København mangler idrætsfaciliteter: Børn og unge står i kø

De københavnske kommuner har for få idrætsfaciliteter, og børn og unge må derfor ofte stå i kø for at komme til.
Foto: Morguefile

Storkøbenhavn mangler idrætsfaciliteter. Derfor er børn og unge i de københavnske kommuner vant til blive placeret på en venteliste, når deres forældre forsøger at tilmelde dem til en idrætsaktivitet. Sådan lyder konklusionen i en ny undersøgelse fra Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger (DGI).

Problemet har stået på i en længere årrække, og manglen på faciliteter kan meget vel vise sig at blive endnu større i de kommende år, påpeger undersøgelsen. Hovedstaden oplever nemlig i øjeblikket en stigende befolkningstilvækst, da flere børnefamilier bliver boende i de københavnske kommuner end tidligere.

Det står værst til i Københavns Kommune. Her savner 68,5 procent af kommunens forældre flere idrætstilbud til deres børn, og 55,5 procent har prøvet at skrive deres børn på en venteliste til en idrætsforening. Det viser en rundspørge i undersøgelsen fra DGI, hvor 1.200 forældre har deltaget.

Behov for politisk indsats

Hvis hovedstaden skal komme problematikken til livs, kræver det en stor politisk indsats. Det mener Kasper Lund Kirkegaard, der er idrætspolitisk konsulent for DGI Storkøbenhavn og manden bag den nye undersøgelse.

– For det første skal kommunerne sørge for at blive bedre til at bruge de faciliteter, de allerede har. Det har de stadigvæk udfordringer med i mange kommuner, hvor foreningerne oplever, at det er svært at få adgang til især skolernes idrætsfaciliteter, siger han og uddyber:

– Der er også brug for, at kommunerne bruger kræfter på at samtænke nye byggerier, så for eksempel nye skolebyggerier også kan komme til gavn for foreningslivet. Dette kan man blandt andet gøre ved at bygge en hel idrætshal fremfor to små gymnastiksale.

Hvem har flest indbyggere per idrætsfacilitet?

Her er kommunernes placering blandt alle 98 kommuner (jo højere kommunens placering er, desto flere indbyggere er der per idrætsfacilitet i kommunen):

København – 1

Frederiksberg – 2

Gentofte – 4

Lyngby-Taarbæk – 5

Gladsaxe – 17

Hvidovre – 20

Rødovre – 21

Tårnby – 29

Herlev – 33

Dragør – 43

Ballerup – 53

Kilde: Facilitetsdatabasen.dk

Københavnske kommuner mangler faciliteter

På landsplan ligger et flertal af de københavnske kommuner i toppen af listen over antal indbyggere per idrætsfacilitet (se faktaboks). Det vil sige, at der er markant flere indbyggere, som skal deles om for eksempel idrætshallerne og fodboldbanerne i Storkøbenhavn end i resten af landet.

Københavns Kommune er den kommune, der har flest indbyggere per idrætsfacilitet, og Frederiksberg Kommune indtager andenpladsen. Gentofte ligger nummer fire og Lyngby-Taarbæk nummer fem.

Derfor er det afgørende, at der bliver gjort noget for at få udvidet antallet af idrætsfaciliteter og forkortet ventetiden på idrætsaktiviteterne, mener Kasper Lund Kirkegaard.

– Hvis man ikke følger med befolkningstilvæksten og løbende bygger nye faciliteter, vil problematikken kun blive større i de kommende år, siger han.

Gentofte er opmærksomme på problemet

I Gentofte Kommune er der stor politisk opmærksomhed på idræts- og foreningslivets behov, selvom kommunen  har mange indbyggere per idrætsfacilitet. Senest har kommunalbestyrelsen præsenteret en toårig budgetaftale, hvor der blandt andet er afsat 150 mio. kr. til en udvidelse af svømmehallen.

Udsigten til en udvidet svømmehal glæder Jesper Marcus (K), næstformand for Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget. Han understreger, at kommunen generelt fokuserer på at få udnyttet de eksisterende faciliteter bedre.

– Vores udfordring er, at vi er en kommune med et lille areal og næsten fuldt udbygget. Derfor fokuserer vi i høj grad på at blive endnu bedre til at udnytte de faciliter, vi har i forvejen, siger han og fortsætter:

– Samtidigt er det vigtigt, at man ikke udelukkende måler på antal faciliteter, men også har øje for indsatsen for at skabe gode rammer og vilkår. Begge dimensioner har stor betydning.

Sidste år blev Gentofte Kommune udnævnt til at have de bedste rammer og vilkår for idrætslivet i en landsdækkende undersøgelse af Danmarks Idrætsforbund (DIF).

Jesper Marcus er dog klar over, at det fortsat kræver en stor indsats for at imødekomme idrætslivets behov. Derfor er han enig med Kasper Lund Kirkegaard om, at det er vigtigt at samtænke byggerier.

– I Gentofte har vi haft gavn af at samtænke og derved få mere ud af vores faciliteter. Ordruphallen og Ordrup Bibliotek er et godt eksempel, hvor skolerne benytter lokalerne i dagstimerne, og fritidsforeningerne får plads om aftenen. Samtænkning kommer derfor også til at være centralt i fremtiden, siger han.

Sådan gjorde vi: Journalisten læste rapporten ‘State of the City’ af DGI Storkøbenhavn og tog dernæst kontakt til rapportens forfatter. Journalisten valgte derefter at bruge Gentofte Kommune som et eksempel på den politiske opmærksomhed på problematikken.

Leave a Reply

Your email address will not be published.