»Jeg har ikke længere sukkersodavand i huset«

Ronni Birch har brugt langt tid på at vænne sig til livet som diabetiker
Ronni Birch har brugt langt tid på at vænne sig til livet som diabetiker.

I Ronni Birchs rækkehus i Helsinge hersker der et hjemligt kaos forårsaget af hans tre små piger. Mens han putter batterier i en lyserød lommelygte og rækker den til en afventende datter udstråler hans øjne ro og varme. Selvom han har meget at holde styr på for at føle sig rask, har han efterhånden vænnet sig til det. Men det har været en lang proces, der aldrig slutter.

– Jeg skulle prøve at lægge min livsstil om, jeg skulle tabe mig, spise sundere, holde op med at spise så meget sukker, fortæller Ronni Birch, som fik konstateret diabetes 2 fra ti år siden.

– Jeg ved godt, at der er nogen, der når de får det, så endevender de bare hele deres verden. Det gør jeg ikke. Jeg elsker stadigvæk chokolade og vingummier.

Det koster hospitalsvæsnet rigtig meget. Der er så mange relativt unge, som får diabetes, og det betyder, at de er patienter i rigtig lang tid.
Morten Grønbæk, formanden for Statens Institut for Folkesundhed

Rigtig mange danskere vil nikke genkendende til Ronni Birchs historie. I Danmark har over 320.000 danskere diabetes, og det er en fordobling på bare ti år, viser tal fra Diabetesforeningen. Af de syge har over 80 procent diabetes 2, også kendt under navnet gammelmandssukkersyge. Men navnet er efterhånden misvisende, idet folk, der rammes af sygdommen, bliver yngre og yngre. Eksperter peger på, at det er vores livsstil, der ligger til grund for denne udvikling. De er bekymrede over, at sodavand nu er blevet gjort billigere med afskaffelsen af sodavandsafgiften, fordi det kan lokke flere unge købere til.

– Problemet ved sodavand er, at de har tomme kalorier. Og med tomme kalorier forstår man, at det er sådan nogen, som kroppen ikke lægger mærke til. Man bliver ikke mæt af dem, man får kun kalorierne ind, fortæller direktør for Statens Institut for Folkesundhed Morten Grønbæk.

Stigning i salg af dåsesodavand

Han er bekymret for, at når sodavand bliver billigere, vil det særligt være børn og unge, der køber det. Det kan betyde, at de begynder at udvikle diabetes 2 i en tidlig alder. Denne bekymring deler han med Diabetesforeningen.

– Der er ingen tvivl om, at jo mere sodavand der bliver drukket, jo flere vil få diabetes med tiden. Den sammenhæng er helt klar. Jo billigere noget er, jo mere drikker man af det, mener Morten Jakobsen, kommunikationschef i Diabetesforeningen.

Tal fra Coop tyder på, at bekymringen er berettiget. Siden første halvår af 2013 har detailhandelsvirksomheden oplevet et stigende salg af dåsesodavand på 80 procent. Det skyldes, at et politisk flertal udenom Enhedslisten valgte at fjerne afgiften på sodavand fra 1. januar i år som en del af regeringens vækstplan.

Prisen på sodavand er dermed faldet 12-13 procent, hvilket svarer til omkring 3 kroner for en 1,5 liters cola. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Den evige diæt

– Jeg har ikke længere sukkersaftevand og har ikke sukkersodavand i huset, for så drikker man det ikke. Jeg undgår at have søde sager i huset, for så kan jeg ikke spise det, fortæller Ronni Birch alvorligt.

Da han fik konstateret diabetes 2 for ti år siden, blev han tvunget til at omlægge sit liv. Hans vægt var en af årsagerne til, at sygdommen opstod.

– Jeg dyrkede ikke nogen form for motion dengang. Vi var heller ikke de store grøntsagsspisere.

For at undgå for lavt eller højt blodsukker, tager Ronni insulin og tabletter. Men medicin er ikke nok for at være velreguleret. Det kræver en sund livsstil, som kun opnås med disciplin og mådehold. Det kan i sig selv være stressende, mener Morten Jakobsen fra Diabetesforeningen.

– Man er nødt til hver evig eneste dag, syv dage om ugen, 365 dage om året, også jul og nytår, at være opmærksom på, at man har den sygdom. Og det alene slider. Så vi kan se, at fire ud af ti med diabetes får psykiske konsekvensker af det på et eller andet tidspunkt. Man kalder det diabetes-stress. At man simpelthen bliver psykisk slidt, udtaler Morten Jakobsen.

Diabetes koster samfundet

Målet med afgiftsafskaffelsen var at bremse grænsehandlen. Men formanden for Statens Institut for Folkesundhed Morten Grønbæk forstår ikke den logik.

– Det koster jo hospitalsvæsnet rigtig meget. Der er så mange relativt unge, som får det, og det betyder, at de er patienter i rigtig lang tid.

Diabetesforeningen har beregnet sig frem til, at diabetes koster det danske samfund 86 millioner kroner om dagen.

– Vi kigger på behandling, tabt arbejdsfortjeneste, folk der kommer tidligere på plejehjem og skal have mere hjælp. Det er jo ganske mange penge, som man kunne bruge på noget bedre, hvis man satte ind med forebyggelse i stedet for, mener Morten Jakobsen.

Fakta om diabetes

320.545 danskere har diabetes
200.000 danskere ved ikke, at de har type 2-diabetes
750.000 danskere har forstadie til diabetes (prædiabetes)
I gennemsnit får 79 danskere konstateret diabetes dagligt
Antallet af diabetikere er fordoblet på 10 år
Type 2-diabetes udgør ca. 80 %
Diabetes koster det danske samfund 86 mio. kr. om dagen

Kilde: Diabetesforeningen

Diabetesforeningen kalder tilgangen for strukturel forebyggelse. Ved at gribe ind oppefra kan man påvirke flere, fordi folk har svært ved selv at prioritere sundhed. Det kan man gøre gennem prisregulering, som professor i diabetes Henrik B. Mortensen mener er den eneste effektive måde at forebygge diabetes på.

– Man skal belægge det med skat. Folk skal til pengepungen for at få fat i de usunde ting. Der er ingen anden vej. Kostråd og den slags, det skider folk på, vurderer han.

Men den socialdemokratiske sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen mener godt, at man kan forebygge problemet uden at hæve priserne.

– Man må prøve på andre måder at dæmme op mod den negative effekt af eventuelt mersalg på sodavand, udtaler han.

Dog vil sundhedsordføreren ikke kommentere på, hvad denne forebyggelse går ud på. Ifølge ham er det i sidste ende forældrenes ansvar at holde deres børn sunde og raske.

– Vi må bare appellere til forældre, at de får sat en hel anden ramme for drikkeriet af sodavand, så de får drukket noget, der er væsentligt sundere, siger sundhedsordføreren.

For Ronni Birch vil sukkersygen være en del af ham resten af livet. Og selvom han ikke føler sig syg, kan sygdommen kun udvikle sig i en retning.

– Sygdommen bliver værre, for man bliver mere og mere resistent. Det sagde min læge fra starten af.

Men Ronni nægter at lade det gå ud over livskvaliteten.

– Man skal ikke blive fanatisk, for så bliver livet bare for kedeligt, siger han.