Klimaekspert afliver myte: økologi er ikke bæredygtigt

Mange danskere vælger økologi. Økologi er dog underordnet i forhold til klimaet. Foto: Line Marie Sommer

Du står i supermarked og skal købe grøntsager. Hvad skal du vælge, hvis du gerne vil handle bæredygtigt? Skal du vælge økologisk grønt fra Spanien eller konventionelt grønt fra Danmark? Netavisen tog i supermarkedet og spurgte en række danskere, hvad der afgør, hvilken form for grønt, der havner i deres indkøbsvogn.

VOXPOP i supermarkedet: Hvordan handler du?

Netavisen er taget i supermarkedet for at spørge, om danskerne handler bæredygtigt:

– Jeg handler mest økologisk og prøver at sparer på kødet, siger Søren Lund, som til daglig arbejder som ingeniør.

– Jeg handler langt primært økologisk og spiser stort set ikke kød. Økologi er dyrt, men hvis man ikke køber kød og laver store portioner, er det muligt, fortæller Signe Overgaard Ulrich, som er grafisk designer.

– Jeg oplever, at  det er dyrere at handle bæredygtigt, da vi køber økologisk. Ca 25 % dyrere for os, siger Torben Kusk, som til dagligt er afdelingschef hos Public Affairs.

Økologi er ikke det vigtigste

I forhold til klimaet kan økologi være underordnet. Typen af fødevaren er det afgørende. Hvis du vælger økologi, er det ikke i sig selv et klimavenligt valg, forklarer Michael Minter.

– Typen af fødevarer er mest vigtig, frem for om det er økologisk eller konventionelt fremstillet, siger Michael Minter.

Han siger, at økologiske fødevarer kan være mere klimabelastende. Produktionen er ofte mere langsom, og derfor bruges der mere energi. Det betyder, at du i stedet skal overveje typen af fødevarer, du handler, siger Michael Minter.

Læs også: Forsker: Man bør sammentænke kostråd og klima

Grønt frem for kød

Når du så er i supermarkedet, skal du altså vælge de rigtige typer af fødevarer. Men hvad betyder det? Ifølge Michael Minter er det vigtigste at vælge grønt frem for kød. Hvis du alligevel gerne vil spise kød, er noget kød mere klimavenligt end andet. Kylling og gris er mest bæredygtigt. Derefter kommer ko og lam. Michael Minter forklarer, at køer og lam drøvtygger og bøvser, hvilket udleder stærk klimagas, også kaldet CO2. Desuden er pasta og kartofler meget bedre end ris, fordi ris bliver dyrket i jord under vand. Jo mere vand man bruger des mere belaster man verdens knappe vandressourcer.

Man skal hellere vælge frilandsgrønt fra Spanien end danske grøntsager produceret i opvarmede i drivhuse, siger Michael Minter.


Produktionen betyder mere end transport

Når det kommer til, om du skal vælge grønt, der er lokalt produceret frem for produceret i udlandet, så er svaret ifølge Michael Minter, at transport ikke belaster lige så meget som selve produktionen af grøntsagerne. Derfor skal du overveje, hvordan varen er produceret.

-Man skal hellere vælge frilandsgrønt fra Spanien end danske grøntsager produceret i opvarmede i drivhuse, siger Michael Minter.

Pointen er, at selvom den danske vare er økologisk, er det ikke sikkert, at produktionen er klimavenlig. Mange grøntsager har svært ved at gro i Danmark, derfor dyrkes de i drivhuse, drivhuse bruger mere energi end den energi, det kræver at fragte grøntsagerne hertil. Grøntsager der kan gro uden hjælp, er derfor bedre for miljøet.

Læs også: TV: Unik fødevarebutik fokuserer på bæredygtighed og veganisme 

Behov for nyt klimamærke

Dog understreger Michael Minter, at der er andre hensyn forbundet med økologi, som giver god mening. Fx er dyrevelfærd og kemikalier i den grad vigtigt. Men, når vi taler klima, betyder det ikke noget. Derfor foreslår han et nyt klimamærke.  

– Økologi har fokus på brug af kemikalier og dyrevelfærd, men vi mangler et mærke, der kan guide forbrugeren til de mest klimavenlige produkter, siger Michael Minter.

Han foreslår en farveordning med rød, gul og grøn, som viser, hvor klimavenligt produktet er.

Sådan gjorde vi: Journalisten læste en undersøgelse, som vise, at danskerne i højere grad gerne vil handle bæredygtigt. Men hvordan gør man det? Dertil kontaktede journalisten en række forskere og tænketanke, som gav råd og vejledning i, hvordan man i vireligheden kan være bæredygtig. Derefter udspurgte journalisten tilfældige danskere i et supermarked, for at høre hvad de tænkte.