Mobbeoffer: Bødestraf vil ikke hjælpe mig

Voksenmobning på arbejdspladsen medfører sygemeldinger og opsigelser. I kampen for et bedre arbejdsmiljø sætter politikerne nu ind med større bøder.

Voksenmobning på arbejdspladsen medfører sygemeldinger og opsigelser. I kampen for et bedre arbejdsmiljø sætter politikerne nu ind med større bøder. Men det vil ikke hjælpe de mobbede, mener offer for mobning på arbejdspladsen

Når chefen eller kollegaerne mobber, går det ud over arbejdsmiljøet og økonomien. For at komme blandt andet mobningen til livs vil regeringen, Socialdemokraterne og De Radikale derfor nu sætte ind ved at give større bøder til de virksomheder, der ikke overholder arbejdsmiljølovgivningen.
Men det vil ikke hjælpe ret meget, siger Anna, der ønsker at være anonym af hensyn til sit arbejde. Hun har gennem en længere periode været udsat for mobning af kollegaerne på sin arbejdsplads, og mener ikke, at bøder er vejen frem.

»Det er ikke bedre end i en skolegård. Når Arbejdstilsynet kommer forbi, er munden lukket på de involverede,« siger Anna. »Hvis det på arbejdspladsen kommer frem, at offeret har ’sladret’, vil det bare blive meget værre for vedkommende, og man risikerer, at chefen ser sig sur på ham over, at han nu er nødt til at punge ud.«

Hver tolvte danske lønmodtager har ifølge tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø været udsat for mobning på arbejdspladsen inden for det seneste år. Det tal er for højt, og derfor vil politikerne have antallet af psykiske arbejdsskader ned med 20 procent inden 2020.

»Det er vigtigt, at vi prioriterer psykisk arbejdsmiljø højt – fx stress og mobning. Derfor er jeg også meget tilfreds med, at der i det nye risikobaserede tilsyn lægges særlig vægt på netop psykisk arbejdsmiljø,« siger De Radikales arbejdsmarkedsordfører, Morten Østergaard, i en pressemeddelelse.

Fagforening og ledelse involveret
Anna er blevet udsat for mobning af både kollegaerne og den daglige ledelse. Hun er blandt andet blevet grebet fysisk fat i af en mellemleder, og hun oplever ofte at blive frosset ude.

»Mine nærmeste kollegaer taler ikke til mig. De siger hverken goddag eller farvel, og de ignorerer mig generelt i dagligdagen,« siger hun.

I starten gik Anna både til fagforening og ledelse. Fagforeningen ville gerne hjælpe, men sagde samtidig, at »det hele bare ville blive meget værre for mig, hvis jeg klagede«. Da hun gik til sin øverste chef og sagde, at hun ikke kunne mere, blev hun og en mellemleder indkaldt til et møde, hvor hun blev tvunget til at fortælle dybt personlige ting om sin fortid – som kollegaerne bagefter drillede hende med.

Anna har netop fået tilbudt et nyt job og har derfor tænkt sig at stoppe på sit nuværende arbejde. En løsning, hun i bund og grund er ked af.

»Det er kommet så vidt, fordi ledelsen fra starten har vendt den anden kind til og håbet på, at det gik over af sig selv,« siger hun. »At bruge tid på den slags koster penge, så man har bare valgt at lade de ansatte passe sig selv. Jeg ville ønske, ledelsen havde taget mobningen alvorligt første gang, enten ved advarsler eller direkte bortvisning.«

10 råd fra foreningen Voksenmobning Nej Tak
Tro på det du oplever og skriv det ned
Gør noget nu
Del dine oplevelser med andre
Søg viden om mobning og dens konsekvenser
Tag en bisidder med ved samtaler
Få ledelsens opbakning
Kontakt Arbejdstilsynet
Vurder om dit job er værd at kæmpe for
Kontakt fagforening og læge
Kontakt Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak
 

Læs også:
Kampagner mod mobning slår fejl

Arbejdstilsynet: Om mobning