Kræft, klamydia og HPV: Mediehistorier presser sundhedssystemet

Flere læger oplever, at patienter bruger internettet til at diagnosticere sig selv. Billede: Flickr
Flere læger oplever, at patienter bruger internettet til at diagnosticere sig selv.
Billede: Flickr

Mediehistorier om influenza, blodpropper, legionærsyge og kræft får raske personer til at føle sig syge. Når medierne har fokus på en bestemt sygdom, resulterer det i en storm af henvendelser fra ganske raske personer hos de praktiserende læger. Og det udfordrer sundhedssystemet massivt.

-Hvor vi tidligere var optaget af at finde svar i religion, er vi i dag i højere grad optaget af sygdom og sundhed, og hvad sundhedsvæsnet kan gøre for os, hvis vi bliver syge. Sundhedsdiskursen har overtaget fra kristendommen som en vigtig del af vores kultur, siger medicinsk antropolog ved Aarhus Universitet Rikke Sand Andersen.

Google er ifølge YouGov den mest populære søgemaskine, når danskerne ryger til tasterne for at søge efter information om sundhed og sygdom, når de har læst om en sygdom i udbrud i medierne. Senest var det artikler og indslag om legionærsyge, en potentielt dødelig form for lungebetændelse, der fik googlesøgningerne til at stige i antal, efter at Statens Serum Institut skrev om en stigning på 24 procent i antallet af smittede.

Flere danskere benyttede Google til at søge på legionærsyge, efter sygdommen blev omtalt i medierne
Flere danskere benyttede Google til at søge på legionærsyge, efter sygdommen blev omtalt i medierne. Kilde: Google trends

Antallet af søgninger på ’legionella symptomer’ steg dramatisk med hele 450%. Og danskerne bruger i udpræget grad internettet til at søge på symptomer og sygdomme, konkluderer YouGov.

Sygdom er noget af det, som gør allerflest danskere utrygge. Ifølge Trygfondens nyeste tryghedsmåling, frygter 40 procent af befolkningen ikke at få den tilstrækkelige behandling, hvis de bliver syge, mens 41 procent frygter sygdom i familien.

Rikke Sand Andersen mener, at medierne er medskyldige i, at flere raske danskere føler sig syge. Når medierne fokuserer på kræft og symptomer på kræft, kan det i følge Rikke Sand Andersen give næring til bekymringer, som kun en læge kan svare på. Men de informationer man får, når man søger online, er svære at forholde sig til, påpeger hun.

-Det skaber forventninger om, at man kan læse en statistik. Det er komplicerede forhold, som det er meget vanskeligt at forholde sig til, hvis man ikke er fagperson, siger Rikke Sand Andersen.

Der er flere, som har henvendt sig, fordi de tror, de har kræft i maven. Det er meget sjældent, at helt unge patienter får kræft i maven, dvs at risikoen er ubetydelig. Alligevel henvender de sig, når de på internettet har læst om, at almindelige symptomer, som luft i maven, kan være et tidligt tegn på kræft
Anders Beich, læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin

Læs ogsåDanskerne er blevet deres egne sundhedseksperter

Flere henvendelser hos lægerne

Rapporten “Sundhedsagenda 2015” fra YouGov viser, at halvdelen af danskerne finder information om sygdom og behandling på internettet. Ifølge medicinsk antropolog fra Aarhus Universitet Rikke Sand Andersen, kan det skabe udfordringer for sundhedsvæsnet.

-Den hyppige internetsøgning kan være problematisk for læger, der ikke bare skal forholde sig til patienternes sundhedstilstand, men også de informationer, som patienten har fundet på internettet

Praktiserende læge og formand for Dansk Selskab for Almen medicin, Anders Beich, mener, at den øgede adgang til information skaber flere henvendelser hos lægerne. Helt raske personer henvender sig på grund af symptomer, de har fundet på nettet, og som de forveksler med almindelige kropslige fornemmelser.

