Letbaner er ikke kun transportmidler, men også politiske initiativer, som skal brande de danske provinsbyer som moderne storbyer.
Selvom letbanerne i København, Odense, Århus og Aalborg som udgangspunkt kun skal erstatte busserne, ligger der mange andre planer bag opførelsen af en letbane. Det fortæller John Andersen, professor og sociolog på Roskilde Universitet.
– Letbanen er en del af en politisk modebølge. Der har længe været diskuteret bæredygtig omstilling i byerne, og her er letbanen blevet et af svarene på, hvordan man kan udvikle byerne til at blive mere miljøvenlige, fortæller John Andersen.
Hvis man gerne vil have byen til udvikle sig på en bestemt måde, så er letbanen et godt middel til at tiltrække investorer og butikker til at etablere sig lige præcis i det område, hvor letbanens skinner bliver lagt.
Niels Melchior, trafikforsker
Han forklarer, at letbanen har noget image-mæssigt smart over sig, modsat busserne, der mere har image af at være for børn og folk, der er for fattige til at have en bil.
– Letbanen symboliserer storby. Det er blevet lidt hot at snakke om letbaner, især efter at mange andre storbyer verden over også har fået dem, siger John Andersen.
Letbaner skaber storbyer
Niels Melchior, som er trafikforsker ved Aalborg Universitet, har beskæftiget sig med sporbusser og letbaner siden 90’erne. Han har været med til at planlægge de fire danske letbaneprojekter, og han mener, at alle projekterne handler mere om byudvikling end transport af passagerer.
– Jeg ser først og fremmest letbaneprojekterne både i Frankrig og i Danmark som byudviklingsprojekter. Det er derfor, letbanen er så politisk populær, fordi man føler, at en letbane kan være med til at promovere byen og skabe noget mere udvikling i byen, fortæller han.
LÆS OGSÅ Har du travlt? Tag en helikoptertaxa
Alternativet til en letbane kan være at lave en buslinje med store stoppesteder og separate baner til bussen. I Aalborg viste foranalyserne af letbanen, at det ville koste cirka det halve at opføre en busløsning, forklarer Niels Melchior. Alligevel er valget faldet på en letbane i de fire største byer i Danmark.
Niels Melchior forklarer valget ved, at mange af de danske lokalpolitikere fra de fire største byer har været i Bergen. Her har de fået en succes-historie om, at der er sket en kraftig udvikling omkring den letbane, som er åbnet for tre år siden. Niels er dog skeptisk over for den historie.
– Man kan godt se, at der er sket en udvikling omkring letbanen, men spørgsmålet er, om den udvikling ikke var sket alligevel.
Niels Melchior fremhæver dog, at det kan være en fordel for politikerne at anlægge en letbane, hvis de gerne vil bestemme præcis hvor i byen, der skal ske en udvikling.
– Hvis man gerne vil have byen til udvikle sig på en bestemt måde, så er letbanen et godt middel til at tiltrække investorer og butikker til at etablere sig lige præcis i det område, hvor letbanens skinner bliver lagt, forklarer han.
Letbanen skal skubbe bilerne ud
Mette Olesen har skrevet ph.d. om danske letbaner, og hun er enig i, at anlægning af letbaner også handler mere om byudvikling end om simpel passagertransport.
– Min forskning viser, at den tungtvejende årsag til at vælge en letbaneløsning i mange europæiske byer har været muligheden for at udvikle byen på ny, skriver hun på videnskab.dk.
LÆS OGSÅ Nu vil vi have mountainbikes med motor
Hun understreger, at letbanen også har til formål at skubbe bilerne ud af byen.
– Hensigten med letbanen er ofte at skabe øget friktion for biltrafikken, for på den måde at opfordre bilister til at finde alternative ruter eller skifte transportmiddel i deres rejse igennem byen, skriver hun.
Den første letbane i Danmark forventes at stå færdig i Århus i 2017. I Odense, Aalborg og på Ring 3 forventer man at kunne tage letbanerne i brug i 2020.
Læs mere om de fire letbaner ved at trykke på punkterne på kortet: