Kæmpe netredaktion kører igen for fuldt blus

For et halvt år siden knoklede disse journalister på NetAvisen. Nu skal et nyt hold i gang. Arkivfoto: Josephine Wiesener
For et halvt år siden knoklede disse journalister på NetAvisen. Nu skal et nyt hold i gang.
Arkivfoto: Josephine Wiesener

NetAvisen kører nu igen i højeste gear, når cirka 50 journalister sætter sig til tasterne og stiller sig bag kameraet i de kommende uger.

Med så mange producerende journalister er NetAvisen landets største netredaktion. Både journalister og redaktører glæder sig.

– Vi ser frem til, at vi skal være med til at sætte dagsordenen. Mediebrugerne vil få en masse historier om alt fra sundhed og videnskab til kommunalvalg og trafik, fortæller Maria Bendix, der er den ene af tre redaktører på NetAvisen.

Vi satser benhårdt på godt webtv. Det er en redaktion, hvor der bliver overskud til kreative og skæve idéer
Søren Hebsgaard, webtv-redaktør på NetAvisen

På NetAvisen vil der både være stof til de læsere, der vil vide mere, og dem der også vil underholdes.

Læs også: Vi vil følge vores nyhedskorrespondenter

– Med så mange journalister og forskellige redaktioner har vi overskud til både at være med på de store historier, hvor vi dyrker væsentligheden og aktualiteten. Men vi vil også levere de sjove klikbaskere og de overraskende sidevinkler, siger Brigitte Alfter, der er NetAvisens anden redaktør.

Hun understreger i den sammenhæng, at de fleste netlæsere gerne vil have et “mix af både det dybe og det sjove”.

Stor tv-redaktion og samarbejde med Metroxpress

NetAvisen er med sine mange journalister ikke bare stor i antallet af fingre på tasterne, men dækker også mange redaktioner.

Følg NetAvisen

  • På Facebook via Facebook
  • Følg NetAvisen på Twitter via @RUCjournalistik
  • Tip NetAvisen med artikler på netavisenruc@gmail.com

I år leverer journalisterne nyheder fra redaktionerne Nyheder, #Tech, Social & Sundhed, Arbejdsliv, Trafik og KV13, hvoraf sidstnævnte skal skrive om kommunalvalget.

Oven i det kommer en tv-redaktion med cirka 12 journalister.

– Vi satser benhårdt på godt webtv. Det er en redaktion, hvor der bliver overskud til de kreative og skæve idéer. Webtv-redaktionen vil simpelthen udforske, hvordan de levende billeder kan bruges på nettet til at begejstre og berige brugerne , fortæller Søren Hebsgaard, der er NetAvisens tredje redaktør og netavisens webtv-redaktør.

Læs også: Talsvage journalister misforstår meningsmålinger 

I år samarbejder NetAvisen med Metroxpress, så udvalgte nyheder bliver bragt på mx.dk.

– Samarbejdet med Metroxpress betyder, at endnu flere danskere får adgang til at læse nogle af de historier, som NetAvisens journalister får hevet hjem. Det er selvfølgelig fedt både for læserne og for os, forklarer Maria Bendix.

NetAvisen åbnede for første gang i 2009.