Stor gæld, sproglige problemer, forestående retssager, dysfunktionelle familier, og misbrugsproblemer. Ikke-arbejdsklare kontanthjælpsmodtagere favner ofte en bred vifte af komplekse sociale problemer. Derfor kan det ofte betyde at der sker en standardiseret procedure af aktiveringsindsatsen. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har gennemført en kvalitativ undersøgelse af aktiveringsproceduren i forskellige kommuner. De konkluderer at der er manglende viden om effekten af aktiveringsindsatsen og at det ofte kan resultere i en negativ udvikling i den individuelles fremgang. Mikkel Bo Hansen, den ledende forsker for undersøgelsen, mener at problemet er at sagsbehandleren har svært ved at koordinere og tilrettelægge et aktiveringsforløb som er passende for det enkelte individ:
"Sagsbehandlerne har meget dårlig mulighed for at tilrettelægge og koordinere indsatsen sådan at den hviler på en viden om den situation borgeren har, og en viden om hvad for nogle aktiveringstilbud der er bedste egnet til forskellige formål."siger Mikkel Bo Hansen
Mikkel Bo Hansen konstaterer at det er en videns baseret problematik som bunder i mangel på resurser for den enkelte sagsbehandler. Han mener at sagsbehandleren jonglerer med alt for mange vidt forskellige mennesker som resulterer i et forvrænget overblik:
"Der er mange sagsbehandlere som har en sagsstamme på 65-100 kontanthjælpsmodtagere eller flere, hvis aktiveringsforløb skal koordineres og tilrettelægges. Det resulterer i, at hver tredje måned har sagsbehandleren en 10-20 minutters samtale med den enkelte kontanthjælpsmodtager. Det giver dårligt grundlag for at tilrettelægge en grundig og vidensbaseret indsats."
SFI udgav tidligere i dag en omfattende rapport der forklarer undersøgelsens resultater. Det forekommer i rapporten at aktiveringsindsatsen er tovejs og mangel på kommunikation viderebygger problemet:
"der i alle de deltagende kommuner er forskellige grader af problemer med at gennemføre en indsats, der er individuelt tilrettelagt, helhedsorienteret og bygger på et godt videns- og erfaringsgrundlag. Problemerne hænger sammen med, at den samlede indsats er meget opdelt, og at det er svært at få erfaringsopsamling, kommunikation og vidensdeling til at fungere mellem de aktører, der er involverede."
Det er vigtigt i den organisering der findes i øjeblikket, at man etablerer nogle praksisser som sikrer at de erfaringer der bliver gjort, bliver samlet op, diskuteret og delt. Og at de bliver brugt af den indsagt som bliver tilrettelagt, som skaber og deler viden mere end den førhen gjorde"
Det afsløres også i rapporten at ofte har sagsbehandleren et meget begrænset viden, om hvad de forskellige aktiveringstilbud indeholder, og at kommunikationen mellem jobcentret og aktiveringssteder sker udelukkende gennem bestilling og progressionsrapporter. Det forekommer også at en løbende evaluering af indsatsen ikke er en del af arbejdsproceduren. Mikkel Bo Hansen mener at kommunikation og vidensdeling er det første skridt for at forbedre aktiveringssystemet:
"Det er vigtigt i den organisering der findes i øjeblikket, at man etablerer nogle praksisser som sikrer at de erfaringer der bliver gjort, bliver samlet op, diskuteret og delt. Og at de bliver brugt af den indsats som bliver tilrettelagt, som skaber og deler viden mere end den førhen gjorde."