Jette er forretningsmand om dagen og kvinde om aftenen

-Det er nemmere som transvestit i dag pga. internettet. Da jeg startede, var der ingen steder man kunne få hjælp. Der var man den eneste i verden, fortæller Jette Foto: Nana Spietz
-Det er nemmere som transvestit i dag pga. internettet. Da jeg startede, var der ingen steder man kunne få hjælp. Der var man den eneste i verden, fortæller Jette
Foto: Nana Spietz

Jette begyndte allerede som otte-årig at føle sig mere som en pige end en dreng. Så det bedste i verden for Jette var, når familien ikke var hjemme, og Jette havde alene tid til at klæde sig i rigtig pigetøj og føle sig som en pige.

Nytårsaften i 1989, var første gang ”Jens” var ude som Jette. Siden da, har Jette hoppet i de feminine klæder lige så snart muligheden har budt sig. Men pga. sit job kan hun kun være kvinde, når hun har fri fra arbejde. Jette fortæller, at hendes firma gør rigtig meget for at fremme diversiteten men, at samfundet bare ikke er klar endnu til at håndtere en kvinde som hende.

– Jeg er hundrede procent sikker på, at hvis jeg gik til firmaet og sagde; nu skal I høre, så ville de synes, at det var helt fint. Men i praksis fungerer det ikke. Hvis jeg sidder og taler med leverandører, som har kendt mig i en del år, og jeg så lige pludselig viser mig som en kvinde, så ville der ikke være en kæft til møderne, der ville lytte til hvad jeg sagde. De ville sidde og fokusere på, at jeg var en kvinde.

Læs også: Indædt kønskamp har gjort transkønnet til forbillede

Netop, at folk har kendt Jette som “Jens” i gennem hele karrieren kan være en udfordring. Jette fortæller, at det er nemmere, hvis man viser sig som kvinde først. Samtidig har transvestitter også den udfordring, modsat transkønnede, at de skifter mellem at være mand eller kvinde.

-Jeg tror og håber på, at jeg taler for alle transkønnede og transvestitters vegne, når jeg siger, kan vi ikke bare få lov til at være som vi er,

Transvestit, Jette Clausen

-Det der også kan være svært for en transvestit, der klæder om lejlighedsvis, det er, at oplever du, at den ene dag er det en kvinde du ser, den anden dag er det en mand, så bliver folk totalt forvirret. Det er der slet ikke nogen der er klar til at kapere endnu.

Jette har ikke nogen planer om at forlade sit job, selvom det betyder, at hun skal leve som mand noget af tiden. Men hun er ikke i tvivl om, hvad der skal ske, når hun stopper med at være på arbejdsmarkedet.

-Den dag, jeg holder op med at arbejde, så går der 14 sekunder, så lever jeg som kvinde fuldt ud.

Jettes kone har betydet alt 

Fakta om transvestitter og transkønnet

  • Transvestit: er betegnelsen for en person der lejlighedsvis klæder sig som det modsatte køn.
  • Transkønnede: er betegnelse for en person, som lever fuldt ud som det modsatte køn de er født i. De ændre ofte deres krop gennem bl.a. hormoner eller en kønsskifteoperation
  • Transvestisme har ikke noget med seksualitet at gøre. Du kan både være heteroseksuel, biseksuel og homoseksuel som transvestit.
  • Der kan foretages juridisk kønsskifte gennem cpr-nummer.
  • Transkønnethed er stadig en diagnose, selvom det ikke længere er defineret som en psykisk lidelse
  • Det er derfor svært at skifte køn vha. hormoner eller kønsskifteoperation i Danmark. Man skal gennem en udredning for at få hormoner.

Kilde: sexlinien.dk

Jette har været gift med sin kone i snart 30 år, og sammen har de to børn. Jette fortæller, at konen har været en virkelig stor støtte i forhold til at kunne leve som kvinde. Hun accepterede nemlig Jettes trang og lyst til at leve og klæde sig som kvinde, og det har betydet en stor del for Jette.

-Det har betydet alt for mig, havde hun ikke gjort det, havde vi ikke været sammen i dag

Udover at Jette arbejder i transportbranchen, sidder hun også i bestyrelsen hos Transvestitforeningen i Danmark, som er en forening for både transvestitter og transkønnede.

Jette oplever, at ikke alle er lige så heldige, som hun har været med sin kone i forhold til at kunne leve som kvinde i privaten. Flere transvestitter lever nemlig i hemmelighed som kvinde, uden at familien ved det.

-De fleste kommer med tøjet i en taske, så klæder de om når de kommer, og er med til vores arrangementer. Det kan være af familiemæssige årsager, at folk ikke har mulighed for at klæde om hjemmefra. Konen ved det ikke, eller familien ved det ikke.

Føler sig som en freak

Jette føler hurtigt hun bliver spottet på gaden pga. de brede skuldre og smalle hofter. Hun siger, at det er okay, at folk kigger, men hvis de ikke har noget positivt at sige, skal de bare lade være.

-Jeg har intet ønske om, at være sådan en freak alle kigger efter. Sådan føler jeg mig.

Dog er Jettes trang til at være kvinde større, end hendes frygt for hvad andre tænker.

Hun forstår også godt, hvis folk ikke kan forstå, at hun ønsker at være kvinde, hun forstår det heller ikke rigtig selv, men sådan er det bare. Hun har ikke selv valgt det.

-Hvis der fandtes en pille, der kunne fjerne min lyst til at være kvinde, så tror jeg, at jeg ville tage den. Men den findes ikke, siger Jette.

Samtidig vil hun også gerne kunne tage en pille der gjorde hende fuldt ud til kvinde, men den findes heller ikke. Jette er på mange måder fanget mellem to køn, da hun ikke fuldt ud kan være og vise sig som en kvinde, men hun føler sig heller ikke tilpas som en mand.

Kvinder kan sagtens gå i herretøj 

Når Jette slår øjnene op om morgenen, så spørger hun sig selv, om hvilket humør hun vil være i den pågældende dag. Hun beslutter sig for, at hun vil være i godt humør. Men når hun så står og kigger ind i klædeskabet, så skal hun til højre i klædeskabet, hvor hun helst ville til venstre, og det påvirker hendes humør.

– Jeg føler hver morgen, når jeg står op, at jeg skal være en mand

Hun føler det er uretfærdig, at hun ikke kan være i det tøj og det udtryk hun føler sig bedst tilpas i.

-Jeg er tvunget til at gå i herretøj, og jeg synes det er uretfærdigt, at pigerne kan komme gående i de fladeste sko, de tykkeste strømper og de største sweatre og hvad ved jeg. Men vi mænd, vi har bare vores bukser, vores jakke og vores slips.

Jette stiller spørgsmålstegn ved, at det er blevet fuldt ud acceptabel for kvinder at klæde sig maskulint, og derfor forstår hun ikke, hvorfor mænd så ikke kan få lov til at komme i nederdel eller kjole.

Hun tror bl.a., at en af grundene til, at det kan være svært for omverdenen at acceptere mænd der klæder sig feminint, kan skyldes, at det kan blive forbundet med homoseksualitet af nogle mænd og det har de svært ved.

-Mænd, tror jeg, har berøringsangst, fordi de vil nødig ses sammen med sådan en (red. Transvestit), så må vedkommende være homoseksuel.

Mange transvestitter er også meget sky. De tør ikke vise sig, fordi de er bange for at blive opdaget, og bange for de konsekvenser det kan medføre fra venner og familie, fortæller Jette.

Jette håber derfor, at samfundet en dag bliver mere modtagelige over for transvestitter og transkønnede.

-Jeg tror og håber på, at jeg taler for alle transkønnede og transvestitters vegne, når jeg siger, kan vi ikke bare få lov til at være som vi er, afslutter Jette Clausen

Jens er et fiktivt navn. Netavisen er bekendt med Jens’ rigtige navn.

Leave a Reply

Your email address will not be published.