Jordemødre kræver lige forhold for hjemmefødende

De fleste hjemmefødsler foregår i vand Foto: Jason Lander, flickr
I Danmark udgør hjemmefødsler omkring 1,5 procent af landets godt 57.000 årlige fødsler. Foto: Jason Lander, flickr

Uanset om postnummeret hedder 1000 eller 4300, skal der være regionale ordninger til de kvinder, der vælger at føde hjemme. Det mener flere jordemødre, der nu kræver lige forhold for landets hjemmefødende.

På nuværende tidspunkt har Danmark kun én regional hjemmefødselsordning. Den ligger i Region Sjælland, og i januar blev den blåstemplet af Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet.

Helt grundlæggende vil jeg sige, at kvinder skal føde der, hvor de føler sig trygge. Det er den allervigtigste ting.
Jette Aaroe Clausen, lektor ph.d. på Jordemoderuddannelsen i København

Én af de jordemødre, der kræver flere ordninger, er privatpraktiserende jordemoder Anne Ruby. Hun har kæmpet for at indføre en hjemmefødselsordning i Region Hovedstaden siden 2007:

– Vi kan simpelthen ikke være bekendt at sige, at vi har lighed i sundhedssystemet, når man i den ene region har så god en ordning med så høj brugertilfredshed, erfaring og kvalitet, mens man i de fire andre regioner må nøjes med den skrabede udgave. Så det er fordi, vi skal have lighed i sundhedssystemet, og fordi vi skal give kvinderne et valg til at føde, hvor de har lyst, udtaler Anne Ruby.

Hun hæfter sig ved, at videnskabelige undersøgelser gennem mange år har påvist, at det er ligeså sikkert for raske kvinder at føde derhjemme som på hospitalet. Faktisk viser flere undersøgelser, at de hjemmefødende oplever færre komplikationer end deres medsøstre på landets fødegange.

Læs også: Det er vores fødsel, ikke hospitalets

En sjællandsk succeshistorie

Siden den sjællandske hjemmefødselsordning blev stiftet i 1991 har den været en succes med både gode resultater og høj brugertilfredshed. Takket være ordningen har Region Sjælland landets højeste antal hjemmefødsler med helt op mod 10 procent for nogle af regionens kommuner. På landsplan ligger tallet på 1,5 procent.

I den sjællandske hjemmefødselsordning undrer man sig over, at lignende ordningener ikke er blevet indført i landets øvrige regioner:

– Jeg synes, at der skulle være ordninger i hele landet. Det har ikke noget med jordemødre at gøre, det er for kvindernes skyld. Jeg synes, at alle kvinder, der tager det ret store skridt, det er at føde hjemme, har ret til en jordemoder, der ved alt om hjemmefødsler, siger jordemoder Karen Ingversen fra Hjemmefødselsordning Sjælland.

Den regionale hjemmefødselsordning fungerer ved, at regionen udliciterer fødslerne til private jordemødre. I Danmark har enhver kvinde ret til en offentlig jordemoder, hvis hun vælger at føde hjemme, men det er altså kun på Sjælland, at hun tilbydes en regional ordning.

Så længe vi kan klare opgaven selv og har kapacitet til det, så synes jeg, at vi skal løse den selv.
Karin Friis Bach (R), formand for Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden

Kvinder skal føde der, hvor de føler sig trygge

Jette Aaroe Clausen, der er lektor ph.d. på Jordmoderuddannelsen i København, kan kun anbefale at indføre lignende ordninger i resten af landet.

Hun er medforfatter til en større videnskabelig undersøgelse, der blev publiceret af det anerkendte forskningsinstitut The Cochrane Collaboration i 2013. Undersøgelsen konkluderede, at det er ligeså sikkert for raske kvinder at føde hjemme som på hospitalet. Den viste desuden, at de kvinder, der fødte på hospitalet, fik foretaget flest indgreb:

– Hvis vi sammenligner raske kvinder, som føder på sygehuse, med raske kvinder, som føder derhjemme, så kan vi se, at antallet af raske børn ikke ændrer sig. Til gengæld ændrer forholdende for kvinderne sig. De kvinder, der føder på sygehuse, får flere indgreb, og det tyder altså på, at sygehuse kan gøre noget ved fødsler, som gør dem mere komplicerede, siger Jette Aaroe Clausen.

