Kvinde blev jagtet – men er vildsvin farlige?

De vilde svin ser måske skræmmende ud, men farlige er de ikke. Foto: Morguefile
De vilde svin ser måske skræmmende ud, men farlige er de ikke.
Foto: Morguefile

Der er ingen grund til at være bange, når du færdes i de danske skove. Også selvom at man i weekenden kunne læse i den svenske avis Aftonbladet, at en kvinde var blevet jagtet af en flok på 20 vildsvin.

Svinet er nemlig som udgangspunkt ikke farligt for mennesker, forklarer Astrid Molkte Jordt, der sidste år kortlagte den danske vildsvinebestand i sin specialeafhandling i landbrugsforvaltning på Københavns Universitet.

Det kan siges meget kort -‘search and destroy’
Hans Aarestrup, direktør for Danske Svineproducenter om de danske vildsvin

Kun i meget sjældne tilfælde, kan den lodne gris udgøre en fare for mennesker:

– Som udgangspunkt er de ikke farlige. Man skal trænge dem op i en krog, før der er fare for noget, siger Astrid Molkte Jordt.

Pest eller mangfoldighed

Vildsvin i Danmark

  • Har været i uddød siden 1801
  • Derefter er den kun blevet holdt i indhegninger
  • Er observeret fritlevende 44 gange i løbet af de sidste 10 år
  • Vandrer i stigende grad over den tyske grænse
  • Må jages året rundt
  • Kan være bærer af svinepest

De eneste, der bør frygte vildsvinet, er slagtegrise – og de mennesker, der tjener penge på grisene. Vildsvinet er nemlig en potentielt bærer af svinepest.

En sygdom, som grise ikke overlever, når de først er smittet. Derfor har Landsforeningen af Danske Svineproducenter en klar handlingsplan, når det kommer til den voksende vildsvinebestand:

– Det kan siges meget kort – ‘search and destroy’, siger Hans Aarestrup, der er direktør for Danske Svineproducenter.

Det er nemlig store penge, der er på spil, når svineproduktionen trues:

– Vi eksporterer for 100 millioner om dagen. Det er mange penge at risikere for at have nogle store rotter til at rende rundt, siger direktøren.

Anderledes positivt stemt er man i Danmarks Naturfredningsforening. Biolog og vildsvineekspert Bo Håkansson har tidligere hilst det lodne kræ velkommen:

– Vildsvin giver en meget varieret natur og er især gode for skovområder. De finder deres mad ved at endevende jorden med trynen, og det gør, at plantefrøene bliver rodet rundt i skovbunden, sagde biologen til foreningens hjemmeside.

Læs også: Trafikdræbte dyr bliver til vinterdiesel

Jaget vildt

EU-lovgivningen foreskriver, at vildsvin må jages frit året rundt i hele Europa.

I løbet af de sidste ti år har der var været observeret flere og flere vildsvin i Danmark. Arten har ellers været uddød herhjemme siden 1801. Den forsvandt på grund af forfølgelse og hårde vintre.

I nyere tid har vildsvinet enkelte steder været holdt i indhegninger, hvilket gør dyrets forstavelse ’vild’ en smule fjollet. De ’vilde’ vildsvin er primært set i Jylland, hvor de har undsluppet indhegninger eller er indvandret fra det nordlige Tyskland.

Læs også: Snart kan du få en ræv som kæledyr