Mega-institutioner rammer følsomme børn

Det er særligt de mere sårbare og udsatte børn, der vil blive ramt af de nye store daginstitutioner. Sådan lyder bekymringen fra flere pædagoger og psykologer ovenpå udmeldingen om, at kommunerne skal have mega-institutioner med op til 200 børn. De mener, at de mere følsomme, stille og støjsvage børn vil mistrives i de store institutioner, og måske ligefrem drukne i masserne af børn.

»Jeg er bange for, at de sensitive børn ikke får det maksimale ud af daginstitutionslivet. De små institutioner har lige præcis mange af de børn, som man kan kalde lidt sensitive børn, og det er dem der bliver meget forskrækkede, og som ikke kan trives i de store miljøer. Det er bekymrende«, mener leder i Kulturbørnehaven Vandrefalken på Frederiksberg, Vibeke Hvid.

Psykolog i Frie Børnehaver, Susanne Boëtius mener, at man kan tabe børn på gulvet som en konsekvens af de nye store daginstitutioner.

»De børn som er særligt sensitive kan blive mere eller mindre tabt på gulvet, fordi de så ikke bliver set og rummet. Og det tror jeg vi kommer til at se meget af i fremtiden«, siger hun.

Anne-Dorthe Trillingsgaard som er leder i Frederiksberg Sogns Halvbørnehave tilføjer, at det i meget store daginstitutioner kan være problematisk at komme rundt om de stille og følsomme børn, fordi de måske ikke selv melder ud hvis de er kede af det, har en konflikt med en kammerat eller hvis de har brug for hjælp.

Mindre institutioner ikke nødvendigvis bedre
Direktør for Børne- og Ungeområdet i Frederiksberg Kommune, Inger Andersen, er dog ikke enig i, at de store daginstitutioner vil medføre tab af børn på gulvet. Hun mener, at det er regulært, at pædagoger og psykologer kan have en sådan bekymring, men påpeger, at det er der ikke bevis for.

»Der er jo ikke nogen evidens for, at mindre institutioner nødvendigvis er bedre rammer for sårbare og udsatte børn.«

Hun fortæller, at udfordringen går ud på, at pædagogerne skal skabe nogle rammer der på den rigtige måde understøtter, udfordrer og stimulerer børn. Hun mener ikke, at der er nogen indikation på, at det sker bedre i en lille institution frem for i en større institution.

Inger Andersen tilføjer, at det ikke er et led i planerne at beholde nogle af de små daginstitutioner til de børn, som anses som mere følsomme, men det anser hun ikke som et problem.

»Min faglige vurdering er, at et beskyttet og særligt understøttende miljø sagtens kan etableres i en stor daginstitution.«

Psykolog Susanne Boëtius mener dog stadig, at de sensitive børn er mere udsatte i en stor institution.

»Det vil altid være sværere at få øje på et sådant barn og opdage at det ikke trives i en stor institution, og det vil i sidste ende blive på barnets bekostning.«