Hvorfor jagter vi det gode gys?

I disse dage kan københavnerne blive skræmt fra vid og sans. Halloween har indtaget oktober måned og byder op til både zombiedans, gyserfilm og spøgelseshistorier.

Men hvorfor er det egentlig, at vi opsøger noget, som vi i forvejen ved, vi er bange for?

Handler noget om død, fornemmer vi, at her er noget, vi skal holde os langt væk fra.
Albert Gjedde, forsker i neurovidenskab

Det gruopvækkende spørgsmål har Netavisen sendt videre til Albert Gjedde, som er forsker i neurovidenskab ved Københavns Universitet.

Vi vil tættere på døden

Faktisk er det stik modsat menneskets natur at fejre en højtid som Halloween, der stiller os ansigt til ansigt med de dæmoniske forestillinger, vi har om døden.

– Står vi over for noget, der handler om død, fornemmer vi instinktivt, at her er noget, vi skal holde os langt væk fra, forklarer Albert Gjedde.

Når vi alligevel ønsker at falde uhyggen om halsen, er det paradoksalt nok vores veludviklede fornuft, der sætter instinktet i bero.

– Når vi ser en gyserfilm, ved vi jo med vores intellekt, at det ikke er rigtig farligt. Vi ser på noget, som vi ville have været meget bange for, hvis vi var mere primitive, siger Albert Gjedde.

Splatterfilm eller virkelighed?

Alligevel er instinktet i den grad på arbejde, når vi vrider os i biografsæderne og skriger af skræk og fryd.

– Når man er forskrækket, sætter kroppen sig i stand til at klare den store fysiske udfoldelse, det er enten at tage kampen op mod faren eller flygte langt væk, forklarer Albert Gjedde.

Læs også: Halloween boomer som højtid i Danmark

Selvom vi sidder i de bløde biografsæder, reagerer kroppen altså på samme måde, som stod vi over for en øksemorder i virkeligheden.

Den sætter sig i allerstørste alarmberedskab, og vi får svedige hænder og bankende hjerte.

Lettelsens suk er som en orgasme

Det mærkelige ved jagten på det gode gys er, at vi finder nydelse ved at gå fra hviletilstand til katastrofe-blink på få sekunder.

Ifølge Albert Gjedde handler det om, at vi jagter den tilfredsstillende lettelse, der ligger og venter, når chokket har lagt sig.

– Vi får en reaktion, der i virkeligheden er en lettelse. Det er den samme lettelse man oplever, hvis man har været udsat for en stor ulykke og slipper helskindet fra det, forklarer han.

De fleste har efter et chok prøvet at grine hysterisk af lettelse eller mærket blodet vende tilbage til hovedet igen.

Det er en fysisk forløsning, ligesom når vi nyser eller bedre endnu får en orgasme.

Et lærerigt chok

Hvorfor denne chok-forløsning er så dejlig, kan forskningen indtil nu ikke give et entydigt svar på. Men Albert Gjedde har et bud.

– Efter hjernen har været i højeste alarmberedskab, kan der komme en form for indlæringseffekt. Det sker som reaktion på en frigivelse af stoffet dopamin, der fremmer indlæring og giver belønning, siger han.

Dopamin er et signalstof, hjernen udsender, for at motivere os til at lære noget nyt.

Se også: TV: Zombie-dans og uhygge i Tivoli

Det kommer fra et mandelformet center i hjernen, der på latinsk hedder amygdala, og udsendes under chok, fordi hjernen vil, at vi skal lære, om mødet med det ukendte er farligt eller ej.

– Det kan være, at vi ligefrem føler os mere oplyste, end vi var før, spår Albert Gjedde.

Om det gode gys gør os klogere eller bare virker forløsende, kommer vi ikke nærmere her.

Men for at få mest muligt gys ud af dette års Halloween, er én ting ifølge Albert Gjedde sikkert:

– Jo mere man tror på det, jo mere underholdende er det også.

  angst, død, gyser, halloween