Integrationen, der blev glemt

Petrine Jeremiassen, 46 år, er en af de faste brugere på værestedet Napiffik, hvor udsatte grønlændere får et afbræk fra hverdagen.
Petrine Jeremiassen, 46 år, er en af de faste brugere på værestedet Napiffik, hvor udsatte grønlændere får et afbræk fra hverdagen. Foto: Tanja Lærke Larsen

– Det har jo lige været den første, så der er ikke så mange i dag. Så har de lige fået kontanthjælp og har travlt med øl og hash rundt omkring i byen, siger Susanne Meyer.

Hun er pædagog med speciale i eskimologi og ansat på det grønlandske værested Napiffik på Kofoeds Skole i Købvenhavn, der hver dag giver et lille afbræk fra herbergsråberi og misbrug for nogle af de ca. 1.500 udsatte grønlændere, som bor i Danmark.

Læs også: Indsatser for grønlændere i Danmark

Grønlændere, der kommer til Danmark, har stor risiko for at blive socialt udsatte. Det viser Rådet for Socialt Udsattes årsrapport 2013, som udkom for to uger siden.

Grønlandske indvandrere må famle rundt i blinde for at forstå reglerne for for eksempel aktivering og få oprettet bankkonto
Susanne Meyer, pædagog på værestedet Napiffik

En flytning fra Grønland til Danmark kan nemlig være lige så overvældende, som hvis man kommer fra en lille landsby i Tyrkiet. Men grønlændere er danske statsborgere, og derfor får de ikke samme tilbud for at lære det danske sprog, den danske kultur, og det svære offentlige system at kende.

Kærlighed og kontanthjælp

– Maqaasilersarpagit, takorusuumerlutit, sininnaveerlunga, synger Petrine Jeremiassen, hvis klare, lyse stemme strømmer ud af badeværelset fra de lyse, rolige lokaler i Napiffik.

Et smilende ansigt med runde briller titter ud af døren. Savner dig, vil se dig, svært ved at sove. Det er en grønlandsk kærlighedssang, fortæller hun.

Petrine Jeremiassen er 46 år og fra Grønland. Hun har haft flere kærester, og så længe hun har en kæreste, har hun et sted at bo. Men siden hun slog op med sin sidste kæreste for knap et år siden, har hun været hjemløs. Nu sover hun hver nat på et kvindeherberg. Hun er stoppet i aktivering og lever af kontanthjælp.

Fra fangersamfund til storby

Petrine Jeremiassen er født i en lille grønlandsk bygd på østkysten. Hun kom til Danmark i 2010. Ligesom mange andre grønlændere har hun haft svært ved at falde til i det danske samfund og svært ved helt at forstå, hvordan alting fungerer.

Grønlændere i Danmark

  • Det er ikke registreret, hvor mange grønlændere, der bor i Danmark. Men ifølge en rapport som Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget udgav i 2010, boede der dengang over 18.000 grønlændere i Danmark.
  • Det anslås, at 10-20 procent af grønlænderne i Danmark er socialt udsatte.
  • De udsatte grønlændere i Danmark er ofte hjemløse.

Kilde: Socialstyrelsen og Rådet for Socialt Udsattes årsrapport 2013.

– At finde rundt i, hvordan man søger bolig, hvordan man går i aktivering, og at komme op til tiden – det hele var meget svært, fortæller Petrine Jeremiassen om det første møde med Danmark.

Læs også: Finanskrisen sender nyuddannede til Grønland

Grønland og Danmark er i rigsfællesskab sammen, og derfor får grønlandske indvandrere ikke automatisk tilbudt et introduktionsforløb, når de ankommer til Danmark.

Svære offentlige systemer

– Mens indvandrere fra andre lande kommer igennem integrationspakker for at lære det danske sprog, dansk kultur og det offentlige system at kende, må de grønlandske indvandrere lidt famle rundt i blinde for at forstå reglerne for aktivering, få oprettet bankkonto, nem-id og så videre, fortæller pædagogen Susanne Meyer fra Napiffik.

Ubearbejdede traumer gør det heller ikke ligefrem lettere at blive integreret i Danmark
Susanne Meyer, medarbejder på det grønlandske værested Napiffik i København

Udover at finde rundt i det offentlige system byder en flytning fra de grønlandske fangersamfund også på andre udfordringer.

Det danske sprog er en udfordring især for de yngre grønlændere. Desuden er kulturen anderledes på mange måder. Blandt andet er grønlænderne vant til at være med i et fællesskab, så snart de træder uden før en dør.Men i Danmark skal man aktivt opsøge fællesskaber og lave aftaler, hvis man ikke vil ende med at sidde på et lille værelse i ensomhed.

Traumatiske oplevelser

Selvom størstedelen af de grønlændere, som kommer til Danmark, er velfungerende, bærer mange grønlændere rundt på traumatiske oplevelser fra deres opvækster med alkoholmisbrug, incest, vold i familien og voldelige ægtemænd. Petrine Jeremiassen er et eksempel på dette. Hun er vokset op med en far og en mor, der begge drak.

Læs også: Udenlandske hjemmeløse er overladt til nattefrost

– Og sådan nogle ubearbejdede traumer gør det heller ikke ligefrem lettere at blive integreret i Danmark, fortæller Susanne Meyer.

Fælles frokost

Klokken går mod tolv. En ung grønlandsk fyr slænger sig i sofaen og ser nyheder, og en kvindelig bruger sidder på et bord i hjørnet og kigger med i skjul. Petrine Jeremiassen trisser rundt i køkkenet i sin farvetrålende lilla skjorte. I et snuptag skærer hun en stor tunsandwich fra bageren over i seks stykker og langer den over på et fad.

– Jeg kan godt lidt at tage frokost med til de andre brugere. Så bliver de så glade, siger hun.

Nogle dage bliver hjemløshed og jobløshed til håbløshed. Men i dag er en god dag.