Kina presser danske møbelproducenter

Dansk design er vejen frem i konkurrencen mod Kina.
Dansk design er vejen frem i konkurrencen med Kina. Foto: MorgueFile

I Danmark har den øgede import af kinesiske produkter, ramt møbelindustrien hårdest. Det viser en ny undersøgelse, som blev publiceret af Kraks Fond og Byforskning mandag. Forskningen viser, at der i denne branche er sket en fordobling i importen af kinesiske produkter i perioden 2001-2008, fra cirka 12 procent til cirka 25 procent. Det har haft indflydelse på lønningerne blandt de faglært og ufaglærte:

– Blandt de mest udsatte brancher er møbelbranchen, hvor lønnedgangen for ansatte uden videregående uddannelse var på 8,5 procent i perioden 2001-2008, lyder det i undersøgelsen.

Selv om tallene stammer helt tilbage fra tiden før finanskrisen, mener projektleder for undersøgelsen og professor i økonomi ved Københavns Universitet Jakob Roland Munch, at tallene stadig er brugbare:

– Den internationale handel blev i høj grad påvirket af finanskrisen. Handelsstrømmene faldt kraftigt, men efterfølgende er de kommet op på niveau igen. Så meget taler for at analysens resultater også gælder i dag, siger Jakob Roland Munch.

 Er man i stand til at dreje produktionen over i mod noget som kræver højtuddannet arbejdskraft, så vil kineserne have sværere ved at producere det, fordi de ikke har den slags kompetencer i ligeså høj grad, som vi har i det danske arbejdsmarked
Jakob Roland Munch, projektleder og professor i økonomi ved København Universitet

Dansk design hitter
Netop finanskrisen blev en opsang til den danske møbelbranche om, at der måtte gøres noget. I denne periode gik mange af møbelfirmaerne nemlig konkurs.  Direktør i Innovationsnetværket Livsstil- Bolig & Beklædning Betina Simonsen, peger på, at den danske møbelbranche lige nu rider på en bølge af dansk popularitet i udlandet.

Fakta om undersøgelsen:
– En stigning på 10 procentpoint i den kinesiske import gør at lønningen for faglærte og ufaglærte i gennemsnit falder med 5 procent.Tallene er fundet ved at sammenligne timelønnen hos faglærte og ufaglærte hos en virksomhed med høj import af kinesiske produkter med virksomheder, der ikke i ligeså høj grad benytter sig af import fra Kina- Møbelbranchen viste sig at være ekstra hårdt ramt med et fald på 8,5 procent i 2001-2008.

– Vi har fået en masse positiv omtale, da vi har verdens bedste restaurant og er verdens lykkeligste folk. Og hvorfor er vi det? Det mener mange er på grund af vores velfærdssystem, at vi tager fælles ansvar og bidrager til fællesskabet, forklarer Betina Simonsen.

Se også: TV: Hvert 5. industrijob flytter til udlandet

Derved er det designaspektet, som der nu i høj grad bliver spillet på. For det er netop her møbelbranchen kan konkurrere med kineserne. Og design er også en stor del af vores livsstil, fordi det bruges mange offentlige steder, såsom hos lægen. Det skandinaviske design er ifølge Betina Simonsen tilgængeligt, fordi priserne her ikke når de sammen højder som eksempelvis fransk mode:

– Design og lækkert tøj skal være for alle. Det er den meget demokratiske tankegang, siger Betina Simonsen.

Kina som konkurrent
Og det er netop hvad Jakob Roland Munch mener, at undersøgelsen viser. Her fremhæver han kreativitet, krisetænkning og god kommunikation som nogle af de efterspurgte kompetencer, der er brug for på det danske arbejdsmarked:

– Er man i stand til at dreje produktionen over i mod noget som kræver højtuddannet arbejdskraft, så vil kineserne have sværere ved at producere det, fordi de ikke har den slags kompetencer i ligeså høj grad, som vi har i det danske arbejdsmarked, siger Jakob Roland Munch.

Læs også: Kvinder får lavere timeløn end mænd i industrielle brancher

Hans Jessen, som er formand for 3F Midtjyllands Træ og Møbelgruppe, ser også en tendens til, at firmaerne kigger mere og mere på designelementet i deres produktion. Lønningsmæssigt ser Hans Jessen dog, at møbelbranchen stadig halter bagefter de andre produktionsbrancher. Han er dog positivt indstillet overfor fremtiden for den danske møbelbranche:

 Der er stadigvæk en god mulighed og en god fremtid til dansk møbel. Det er jeg overbevist om, siger Hans Jessen.