Ikke flere børn, tak

René Jerfort blev steriliseret som 36-årig.  Foto: Louisa Larsen
René Jerfort blev steriliseret som 36-årig.
Foto: Louisa Larsen

– Da jeg sad med min datters pige, da hun var nyfødt, sad jeg og græd. Så sagde min ekskone: ”Hvad fanden sidder du og græder for, din idiot?”, ”Jamen, hun ligner vores datter,”, ”Ja, gu’ gør hun så,” sagde hun så. Så græd hun også, og så gik hun. Og det gjorde hun – hun lignede lige nøjagtig vores egen datter. Og så kommer der en eller anden følelse op i en,” fortæller René Jerfort om første gang, han holdt sit barnebarn.

Da sætningen er slut, bevæger René Jerforts blik sig ind mod hans udestue, hvor billeder af hans børn og børnebørn præger væggene, mens han tilføjer:

”Men nej, jeg skal ikke have flere børn. Jeg er for gammel til det pjat. Det er et overstået kapitel.”

René Jerfort blev steriliseret som 36-årig, og han er langt fra den eneste, der har truffet det valg. Hvert år bliver omkring 6.000 mænd og kvinder steriliserede, og efter en ændring i Sundhedsloven har unge helt ned til 18 år nu også muligheden. ”For dumt!”, mener René Jerfort, og det er han ikke ene om at mene.

Sterilisation i tal:

– Hvert år bliver ca. 6.000 mænd og kvinder steriliserede.- Der er dobbelt så mange mænd som kvinder, der bliver steriliseret.- I 2008 var der 150 mænd, der fortrød sterilisation.

– Det er primært mænd under 30 år, der fortryder.

– 6-7 % kvinder fortryder.

– Kun i 3 % af tilfældene lykkes det at gøre en mands sterilisation om.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Sex og Samfund.

– Jeg synes, at det er en rigtig dårlig idé, siger chefpsykolog ved Rigshospitalet i København Svend Aage Madsen og uddyber:

– Jeg møder mange mænd på omkring 18 til 25 år, der siger, at de er fuldstændig overbeviste om, at de aldrig skal have børn. Når jeg så møder dem, når de er omkring 30, så har de kone og børn. Så der sker en stor modning fra man er 18, til man er for eksempel 30.

Han vil derfor til enhver tid råde unge til prævention, når det gælder en så stor beslutning;

– Det er jo ikke det samme som at gå ind og få lavet en tatovering lørdag aften. Det er meget mere end det, siger han.

Sterilisation har ikke altid været frivilligt

Det har dog ikke altid været en frivillig beslutning at blive steriliseret. Lene Koch, professor ved Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet, har skrevet en doktorafhandling om arvehygiejne i Danmark i perioden 1929-1967. I forbindelse med den afhandling gennemgik Lene Koch op mod 6000 journaler fra den tid, skriver Berlingske. Ifølge Lene Koch var Danmark det første land, der legaliserede sterilisation i 1929, og dengang tvangssteriliserede man de såkaldte ”åndssvage”. Man steriliserede både personer med fysiske handicap, sindssygdomme og psykotiske tilstande, men også fx brandstiftere, epileptikere og alkoholikere. Dem, der skilte sig ud fra normalen, blev steriliseret.

I dag er det lige omvendt. Nu skal de personer, som man i midten af 1900-tallet kaldte ”de åndssvage”, ofte ansøge om særlig tilladelse til at få lov til at blive steriliserede. Om de får lov bliver besluttet af et regionalt samråd, der består af tre medlemmer: En speciallæge i gynækologi, en speciallæge i psykiatri og en medarbejder ved regionen, der har juridisk eller social uddannelse. Det fremgår af regionernes hjemmesider under Samrådet for abort og sterilisation.

Sterilisation i Danmark

– Danmark var det første land, der legaliserede sterilisation i 1929.- I 1900-tallet tvangssteriliserede man de såkaldte ”åndssvage”.- Man steriliserede både psykisk syge, udviklingshæmmede, alkoholikere, brandstiftere og epileptikere mod deres vilje.

