Kommunen ansætter unge “rødder”

Københavns Kommune er begyndt at ansatte unge drenge for at holde dem væk fra at hænge ud på gaden. Og de unge drenge selv mener, at det virker  

Københavns Kommune er begyndt at ansatte unge drenge for at holde dem væk fra at hænge ud på gaden. Og de unge drenge selv mener, at det virker  

Hassan Najei og Rani Nona ælter dejen til rosinbollerne. Som ansatte i Klokkegårdens Fritidscenter står de for bollerne til fredagens eftermiddagshygge. 

»Når jeg var sammen med vennerne, så hang vi kun ud. Så gik vi rundt og kedede os. Nu når jeg har et arbejde, er der hele tiden noget at lave, « siger 16-årige Hassan Najei. Han blev i februar ansat som ungmedarbejder i Bispeparkens Frititidsklub og er én del af det nyopstartede projekt “Nu er det nok”.

I projektet har lederen af Klokkegårdens Fritidscenter, Ayhan Demir, ansat fem unge fyre til at arbejde på én eller flere af kvarterets ungdomsklubber.

De skal ikke kede sig

Formålet med projektet er først og fremmest at holde de unge drenge beskæftigede, så de ikke render rundt og keder sig ude på gaden. 

»Da jeg ansatte ungerne hernede havde jeg faktisk ikke økonomi til at gøre det. Men det er nødvendigt, for det er bekymrende, at de unge hænger rundt omkring, « siger Ayhan Demir. 

Det er en tendens, som både Hassan Najei og Rani Nona kan genkende fra deres egen hverdag.

»Jeg vil ikke kalde de unge for ’ballademagere’. De keder sig bare, « siger 17-årige Rani Nona, som var den første af de fem unge, der blev ansat. 

Rani Nona er lige blevet fuldtidsansat, fordi personalet er så glade for ham. 

Et springbræt til voksenlivet

De unge har et stort ansvar i klubben Nogle gange er det bare at bage boller eller spille fodbold med de andre, men det kan også være, at de skal løse en konflikt, når børnene i klubben er kommet op at skændes. 

»Hvis de har siddet inde i computerrummet og har skændtes, så sender jeg dem udenfor i 10 minutter og snakker med dem. Det er en lærestreg« siger Hassan Najei.

Ideen med projektet er at forberede de unge drenge til voksenlivet, så de i fremtiden kan få et rigtigt arbejde. 

»De krav, vi stiller til dem, det er, at de møder til tiden, og når de er på arbejde, så er de altså ikke bare i klub«, siger lederen af Klokkegårdens Fritidscenter, Ayhan Demir.

Se webindslaget: Unge rødder bager boller