KL-formand: Straf uddannelser, der ikke samarbejder med erhvervslivet

Martin Damm (V) vil målrette uddannelserne til arbejdsmarkedet. "Uddannelserne har lukket sig om sig selv," mener han.   Foto: Kl.dk
Martin Damm (V) vil målrette uddannelserne til arbejdsmarkedet. “Uddannelserne har lukket sig om sig selv,” mener han.
Foto: Kl.dk

Flere uddannede i job skal udløse flere penge til uddannelserne. Sådan lød det fra formanden for KL på Kommunalpolitisk Topmøde, der er i gang i Aalborg. Topmødet danner ramme for drøftelser af aktuelle kommunalpolitiske temaer. Deltagerne er kommunalpolitikere, folketingsmedlemmer, minstre, embedsfolk og journalister fra hele landet.

Allerede i åbningstalen afslørede KL-formand Martin Damm (V), at et af

hovedtemaerne for årets topmøde er uddannelse:

– Når Danmark er i forandring, skal uddannelsesinstitutionerne også tilpasse sig den forandring. Uddannelserne har lukket sig for meget om sig selv. Basale samfundshensyn bør vejere tungere end finansiering, sagde han i talen.

Læs også: Kritiserede uddannelser vil i kontakt med arbejdsmarkedet

Ny finansieringsmodel for uddannelserne

KL-formanden mener, at et af uddannelsesinstitutionernes største problemer er, at de ikke har incitament til at uddanne eleverne, så de er målrettet til arbejdsmarkedet. Han foreslår derfor, at man laver et grundlæggende opgør med den måde, man finansierer uddannelserne på i dag.

– Uddannelsernes incitatmentet vender forkert. Deres præmis i dag er at få så mange studerende igennem som muligt. Men uddannelserne bør følge efterspørgslen fra arbejdsmarkedet. Derfor skal vi lave taxameter-ordningen om, så andre samfundshensyn vægtes højere, lød det fra Damm. 

Vi synes, det kunne være spændende med målinger af de studerendes tilfredshed, som en måde at måle uddannelsernes kvalitet på.
Yasmin Davali, formand for Danske Studerendes Fællesråd.

Helt konkret foreslår KL med Martin Damm (V) i spidsen, at man ændrer finansieringen af uddannelsesvæsenet, så uddannelserne bliver målt på en række indikatorer. Han mener, at uddannelserne bør måles på de studerendes frafald, på om de nyuddannede har de relevante kompetencer, på samarbejde med virksomheder, og på hvorvidt de færdiguddannede kan få job.

Læs også: Universiteter tør ikke satse på brede uddannelser

Skepsis blandt studerende

Spørger man de studerende, så er der dog stor skepsis omkring KL’s forslag. De mener, at forslaget om den ændrede finansiering vil skabe stor usikkerhed for uddannelserne, fordi efterspørgslen på arbejdsmarkedet konstant ændrer sig.

Fakta: Hovedpunkterne i KL’s uddannelsesudspil– Reform af uddannelsernes finansieringssystem
– Tilskud til virksomheder, der opretter praktikpladser, skal forhøjes.
– Den kommunale repræsentation i bestyrelserne på uddannelsesinstitutionernes skal styrkes.
– Initiativ til nye firepartsdrøftelser mellem uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer, det lokale erhvervsliv og relevante kommuner.

Kilde: “KL vil skabe vækst og udvikling i hele landet”

– Dansk Erhverv har været ude at foreslå det her flere gange, men det er jo den samme udfordring, der er ved modellen hver gang. Finansieringsmodellen gør det helt umuligt for uddannelserne at planlægge noget, fordi finansieringen bliver konjunkturbestemt, siger Yasmin Davali, formand for Danske Studerendes Fællesråd.

De studerende foreslår i stedet en finansieringsmodel, hvor man giver tilskud efter de studerendes tilfredshed.

– Vi synes, det kunne være spændende med målinger af de studerendes tilfredshed, som en måde at måle uddannelsernes kvalitet på. Så ville der være en gevinst ved at prioritere kvaliteten i uddannelsen, fordi de studerendes tilfredshed direkte ville påvirke universiteternes tilskud, siger  Yasmin Davali.