket af sten og is

Grønland har nedsat en forfatningskommission, der blandt andet skal bruge de næste år på at udarbejde en forfatning for et selvstændigt Grønland. Foto: Katrine Skov Sørensen

Næsten 3000 km fra Danmark ligger verdens største ø, Grønland. Siden år 1721, hvor præsten Hans Egede, der startede den danske kolonisering, gik i land, har den store snedækkede ø været en del af Danmark. Selvom et øget fokus på grønlandsk kultur og sprog har været en politisk mærkesag siden indførelsen af Hjemmestyret i 1979, fylder Danmark stadig i det grønlandske samfund.

I hovedstaden Nuuk bliver man konstant mindet om Rigsfællesskabets betydning. Her overhører man veninder i bussen, der på dansk udveksler den seneste sladder. Og hvis man går i Brugsen i centrum af byen for at handle, har stort set alle varer danske emballager, ligesom teksten på vej- og informationsskilte, der ses i de sneklædte gader, står på både dansk og grønlandsk.

Grønlænderne ønsker selvstændighed

Meget tyder dog på, at Grønland er træt af at være under danske vinger. Faktisk viser en undersøgelse lavet af den grønlandske avis Sermitsiaq, at 67 % af den grønlandske befolkning ønsker at Grønland bliver selvstændigt fra Danmark.

Derfor blev der i april 2017 nedsat en forfatningskommission, der skal bruge de næste par år på udarbejde en forfatning for Grønland. Forfatningen skal indeholde en del, der kan træde i kraft under selvstyret og supplere den danske grundlov, og en del, der skal gælde ved en selvstændig grønlandsk stat.

Naalakkersuisoq for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug, Suka K. Frederiksen, skriver i et skriftligt svar til Netavisen, at hun ser selvstændighed som en indlysende del af Grønlands politiske udvikling:

– Selvstændighed er en naturlig udvikling i den demokratiske og identitetsmæssige modningsproces, som vi har gennemlevet siden 1953. Først gik vi fra koloni til en del af det danske rige, senere fik vi Hjemmestyre og i 2009 Selvstyre. Der er en lige linje til næste skridt: selvstændighed, skriver hun.

Ikke nødvendigvis et farvel til Danmark

Den grønlandske regering Naalakkersuisut skriver på deres hjemmeside, at en af Forfatningskommissionens opgaver er at formulere et udkast til bestemmelser, der muliggør Grønlands indtrædelse i et mellemstatsligt samarbejde, såsom indgåelse af en Free Association-aftale med en anden stat, når Grønlands selvstændighed er indtrådt.

En Free Association-aftale indebærer, at en stat frivilligt beslutter at tilslutte sig en anden stat. I en sådan aftale vil Danmark og Grønland have hver deres forfatning, men dele af de grønlandske anliggender fx udenrigspolitikken vil blive varetaget af Danmark.

Ulrik Pram Gad, der er lektor ved Center for arktisk forskning på Aalborg Universitet, tror, at det netop bliver en Free Association-aftale, som forfatningskommissionens arbejde munder ud i. Og lektoren mener, at der vil være en klar forskel for Grønlænderne, i forhold til den relation som Danmark og Grønland har i dag:

– De politiske områder og initiativer, der besluttes i Nuuk, har man fået tilladelse til af Danmark. Der en symbolsk forskel i, at med en Free Association-aftale har Grønland formelt set selv magten, før de aftaler, at Danmark skal forvalte et politisk område, siger han.

Han tilføjer, at flere grønlandske politikere har en forventning om, at Grønland med en Free Association-aftale vil have mulighed for at deltage i OL under eget flag, samt blive medlem af FN eller andre internationale organisationer som en selvstændig stat. Dog er der meget få eksempler på lignende tilfælde, og det er derfor ikke muligt at fastslå med sikkerhed, hvad man Grønland vil kunne bruge statussen til.

Samtidigt vil en Free Association-aftale ikke betyde et endegyldigt farvel til Danmark, og der er derfor ikke politisk enighed i forhold til, om Free Association er en fortolkning af selvstændigheden og dermed et endemål, eller om aftalen derimod kan være et skridt på vejen til en status, hvor Grønland er helt uafhængigt at Danmark:

– Free Association kan sagtens ende med at blive en fortolkning af selvstændighedsbegrebet. Men det kræver, at den forståelse bredes ud til den grønlandske befolkning, som i mange tilfælde opfatter selvstændighed som en situation, hvor Grønland skærer alle bånd til Danmark, siger Ulrik Pram Gad.

Økonomiske udfordringer

Grønland modtager hvert år mere end 3,5 milliarder kroner i bloktilskud fra Danmark, og Grønlands økonomi er i dag på mange områder afhængig af den danske. Naalakkersuisoq for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug, Suka K. Frederiksen, anerkender, at selvstændighed kan have økonomiske konsekvenser for Grønland, men hun ser samtidigt lyst på fremtiden:

– Naalakkersuisut forholder sig til selvstændighed herunder med planlægning af overtagelser af sagsområder og de økonomiske følger og disse vil blive naturligt inddraget i forfatningsarbejdet. Alle lande har deres samfundsmæssige udfordringer, i Grønland arbejder man hele tiden på at overkomme de udfordringer som der er. Det glædelige er, at for hvert år rykker Grønland sig i den rigtige retning, skriver hun i et skriftligt svar.

Lektor Ulrik Pram Gad mener, at medmindre Grønland finder en masse olie, vil selvstændighed være en udfordring for Grønlands økonomi. Han vurderer dog samtidig, at der er meget lille sandsynlighed for, at Danmarks økonomiske støtte til Grønland forsvinder:

– Hvis Grønland sender et brev med en erklæring om selvstændighed i morgen, så tror jeg, at man slukker for bloktilskuddet. Men risikoen, for at man ender der, er meget lille. Jeg tror, at man kommer til at lave en juridisk ordning – måske Free Association – som bliver en forhandling om rettigheder og arbejdsdeling landende imellem, og i den bunke vil der stadig ligge en check fra Danmark, siger han.

Leave a Reply

Your email address will not be published.