På kortet ovenfor kan du få et overblik over mange af de juletræstændinger, der er rundt omkring i landet, og i en faktaboks nedenfor kan du finde endnu flere.
På trods af at julelystændinger er en tilbagevendende begivenhed, er interessen for at se julelys blive tændt rundt omkring i landet stadig stor. I fredags blev julelysene tændt på Hotel d’Angleterre i København, og 12.000 danskere havde trykket “interesseret” i begivenheden på Facebook.
I næste uge inviterer hovedstadens beredskab til juleoptog og juletræstænding i København gennem deres Facebook, og indtil videre har 3.000 angivet, at de er interesseret. Det undrer ikke historikeren Caroline Nyvang, som forsker i traditioner.
– For mig er det forståeligt, at det tiltrækker så mange. Julen er én stor nedtællingsfase. Man kan se det med adventen, som engang var en bodsperiode i kirkelig forstand, og kalenderlyset, som er traditionelle markeringer, hvor vi sammen tæller ned til noget stort: Juleaften. Det samme gælder, når vi deltager i at se julelyset blive tændt, fortæller hun.
Ifølge historikeren er det et led i bekræftelsen af fællesskabet. Man mødes om juleøllen, når den kommer ud, man deltager i julefrokoster med familien og kollegaerne uden for arbejdstid, og så deltager man i julelystændingerne. Det opstiller en forventningshorisont til, hvordan man fælles fejrer højtiden med dem omkring sig. Dem man er enig med om, hvordan julen skal fejres, er oftest dem, som man fejrer højtiden med.
– Traditioner eksisterer kun, så længe det giver mening for befolkningen. Når vi mødes til den samme begivenhed en gang om året, fortæller det os, at ‘det er sådan, vi gør det’. Det skaber nogle regler og rammer for julen, som holder traditionerne i live, siger Caroline Nyvang
Jesus blev kaldt verdens lys
Ligesom mange andre danske skikke har juletraditioner et kristent udspring. Ifølge historikeren blev flere højtider fejret med lysfester. Selv da oldkirken afholdte kristne fejringer af julen, blev det fejret med lys.
Deltag i julestemningen:
Horsens: Juletræet tændes ved Kuben d. 18/11 fra kl. 17:00.
Odense: Juletræet tændes ved Flakhaven d. 19/11 fra kl. 16:00.
Rødovre: Julemarked på rådhuspladsen d. 25/11 kl. 15:00-19:00 og d. 26/11 kl. 10:00-15:00.
Esbjerg: Juletræet tændes ved torvet d. 25/11 kl. 16:50-18:00.
Amager: Juleoptog på Amagerbrogade d. 26/11 kl. 16:03.
København: Juleoptog og juletræstænding med start i Nyhavn d. 27/11 kl. 14:30-17:00.
Køge: Julelysene tændes på det store juletræ på Køge Torv d. 27/11 kl. 16:00-17:00.
Slangerup: Juletræet tændes på rådhuspladsen d. 27/11 kl. 16:00-18:00.
Helsingør: Julemanden kommer forbi og tænder juletræet fra kongekajen d. 27/11 fra kl. 14:45.
Aalborg: Salling inviterer til julefest d. 28/11 kl. 17:00.
– Så er der selvfølgelig også hele den fortælling om, at Jesus blev opfattet som verdens lys. Det blev han decideret kaldt. Lyset er derfor et element, der både skulle holde mørket ude, kombinere den særlige kristne symbolik omkring Jesus samt være en hyggespreder i en mørk tid, siger Caroline Nyvang.
Selve traditionen bag julelystænding er dog ikke så gammel som den kristne fortælling. I Danmark knyttes lyset til en særlig optimisme, som er tæt forbundet med tiden omkring 2. verdenskrig. På daværende tidspunkt fungerede lyset som en optimistisk protesthandling, hvilket eksempelvis kommer til udtryk, når danskerne d. 4. maj sætter lys i vinduerne.
Læs også: Åben invitation: Gratis juleaften til alle
Ifølge Caroline Nyvang kan mange af juletraditionerne spores til slutningen af 1800-tallet, men flere af dem har rødder i 2. verdenskrig. Lysfesttraditioner såsom adventkranse og lys på juletræet er nogle af dem. Disse fik liv i en mørklægningstid, hvor man delte lys ud til danskerne, som kunne tænde dem bag de nedrullede gardiner, mens krigen rasede udenfor. Selv de første fabrikker, som begyndte at producere kalender- og juletræslys, fik først en kommerciel interesse i at producere julelys omkring denne tid.
Julen er den mest skattede højtid
Julen har dog en helt særlig gennemslagskraft hos danskerne.
– Julen vinder som den begivenhed, vi danskere sætter højest, både som individer og i fællesskabet. Vi sætter den endda over vores egen fødselsdag. Det gør den til den mest skattede højtid blandt danskerne, siger Caroline Nyvang.
Det er dog forskelligt, hvordan danskerne fejrer julen. Ifølge historikeren er der en tendens til, at det særligt er de ældre samt folk, som har stiftet familie, der deltager i julelystændingerne. Denne gruppe spreder gerne julefejringen over hele perioden og deltager ofte i tilbagevendende begivenheder som juletræstænding. Her bliver de nemlig bekræftet i fællesskabet, får mulighed for at inddrage børnene i traditioner, som de selv fulgte, da de var yngre, og så syntes de, at det er hyggeligt.
De yngre derimod indsnævrer ofte julefejringen til julefrokoster med venner og kollegaer samt juleaften med familien.
Kommer fra nær og fjern for at se lyset blive tændt
En af dem, der årligt deltager i julelystænding, er pensionisten Mette Holmbjerg.
– I mange år har jeg rejst fra Horsens for at se det smukke julelys blive tændt på d’Angleterre. Det var først, da de holdte en pause, at jeg ikke tog den vante tur til København. For mig er det rigtig hyggeligt at deltage i et arrangement som dette, fordi jeg deler den med rigtig mange omkring mig. Og så er det en god undskyldning for at gå rundt om hjørnet og drikke et glas varmt gløgg med min mand, fortæller Mette Holmbjerg, da Netavisen møder hende ved fredagens arrangement ved d’Angleterre.
Til selv samme begivenhed var der mange børnefamilier at se. Flere forældre havde børnene siddende på deres skuldre, så de kunne se, hvordan lyset blev tændt og hvor flot det kunstige sne blev blæst rundt i den kolde luft.
– For mig har det været en fast tradition at se julelys og -træer blive tændt. Det har jeg gjort, siden jeg var helt lille. Jeg vil derfor rigtig gerne give det videre til min søn, og derfor er vi her i dag, fortæller Mads Nielsen, mens hans fireårige søn Magnus Nielsen står ved siden af.