“Klassisk problem”: Kritik af kommune i sag om Trekroner Stationsbygning

24 meter. Så høj er den nye stationsbygning ved Trekroner, og det er til stor gene for mange af naboerne. Foto: Jesper Albinus Jørgensen

Den nye stationsbygning tårner sig op foran Trekroner Station og overstiger de etagebyggerier, som også er beliggende ved stationen. Bygningen har siden projektets begyndelse mødt meget kritik fra en stor del af områdets naboer. Det viser kommunens egne notater.

Kritikken fra borgerne er ifølge professor ved Roskilde Universitet, Jacob Torfing, et eksempel på nogle af de problemer, såkaldte borgerhøringer kan give for de lokale politikere.

– Det vidner om et klassisk problem, man har, med at lave borgerinddragelse i form af borgerhøringer. Fordi man går langt politisk for at lave nogle planer, og så i sidste øjeblik husker man sig på, at man skal lave den lovpligtige høring, forklarer han.

Politikerne gør sig selv en bjørnetjeneste ved at inddrage borgerne sent i et forløb, fordi de som regel vil være mindre positivt indstillet, uddyber han.

Flere borgere mener, at de netop er blevet inddraget for sent i processen og heller ikke føler sig hørt i forhold til deres bekymringer om den otte etager høje bygning.

Læs også: Nye boliger på vej til Roskilde

– Borgerne er ofte mere negative, hvis de inddrages sent i processen, fordi de ikke får ejerskab over løsningerne. Så bliver de ofte mere negative, end hvis de var blevet inddraget tidligere. Derfor skaber borgermøder fem minutter i 12 ofte mere kritik end fælles løsninger, siger Jacob Torfing.

I stedet opfordrer han kommunen til at inddrage borgerne meget tidligere i processen, så de kan gøre brug af borgernes input og idéer. På den måde kan man nemmere undgå, at borgerne ikke føler sig hørt, samt at politikerne i mindre grad vil være kede af, at de ikke kan være mere imødekommende, lyder vurderingen fra forskeren.

Nabo til byggeriet: »Jeg følte mig ikke hørt«

Det skortede bestemt heller ikke med negative bemærkninger, da Roskilde Kommune tilbage i maj og juni måned 2018 afholdte to presserende borgerhøringer før vedtagelsen af byggeriet.

»Dominerende«,»kolos for området«, »ghetto-byggeri«, »tungt boligsocialt 70’er byggeri«, var blot nogle af de formuleringer, som et overvældende flertal af områdets beboere kastede efter byggeplanerne. Det viser en gennemgang af kommunens referater samt høringsnotater, som NetAvisen har foretaget.

Til trods for de store borgerprotester gav kommunen dispensation til at bygge flere etager på samt overskride den tilladte bebyggelsesprocent. Og det er i den grad noget, der undrer nabo til stationsbygningen, Hans-Jørgen Vastring, der selv gjorde indsigelser over for byggeriet.

– Det undrer mig, at kommunen har givet dispensation til byggeriet. Jeg var eksempelvis meget bekymret for skyggepåvirkningerne, som et så højt byggeri ville føre til, og det var der ikke redegjort for nogen steder, fortæller han.

Men selvom han er forundret over, at kommunen gav dispensation til byggeriet, så overrasker det ham alligevel ikke. For det var ifølge ham som om, at høringsfasen blot var en formalitet, der skulle overstås fra kommunens side.

– Jeg følte mig på ingen måde hørt i høringsprocessen, og jeg sad hele tiden med fornemmelsen af, at kommunen ville give dispensationen uanset hvad, så hvad nytter det?, spørger han.

Formand: Studieboliger er vigtige

Fra Roskilde Kommune lyder det, at man sagtens kan forstå de borgere, som måtte stå frustrede tilbage. Det forklarer formanden for Plan- og Teknikudvalget, Daniel Prehn (S).

– Jeg forstår udmærket de borgere i denne sag, som er uenige i beslutningen, og som har følt, at det er træls, at der ikke blev handlet på netop deres argumenter, forklarer han.

Læs også: Nu skal pendlerne shoppe løs i Trekroner

Samtidig understreger formanden dog også, at projektet, i den konkrete sag, har passet ind i de rammer, der var til rådighed. Men han pointerer dog også, at man lytter til høringerne, samt at borgernes input har en værdi.

– Selvfølgelig nytter det noget for borgerne at være med til høringer. Men det er jo ikke en afstemning, hvor flertallet bestemmer hvad vi gør, forklarer Daniel Prehn (S).

Ifølge ham var det forskellige faktorer, der spillede ind, da man i sidste ende gav dispensationen. Det handlede især om boliger til studerende.

Fakta: Sådan fik byggeriet dispensation

Ifølge lokalplanen kan der opføres bygninger på ca. 29.000 m2, dette svarer til en bebyggelsesprocent på 65

Roskilde Kommune gav dispensation til, at Trekroner Stationsbygning kunne overskride maksgrænsen med 955 m2, hvilket betyder, at byggeriet fik lov til at have en bebyggelsesprocent på 67,5 

Ifølge lokalplanen må der bygges bygninger, som minimum er 4 etager og maksimalt er 6 etager

Roskilde kommune gav dispensation til, at Trekroner Stationsbygning mod nord må have 7 etager, samtidig gav de dispensation til en såkaldt mezzanin, som betyder, at der mod syd vil komme 8 etager. (Bygningen vil dog ikke overskride de 24 meter i højden, der er fastsat i lokalplanen)

– En af de væsentligste årsager til, at vi som kommune siger ja til et byggeri som dette, er, at der også kommer en masse studieboliger, forklarer han.

Roskilde Universitet er placeret meget tæt på  den nye stationsbygning.

Daniel Prehn (S) erkender, at sagen kunne have været håndteret bedre, men at man fra kommunens side hele tiden arbejder på at forbedre sig.

– Jeg skal ikke kunne sige, at der i den konkrete sag ikke var noget, vi kunne have gjort bedre. Selvfølgelig var der det. Derudover skal vi hele tiden blive bedre til at inddrage borgerne tidligere, fastslår han.

Sådan gjorde vi: Historien er blevet til efter en undren over Trekroner Stationsbygnings udseende og placering meget tæt på jernbanen. Herefter blev der researchet materiale vedrørende byggeriet i Roskilde Kommunes mødereferater. Alle kilderne, der indgår i artiklen, er blevet interviewet over telefon.

Leave a Reply

Your email address will not be published.