Heksen hitter i 2020: Minoriteter er nutidens hekse

Rasmus Myrup, Salon des Refusés (De Afvistes Salon), 2020. Installationen kan ses på Kunsthal Charlottenborg fra på lørdag. Installationen er udlånt af Rasmus Myrup og Jack Barrett Gallery, New York. Foto: David Stjernholm.

Nu sætter ny udstilling spot på en ellers underbelyst del af vores historie: Heksejagten. Det gør den ved at sætte den voldsomme historie i kontekst af den diskrimination, der sker mod etniske og kønsminoriteter i samfundet i dag.

– Vi ser både på den kulturelle og nuværende forståelse af heksen som en outsider, en modstander, en repræsentant for det onde. Vi undersøger, hvordan hekseprocesserne giver ekkoer til både den kønnede og etniske vold, diskrimination og forfølgelse, der finder sted i dag, fortæller Jeppe Ugelvig, der er den danske kurator på udstillingen ’Heksejagt’.

Udstillingen slår dørene op på Kunsthal Charlottenborg lørdag den 7. november og er et samarbejde med heksemuseet ’HEX! Museum of Witch Hunt’, der åbnede i Ribe i juni i år. Museet har fokus på de hekseprocesser, der fandt sted i Europa i 15- og 1600-tallet. Hekseprocesser er det, vi i folkemunde kalder heksejagt eller hekseforfølgelser.

Vi prøver at trække tråde til minoriteter og folk, der i forvejen er udsatte og marginaliserede i vores samfund. Der tænker vi meget på indvandreren og romaen som figur
Jeppe Ugelvig, kurator på udstillingen ‘Heksejagt’

Et land i krisetid

Siden reformationen i 1536 er mindst 1.000 personer blevet brændt på bålet i Danmark. 90 procent var kvinder. De blev dømt for at udøve trolddom og for at stå i pagt med selveste djævlen. Den sidste ‘heks’ blev brændt i 1693. Når man beskyldte folk for hekseri, bundede det i en frygt for det uvisse. Den frygt var blandt andet et udtryk for en krisetid. I samme periode var landet nemlig præget af trediveårskrigen og store politiske og religiøse forandringer. Man havde simpelthen brug for at udpege en syndebuk, fortæller Jeppe Ugelvig.

Hvad skete der under hekseforfølgelserne?

  • Siden 1536 er mindst 1.000 mennesker blevet brændt på bålet i Danmark for at have udøvet ’skadevoldende trolddom’.
  • I årene 1617-1625 blev der brændt en ‘heks’ på bålet hver femte dag i Danmark.
  • Danmarks mest berømte hekseproces var sagen mod Maren Spliids, der blev dømt for at have udøvet trolddom mod en skrædder, der havde kastet en ‘fæl brækklump’ op. Man vurderede, at klumpen var ‘Satans værk’, og Maren Spliids blev efter en lang retssag dømt til at blive brændt på bålet.

Kilde: Historikere Lulu Anne Hansen & Louise Hauberg Lindgaard i kataloget ‘Heksejagt’.

– Social dæmonisering og forfølgelse kommer tit ud af kulturel frygt og panik i samfundet. Vi prøver at trække tråde fra heksejagten til folk, der er udsatte og marginaliserede i vores samfund i dag. Der tænker vi meget på indvandreren og romaen som figur. De mennesker har man som samfund dæmoniseret og udstødt, fordi man ser dem som farlige og truende, siger Jeppe Ugelvig.

Udstillingen vil bruge fortidens rædsler til at forstå nutidens forfølgelser, skriver Kunsthal Charlottenborg i en pressemeddelelse. Den globale uro, der præger verden i øjeblikket med præsidentvalg i USA, Covid19-pandemi, racisme og protester verden over, giver altså anledning til at se tilbage på historien med friske øjne, mener de.

Kunsten kan vække følelser

Historiker og kurator på Sydvestjyske Museer, Lulu Anne Hansen, mener også, at kunsten kan være et godt middel til at forstå de tendenser, vi har taget med os op gennem historien.

– Som historiker er man meget bundet op på, at alt skal være historiske fakta og tørre tal. Det kan godt distancere folk lidt fra emnet. Kunsten giver mulighed for at arbejde med stemninger og følelser. Det giver folk en anden fornemmelse af, hvad det handler om. Kunstneren kan lave en fortolkning af den historie, som vi fortæller om. Det kan være svært som historiker at være nærværende. Der kan kunsten noget andet, fortæller hun.

Læs også: For 5000 år siden gik de også ned med stress

Lulu Anne Hansen har også et bud på, hvorfor interessen for emnet er så stor netop nu. Hun mener, at det hænger sammen med et øget fokus på køn og kvinder.

– Den store interesse for det har meget med køn at gøre. Gennem historien har feminismen trukket på heksen som figur. Både som noget, man kunne læne sig op ad og sige, at det var et forsøg på at undertrykke en bestemt kvindetype. Men også ved at vende sig mod det og sige, at man ikke vil lade sig undertrykke. Med den her bølge omkring kvinder og kvindesyn er det oplagt, at man også tager den figur op igen.

Sådan gjorde vi: Idéen til artiklen opstod i forbindelse med den snarlige åbning af udstillingen på Kunsthal Charlottenborg. Journalisten har selv bemærket, at historien om hekseforfølgelserne har fyldt mere i kulturen de seneste par år. Vi har interviewet både Jeppe Ugelvig og Lulu Anne Hansen på telefon.

Leave a Reply

Your email address will not be published.