Lillebæltsbroen er en stærk international forbindelse

Store danske broer er begyndt at knage og lider af alderdom. Men ikke alle broer må bøje sig for deres alder. Den Gamle Lillebæltsbro, som er den eneste tørskoede vej for tog mellem Norden og resten af Europa, er nemlig i god stand. Det fortæller Banedanmark om broen fra 1935, som passeres af op til 200 tog i døgnet, når der virkelig er tryk på.

»Lillebæltsbroen er i god stand. Det viser såvel de rutinemæssige tilsyn som de kontrol- og udmattelsesberegninger, der er foretaget af broen,« oplyser kommunikationskonsulent ved Bane Danmark Søren-Peter Fiirgaard.

Konstant vedligehold

Sidste år rundede Lillebæltsbroen sin sommer nummer 75, og i den forbindelse skrev vejdirektoratet, som varetager interessen for broens vejdel: at fordi broen er så vigtig, som den er for togtrafikken både internationalt og nationalt, undergår broen konstant vedligeholdelsesarbejde. Dertil orienterer Banedanmark:

»Der er altid stor opmærksomhed omkring vedligeholdet af alle Banedanmarks broer, således også Lillebæltsbroen.«

Næsten fremtidssikret

Som eneste senior på den danske del af jernbanelinjen mellem Norden og Europa, er det væsentligt, at man trods sin alder, kan holde trit med udviklingen. Hvor de fleste vil søge pension efter 75 års aktiv tjeneste, oplyser Banedanmark, at en foreløbig pension næppe kommer på tale for Lillebæltsbroen.

»Forud for åbningen af Storebæltsforbindelsen blev der i 1993-1996 foretaget kontrol- og udmattelsesberegninger af stålkonstruktionen, der viste, at overbygningen stadig har en 100 års levetid, ved stigning i godsbelastningen på to procent om året,« oplyser Søren-Peter Fiirgaard.

Høj-hastig må anden vej

Det er altså hverken mængden af tog, flere tons, eller skavanker, der vil tvinge den tosporede jernbanebro over Lillebælt i knæ. Søren-Peter Fiirgaard beskriver:

»I forbindelse med Storebæltsbroens åbning fik vi afklaret, at Lillebæltsbroen godt kan klare den øgede trafikmængde.«

Skulle det dog ske, at Danmark får højhastighedstog, vil der dog blive behov for et alternativ.

»Fordi Hastigheden over broen bestemmes af den kurve, jernbanen slår på Jyllandssiden, så kommer der aldrig til at køre højhastighedstog over Lillebæltsbroen,« slutter Søren-Peter Fiirgaard.

Læs også:

Flere broer slår revner og synker

Lillebæltsbroen fylder 75 (fotoserie)

Foto: Jens Hasse/Chili foto (dsb.dk)