– Før skulle man være 25 år for at blive steriliseret. Nu skal man kun være 18 år.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Berlingske.

Som 18-årig er man myndig

Efter ændringen i Sundhedsloven kan folk over 18 år dog frit vælge uden at ansøge først. Begrundelsen for det er, at man er myndig, når man fylder 18. Det udtalte Anne Marie Vangsted, enhedschef i Sundhedsstyrelsen, til Ugeskrift for Læger i forbindelse med ændringen:

– Det er et politisk ønske at skabe lighed til myndighedsalderen på 18 år. Som 18-årig bliver man myndig og får en række muligheder i samfundet, og derfor er det også et ønske at give den aldersgruppe mulighed for sterilisation, sagde hun til Ugeskrift for Læger.

Den begrundelse er projektleder hos Sex og Samfund, en forening, der blandt andet arbejder med seksualundervisning og rådgivning, Jeppe Hald enig i:

– Man kan sige, at det er fint, at folk over 18 år får lov til at træffe beslutninger selv. Der er de jo myndige. Man kan så diskutere om et halvt år er nok betænkningstid, men det er jo masser tid til forskellige rådgivningsformer.

Et halvt år er nemlig den tid, de unge under 25 år, der ønsker at blive steriliserede, får til at tænke over beslutningen, før indgrebet udføres.

“Det er stadig for dumt”

Men trods betænkningstiden er 57-årige René Jerfort, der blev steriliseret som 36 årig, meget uenig i, at 18-årige skal kunne steriliseres:

– Det er stadig for dumt. Som 18-årig tænkte jeg slet ikke på at få børn. Jeg var jo stadig under uddannelse og tænkte slet ikke i de baner, siger René Jerfort, der i dag har tre børn på 34, 31 og 23 år.

Da René Jerfort blev steriliseret, var han gift og overbevist om, at han havde fået de børn, han skulle have. Alligevel var det hans daværende kone, der var grunden til, at René Jerfort valgte at blive steriliseret:

– Jeg gjorde det, fordi jeg ikke synes, at min ekskone skulle blive ved med at æde p-piller. Det er jo ikke helt ufarligt.

Det er uvist, hvad fremtiden bringer

Den beslutning har René Jerfort siden stået ved, og først da han mødte sin nuværende kæreste Susan, dukkede tankerne om børn pludselig op igen.

– Havde jeg mødt Susan for 10 år siden, så kunne jeg godt have fundet på at få et barn til. Hende ville jeg godt have haft et barn med. Men nu, som 57 årig? Glem det. Jeg tropper sgu ikke op i skolen med et barn, når jeg er 64.

Selvom René Jerfort aldrig har fortrudt sin beslutning, er han ikke i tvivl om, hvilket råd han ville give sin søn på 34, hvis han ville steriliseres nu:

– Så ville jeg bede ham tænke sig grundigt om. Man ved jo aldrig, hvad der sker. Hvad nu hvis det ikke fungerer mellem ham og kæresten? Så kan det være, at han møder en ny, som han gerne vil have børn med, og så er der altså bare ikke noget at gøre.

Svært at fortryde

René har ret i, at det kan være problematisk at fortryde. Ifølge afdelingslæge på Frederiksberg Hospital Mette Thorvaldsen er selve sterilisationen et meget lille indgreb, der kun tager 15-20 minutter, men det lykkes sjældent at gøre det om, hvis man fortryder:

– Chancen for, at det lykkes at få lavet det om, er minimal. Hvis de fortryder, skal de ind på Rigshospitalet, hvor man via mikro-kirurgi laver det om. Det lykkes kun i ca. 3 procent af tilfældene.

Selvom René Jerforts kæreste Susan vækkede nogle tanker om børn hos dem begge, har René Jerfort heldigvis aldrig fortrudt sit valg:

– Jeg skulle jo ikke have flere børn. Og det skal jeg stadig ikke, siger han.