-I min praksis er der en del helt unge patienter. Der er f.eks. flere, der har henvendt sig, fordi de tror det har kræft i maven. Det er meget sjældent, at helt unge patienter får kræft i maven, dvs risikoen er ubetydelig. Alligevel henvender de sig, da de på internettet har læst om at almindelige symptomer, som luft i maven, kan være et tidligt tegn på kræft.

Vi ved at symptomoplevelser er et nærmest hverdagsagtigt fænomen. Vores kroppe larmer, og det er utrolig svært at skelne mellem larm og tegn på sygdom. Særligt i en stærk forebyggelsesdiskurs.
Rikke Sand Andersen, medicinsk antropolog, Aarhus Universitet

Tv2 afholdt deres store kræftindsamlingsshow i slut oktober, og her viser tal fra Google, hvordan danskernes søgning på kræft steg voldsomt. Ifølge Anders Beich steg antallet af henvendelser fra personer, der mistænkte dem selv for at have kræft, markant, efter at TV2 afholdte deres store indsamlingsshow ‘Knæk Cancer’.

Da TV2 havde fokus på kræft med kampagnen 'knæk cancer' resulterede det i en markant stigning i antal søgninger på Google. Kilde: Google trends
Da TV2 havde fokus på kræft med kampagnen ‘knæk cancer’ resulterede det i en markant stigning i antal søgninger på Google. Kilde: Google trends

Føler sig mere syge

At danskerne i stigende grad bruger online-søgninger, gør det i følge Anders Beich, sværere at være læge.

– En meget vigtig faktor for evnen til egenomsorg er evnen til at kunne vurdere sit eget helbred. Undersøgelser, som er få årtier gamle, viser, at det enkelte menneskes følelse af egen sundhed, det selvvurderede helbred, i virkeligheden er mere præcis, end hvad lægerne kan opfange. Internettet forvrænger vores opfattelse af egen sundhed, og ofte føler folk sig sygere, end de egentlig er. Resultatet kan være, at vi til sidst bliver ude af stand til at føle, om der egentlig er noget galt og så reagere på det.

Rikke Sand Andersen mener, at det er forkert at sige, at befolkningen er blevet pyldret. Hun peger på, at den megen snak om forebyggelse blandt andet i medierne, kan medføre, at det bliver sværere for befolkningen at skelne mellem, hvornår man er syg, og hvornår man er rask.

– Vi ved, at symptomoplevelser er et nærmest hverdagsagtigt fænomen. Vores kroppe larmer, og det er utrolig svært at skelne mellem larm og tegn på sygdom. Særligt i en stærk forebyggelsesdiskurs. Det fører nogle gange til, at vi kommer til at omtale befolkningen (patienterne) som nogle, der er blevet ‘lidt pyldrede’ – og det, synes jeg, er forkert

De syge og de raske

Ifølge Anders Beich, så er den praktiserende læges job at finde de få, der er syge, blandt mange ”raske”.

– Når flere og flere bekymrede henvender sig med uskyldige symptomer, som går over, eller skyldes lidt forbigående stress, så bliver det, alene på grund af antallet, sandsynligvis sværere og sværere for os læger at skelne mellem, hvem der er syg, og hvem, der ikke er syg. Vi kan heller ikke bruge patientens egen bekymring konstruktivt i denne vurdering længere, fordi bekymringen er blevet påduttet udefra og ikke nødvendigvis er forankret i patientens egen krop.

Læs også: Er du opmærksom på dit helbred, unge mand?

Mellem den 12. og 18. oktober 2014 publicerede flere større medierne en nyhed om, at flere danske mænd bliver ramt af HPV-kræft i mandlerne. Igen blev internettrafikken rettet mod google, hvor søgningen på HPV nåede sit højeste.

Kilde: Google trends
Kilde: Google trends

 

One Response to "Kræft, klamydia og HPV: Mediehistorier presser sundhedssystemet"

  1. Bent Erik Jensen   6. november 2015 at 17:41

    God artikel lille JENNO