Læs også: Stor forskel på hjemmefødsler i Norden

Hun henviser til den engelske undersøgelse ‘The Birthplace cohort study’, der undersøgte 64.000 engelske kvinder.

Studiet har blandt andet betydet, at The National Institute of Health and Clinical Excellence (NICE), det britiske svar på Sundhedsstyrelsen, siden december 2014 har anbefalet raske kvinde at føde i hjemmet.

Jette Aaroe Clausen vil dog gerne understrege, at kvinder skal føde der, hvor de føler sig trygge:

– Helt grundlæggende vil jeg sige, at kvinder skal føde der, hvor de føler sig trygge. Det er den allervigtigste ting. Når kroppen skal lave veer, betyder det meget, at man føler sig rolig og tryg, og at man er et sted, hvor man har noget at skulle have sagt. Og nogle gange kan det sted være derhjemme.

Jordemoderforeningen bakker op

Hos Jordemoderforeningen ser man som udgangspunkt gerne, at der bliver indført flere regionale hjemmefødselsordninger:

– Jeg vil anbefale, at hver eneste region forsøger at sikre, at kvinder kan vælge fødested efter deres behov. Om offentlig eller privat, det må man afgøre lokalt, siger Lillian Bondo, der er formand i Jordemoderforeningen.

Hun er mere forbeholden, når det kommer til lønvilkårene for de privatpraktiserende jordemødre:

– Jeg kan være bekymret for, om honoreringen i de private tilbud matcher jordemødrenes store indsats. Men det må vi sammen arbejde på. Fagligt er der i hvert fald intet til hinder for, at de andre regioner organiserer sig ligesom i Region Sjælland, siger Lillian Bondo.

Regionalt sundhedsudvalg er bekymret for outsourcing

Karin Friis Bach (R), der er formand for Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, synes som udgangspunkt, at regionens hospitaler skal varetage hjemmefødslerne selv.

Hun er især bange for, at udlicitering til private jordemødre vil dræne de offenlige hospitaler for de “lette fødsler”, der er nødvendige for at uddanne nye jordemødre:

– Så længe vi kan klare opgaven selv og har kapacitet til det, så synes jeg, at vi skal løse den selv. Også for at have mulighed for at uddanne nye jordemødre. Hvis de skal være i stand til at klare de komplicerede fødsler, er de nødt til også at have mange af de ukomplicerede fødsler.

Hun vil dog gerne love at have jordemødrenes forslag med på bordet, næste gang Sundhedsudvalget går fødselsområdet efter i sømmene:

– Vi skal snart have en gennemgang af hele fødselsområdet, hvor vi kommer rundt om tilfredshed for de fødende og hos personalet. Der vil jeg da have med i baghovedet, at der er mulighed for at outsource noget af opgaven til private. Jeg synes hellere, at regionen selv skal oparbejde den ekspertise, men hvis de private jordemødre kan gøre det meget billigere, og det ikke dræner os for rutineopgaver, så kan det jo godt være, siger Karin Friis Bach.

