Kriminelle skal stoppes i vuggen

Det er svært at se på fødegangen, om et spædbarn vokser op til en tilværelse som kriminel. Men risikoen for, at et barn på et senere tidspunkt bryder loven, kan ikke desto mindre udregnes ud fra en række sociale forhold. Det viser en ny undersøgelse fra det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI. Undersøgelsen, som er igangsat af Servicestyrelsen, skal gøre det muligt at hjælpe børn i farezonen for at blive kriminelle, allerede inden de har taget deres første skridt. 

Forhold som forældres arbejdsløshed, skoleskift og ADHD-symptomer er alle med til øge risikoen, for at barnet bliver kriminelt. Og her kan tidlig forældretræning gøre spådommene til skamme. En af forskerne bag undersøgelsen, Mogens Nygaard Christoffersen, forklarer, at forældre mangler værktøjer til at håndtere et fx hyperaktivt barn.

»Normalt ville man reagere ved at stikke dem et par på kassen og blive irriteret på dem, hvis man ikke forstår, hvad det er for nogle problemer, børnene slås med,« siger han.

Men netop en flad kan være med til at sætte barnet ind på en kriminel løbebane. Og den får heller ikke barnet til at ændre den adfærd, som gør, at børn med damp typisk er de mest ensomme i skolegården. I stedet skal træning give forældrene alternativer til lussingen.

»Forældrene får indsigt i fænomenet, og samtidig får de nogle håndgribelige metoder til at hjælpe dem,« forklarer Mogens Nygaard Christoffersen. 

En af de metoder, der kan bruges, er en form for opdragelsesvaluta. Med matador-penge kan forældre belønne den gode opførsel.   

»I skolen kan det være, at man skal række fingeren op, inden man taler, og så siger man: ‘nu prøver vi i tyve minutter, om du kan lade vær med at sige noget, inden du først har rakt fingeren op’.« 

Hvis det så lykkes, belønnes barnet med de symbolske penge. Senere kan målene udvides til en time eller en hel dag. Og hvis barnet ikke lever op til målene, kan forældrene tage nogle af matador-pengene tilbage. Det giver en bedre opførsel, og med den kommer de gode venskaber, som igen er med til at holde barnet på ret kurs. Med den metode mindsker forældrene altså risikoen for senere at opleve, at politiet banker på døren, fordi sønnen har rodet uklar med loven.

Fare for stigmatisering

Rapporten fra SFI understreger, at man skal bruge værktøjerne med omtanke. Undersøgelsen viser nemlig, at langt fra alle i risikozonen opfylder den triste profeti. Mogens Nygaard Christoffersen sammenligner den gruppe med den slags falske positiver, som man kender fra sundhedsvidenskaben. Og lige som i den videnskab skal gevinsten ved indsatsen også her vejes op imod bivirkningerne.

»Derfor skal vi finde nogle indsatser, som ikke har bivirkninger, og som man ved virker ud fra nogle kontrollerede forsøg,« understreger Mogens Nygaard Christoffersen. 

En indsats, som forældrene synes er positiv, er jævnlige besøg fra en sundhedsplejerske i de første år af barnets liv. 

»Det opfattes ikke som stigmatiserende, men som en hjælp, fordi sundhedsplejersken ikke kommer med en løftet pegefinger, men tværtimod kan give forældrene en oplevelse af, at de bliver bedre forældre,« siger forskeren. 

Servicestyrelsen har allerede på baggrund af undersøgelsens midlertidige resultater sat et pilot-projekt i gang med fem kommuner. Målet er at gøre kommunerne i stand til at spotte børn og unge, som lever under de risikoforhold, SFI undersøgelsen beskriver.

Tjener sig selv hjem

Mogens Nygaard Christoffersen anbefaler, at kommunerne gør mere for at hjælpe udsatte børn, endnu inden de kommer ud på et skråplan. Og det er Det Kriminalpræventive Råd enig i.

»Der ligger så meget grundig og valid forskning på det her område, så man er ikke i tvivl, om at en tidlig indsats har en betydning for en række børn,« siger Charlotte Vincent fra Forebyggelsesteamet i Det Kriminalpræventive Råd.

En tidlig indsats kan endda vise sig at være en god forretning.

»Det er meget dyrt at have unge mennesker siddende i spjældet, hvis du sammenligner det med, at de kunne være ude og lave noget produktivt,« påpeger Mogens Nygaard Christoffersen og tilføjer:

»Hvis man kan reducere noget kriminalitet, så kommer pengene hurtigt hjem igen.« 

Se også:

SFI’s rapport: Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn