Hvad er uddannelseshjælp?
En ydelse der gives til folk under 30 år som:
- Ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse
- Har været ude for en social begivenhed såsom sygdom eller arbejdsløshed
- Ikke kan skaffe det nødvendige til sig selv og sin familie
- Ikke forsørges af andre
- Ikke kan få dækket behovet for forsørgelse af andre ydelser såsom arbejdsløshedsdagpenge eller pension
Kilde: borger.dk
I infografikken herover kan du gå på opdagelse i, hvor i landet man var mest flittig med at uddele uddannelsesstøtte i 4. kvartal i 2017. Zoom ind på kortet for at se navne på kommunerne.
Næsten hver tiende ung mellem 16-29 år i Lolland kommune fik uddannelseshjælp fra kommunen i 2017. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. Uddannelseshjælp svarer til kontanthjælp, den gives blot til unge under 30 år, der bliver erklæret uddannelsesparate.
Lolland Kommune har den tvivlsomme ære af at være den kommune i Danmark, der har den største andel af unge, der får uddannelseshjælp. Odsherred- og Langeland Kommune kommer lige efter Lolland Kommune, når der skal uddeles top-tre placeringer i støtte til unge. I den anden ende af skalaen kommer Dragør-, Frederiksberg- og Egedal Kommune, der alle ligger langt under landsgennemsnittet på 3,5 procent.
“Flugt” fra Lolland
Det er ikke så overraskende, at Lolland er topscorer, når der skal uddeles uddannelseshjælp, mener Lene Larsen, uddannelsesforsker og lektor på Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet.
– Lolland Kommune er en af de kommuner i Danmark, der har været særligt hårdt ramt af, at virksomheder flytter væk eller lukker. Samtidigt er mange uddannelsesinstitutioner også flyttet til større byer. Der er tale om en overordnet “flugt” fra området, vurderer Lene Larsen.
Læs også: Strandet på kontanthjælp
Der er ikke mange uddannelsesmuligheder tilbage på Lolland. Det er muligt at skrive sig op til 12 forskellige uddannelser i Nakskov, som dog alle er inden for erhvervssektoren. Det betyder, at de unge skal bruge lang tid på transport, hvis de vil have andet end en erhvervsuddannelse.
– Hvis de unge ikke kan overskue at transportere sig selv til de omkringliggende kommuner, så er der kun ganske få uddannelsesmuligheder. Det er der en del unge, der går i stå på. De har svært ved at følge med uddannelsesstederne til de større byer, fortæller Lene Larsen.
Svært at følge med
Lene Larsen mener, at der er en stor risiko for, at mange unge i Lolland bliver klemt i systemet, eftersom de ikke har lyst til at følge med uddannelsesinstitutionerne til de større byer.
En begrundelse som David Berthou kender alt for godt til. Han fik uddannelseshjælp i lidt over to måneder efter at være blevet fyret i sin læreplads som lastbilschauffør. For ham handlede det om at blive i nærheden af Lolland.
– Jeg kunne ikke flytte væk til større byer som København eller Roskilde, hvor der ellers var flere uddannelser, fordi min datters hverdag er nede på Lolland. Jeg ville ikke rive hende væk fra faste rammer og omgivelser. Plus det er rigtig dyrt at flytte, og de penge havde jeg ikke på daværende tidspunkt, fortæller David Berthou.
24-årige David Berthou er i dag i gang med uddannelse og har samtidig fået en læreplads som automekaniker.
Læs også: Unge arbejdsløse er nu i gang med en uddannelse
Færre på uddannelseshjælp
Hvis man ser på udviklingen i antallet af unge der fik uddannelsesstøtte fra 2014 til 2017, har der generelt været en tilbagegang på landsplan. I 2014 var der 42.203 unge i Danmark, der fik uddannelseshjælp. Det tal var faldet til 37.414 i 2017. Lolland Kommune er dog en af de kommuner, der er gået frem fra 2014 til 2017.
Vi tror på de unge
Formanden for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i Lolland Kommune, Vibeke Grave (S), fortæller, at kommunen gør meget for at få deres unge videre i uddannelsessystemet. Hun mener ikke, at den høje andel af unge der får uddannelseshjælp giver et entydigt svar på kommunens indsats på området.
– Når vi slår ud på andelen af unge, der får uddannelseshjælp, så er det fordi, vi mener, at vi skal gøre det. Vi ser på, hvad de unge kan, i stedet for hvad de ikke kan. Derfor har vi en stor andel af unge, der bliver kvalificeret som uddannelsesparate. Vi mener, at man som udgangspunkt er uddannelsesparat, så længe man kan rykkes videre i systemet. Hvad enten det så drejer sig om et ordblindekursus, 10. klasse eller noget helt tredje udtaler Vibeke Grave.
Ifølge Vibeke Grave har Lolland Kommune brugt fem millioner kroner mere i en aktiv arbejdsmarkedpolitik end gennemsnittet i landets andre kommuner de seneste fire år. De penge er blandt andet brugt på at få de unge ud af sengen og afsted imod uddannelsesstederne.
Sådan gjorde vi: Ideen til artiklen opstod efter at have set de nyeste tal fra Danmarks Statistik. Herefter fandt jeg en Facebook-gruppe for folk på Lolland, hvor jeg fik kontakt til nogen, der enten var eller havde fået uddannelseshjælp. Alle interviews i artiklen er foregået over telefon.