5 Responses to "Jordemødre kræver lige forhold for hjemmefødende"

  1. Jacqueline Vejlstrup   2. april 2015 at 10:34

    Tak Matthias Dahl Meyer for en sober og infomativ artikel. For en gangs skyld genkender jeg den journalistiske sagsfremstilling i et felt, jeg som jordemoder selv er indsat i. Et felt der desværre alt for ofte forvrænges af enten uvidenhed eller ideologisk forudindtagethed. Du skildrer nøgternt, hvordan – ikke sikkerheden – men økonomiske, politiske infrastrukturelle beslutninger står i vejen for evidensbaseret sundhedsfremmende praksis i forbindelse med fødselshjælpen til raske kvinder med ukomplicerede graviditeter. At denne historie om sundhedshæmmende dyr fødselshjælp ikke forlængst har vakt furore, skyldes delvis det almindeligt accepterede falsum, at den perinatale og maternelle dødelighed faldt i takt med at fødslerne hospitaliseredes i løbet af forrige århundrede. Men denne sammenhæng var tilfældig. Dødeligheden blandt mødre og børn faldt ikke som resultat af hospitaliseringen, men som resultat af dramatisk forbedret sundheds og ernæringstilstand generelt i befolkningen , også blandt de fødende, samt at hver fødende fik færre børn med større mellemrum imellem. Hospitalerne og lægestanden var imidlertid ikke sene til at tage æren for dette fald i dødeligheden, sikkert ikke af ond vilje men forblændet af succesen, som var nærliggende at tilskrive de forbedrede teknologiske muligheder. Teknologien indenfor patologiske tilstande, herunder patologiske fødsler har bestemt sin berettigelse, men der er altså intet som helst, der taler for, at normale fødende skulle have gavn af at rulle hele dette apparat ud. Tværtimod, viser alle undersøgelser, som du jo osse nævner. Og som sådan var overgangen fra hjemmefødsler til hospitalsfødsler et gigantisk eksperiment, som i de senere år har vist sig ikke alene ikke at have fordele for de fødende men tværtimod ulemper i form af flere indgreb, mere komplicerede fødsler og mindre valgfrihed og tilfredshed. Til gengæld koster det mere 🙂

  2. Louise Hadberg   2. april 2015 at 13:07

    Æh… Jeg bor i Sønderjylland, og her kender jeg også min jordemoder.. Det gør vi alle hernede, og går til konsultation hos hende, (et team på 3 faste, der kun har hjemmefødsler). De kommer også i hjemmet inden fødslen, og igen et par dage efter og tager hælprøve på barnet, så man slipper for at møde op på hospitalet. Desuden kan jeg ringe dag og nat, hvis jeg oplever noget bekymrende i graviditeten. Så det er altså ikke kun på Sjælland, at hjemmefødere får tildelt en fast jordemoder.

  3. Mette kjær   3. april 2015 at 20:21

    Jeg bor i Midtjylland og ønsker hjemmefødsel. Jeg er også blevet tilbudt en kendt jordmoder ordning fra 1 jordmoder besøg og indtil fødslen.

  4. Stine Skau   5. april 2015 at 04:54

    I Kolding er hjemmefødselsteamet lige kommet op at køre igen pr. 1/2 2015. Det fandtes også tidligere, men har været nedlagt i en periode, fordi de alle sammen var på barsel 😉 Her går man i kendt jordemoder-ordningen, hvor man møder de tre jm i teamet, og så er det én af dem, der kommer ud til fødslen (medmindre man er uheldig, at de alle tre har fri…).
    Dog kommer de desværre ikke ud i hjemet til hælprøve og hørescreening, så man slipper ikke helt for at skulle ind på sygehuset.

  5. Astrid Moltved   7. april 2015 at 11:21

    “Det er spændende læsning. I Region Midt har de “løst” hjemmefødselproblematikken ved at kræve at alle regionens fødesteder laver kendtjordemoder-ordninger som varetager hjemmefødslerne. Dvs kvinderne der ønsker at føde hjemme bliver koblet på et team af jordemødre på 2-3 jordemødre. Ordningen i Skejby startede i 2013 på har på 2 år fordoblet antallet af hjemmefødsler, hvilket bringer hjemmefødselstallet fra lidt under 1 % til lidt under 2%. Fra ca 2007-2011 var vi en lille gruppe jordemødre der arbejdede politisk for at få en reel hjemmefødselsordning. Sagen gik fra regionens politikere til fødeplanudvalg til fødeafdelingerne og tilbage igen. Frem og tilbage flere gange med den lille gruppe jordemødre som lobbyister og frontløbere. Sagen endte med ovenstående resultat. Kendtjordemoder-ordninger som bestemt er modne til forbedringer. Det håber jeg politikerne er villige til at se. Tak til Anne for det fortsatte arbejde med at sætte sagen højt på dagsordenen. Det er et af de vigtigste sundhedstiltag i vores samfund at sørge for vores børn og mødre får de allerbedste betingelser. Og der er så meget viden på området at det er uanstædigt ikke at ændre på forholdene og netop bruge vores fælles økonomi bedre for kvindernes/familiernes/de nye borgeres skyld. Vi kan gøre det endnu bedre. Og regionale hjemmefødselsordninger med ordentlige løn og arbejdsforhold for jordemødrene ville være på sin plads!