Mortensaften: Din andesteg skubber til dyrevelfærden

En veltilberedt andesteg for de flestes tænder til at løbe i vand, men tænker du over andens levevilkår, når du langer i køledisken?
Foto: Louise Dam

Hvilken andesteg serverer du til Mortensaften i aften?

Det er ifølge Dyrenes Beskyttelses ‘Andeguide 2015’ ikke helt ligemeget. Det fremgår nemlig, at de udenlandske, importerede ænder konsekvent scorer lavest, når kvaliteten af ændernes levevilkår skal bedømmes. Fx er adgangen til rindende vand og udendørs arealer konsekvent værre end for ænder opdrættet i Danmark.

Anbefalingen til forbrugerne fra chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse, Pernille Johnsen, er også klar:

– Kig efter hvilken en and, du køber, og vælg en fritgående eller økologisk and, der er danskproduceret. Den har haft et meget bedre liv end de udenlandske, siger hun.

Hun opfordrer kunderne til at undgå berberiænder og i stedet vælge peking- eller mulardænder.

Læs også: Etisk Råd: Skær ned på de røde bøffer

Kan en and føle smerte? 

Det er nemlig især racen ‘berberi’, der er bundskraberen i Dyrenes Beskyttelses Andeguide 2015.

Fuglen bliver ikke opdrættet i Danmark og bliver i stedet importeret fra bl.a. Frankrig, der ikke har de samme regler for dyrevelfærd som herhjemme. Det forklarer Pernille Johnson som samtidig beskriver, at der i Frankrig lever 10-14 ænder pr. kvadratmeter modsat Danmark, hvor der lever maksimum fem-seks ænder pr. kvadratmeter.

Man udfører desuden en såkaldt næbkupering på berberianden, hvilket betyder, at det yderste af andens næb bliver fjernet.

– Det sker via en laserbehandling den første dag i ællingens liv, forklarer Klaus Bentzen, der er medejer af virksomheden Newdan, der blandt andet importerer berberiænder fra Frankrig.

Han forklarer videre, at der på næbet sidder en lille forhøjning, der kaldes ‘diamanten’, som bruges til at prikke hul på ægget, når fuglen klækkes samt i kamp, da ænderne er både aggresive og territoriale. Den skal fjernes, så dyrene ikke senere hen kommer til skade, understreger Klaus Bentzen.

Men det er ifølge chefkonsulent fra Dyrenes Beskyttelse, Pernille Johnsen, smertefuldt for dyret:

– Anden kan mærke det i sit næb, når man klipper i det. Efter en næbkupering kan der danne sig nogle neuroner, og det kan give smerte og ubehag for dyret, forklarer hun.

Klaus Bentzen mener ikke, at berberiænderne oplever smerte, når de får kuperet deres næb. Han henviser til, at hans producenter af ænder ikke anser behandlingen som smertefuld:

– I produktionen af berberiænderne fjerner man diamanten fra ællingernes næb med en laserbehandling. Det mærker ællingerne ikke det mindste til, og der er ikke smerte eller andre grimme ting forbundet ved det. Den samme diamant ville uden menneskelig indgriben alligevel være faldet af efter to ugers levetid, siger Klaus Bentzen.

Fakta: Så meget koster din Mortens-and

Dyrenes Beskyttelse har undersøgt, hvilke ænder der har haft det bedste liv under produktionsforholdene samt sammenligner med pris.

  • Værst bedømmelse får en konventionelt dyrket berberiand. Problemet er bl.a. ringe adgang til vand og udendørs arealer samt næbkupering. Tilgengæld er den billig, fx kan du få en hel Julius Traditionsand til 59 kroner hos Meny.
  • Skal du have en and i mellemprisklassen, kan du vælge en konventionelt dyrket ‘pekingand’. Den har ifølge Dyrenes Beskyttelse haft nogenlunde pladsforhold og skal ikke næbkuperes. Fx kan man købe en hel pekingand fra ‘Naturligvis’ i Rema 1000 for 119 kroner.
  • Skal du have and med god samvittighed, skal du købe en økologisk mulard- eller pekingand. Den bliver ikke transporteret til et slagteri, og den har været fritgående. En dansk, økologisk pekingand på 3600 gram koster 486 kroner hos Irma.

Kilde: Dyrenes Beskyttelses Andeguide 2015, Meny, Rema 1000 og Irma.

Læs også: Vandhunde i snor møder kritik

Forbrugerne har kæmpe indflydelse

Klaus Bentzen leverer flere slags ænder til de danske spiseborde fx pekingand, men berberianden forbliver blandt den mest populære hos danskerne:

– Grunden til, at berberianden er god produktionsmæssigt, er, at den leverer noget meget fedtfattigt og velsmagende kød, og det har gennem årtier faldet i forbrugernes smag. Berberianden er en populær spise til både juleaften og Mortensaften, siger han.

Derfor bliver der importeret masser af ænder til Danmark hvert år hos Newdan. Selvom Klaus Bentzen blandt andet har nedbragt antallet af ænder pr. kvadratmeter til otte-ti stykker og producerer fritgående ænder, så så han gerne at dyrevelfærden for berberiænderne blev bedre. Fx ville han gerne have mere plads til bevægelse til fuglene, kortere transport til slagterierne og udelukkende uddannet personale i staldene.

Det afhænger ifølge Klaus Bentzen i høj grad af forbrugernes efterspørgsel, for der skal stadig være profit, når ænderne produceres:

– Vi vil gerne levere fritgående berberiænder, fritgående pekingænder og fritgående gæs til det danske marked. Selvom vi allerede leverer dem, ville vi ønske, vi kunne levere flere. Vi så gerne, at vi kunne være med til at producere ænder på dyrenes vilkår. Men vi er lige trådt ud af en finanskrise, og her har markedet været mere fokuseret på pris end dyrevelfærd, siger han.

Læs også: Økolog – det bliver man lidt med hjertet

Kvalitet koster

Klaus Bentzen ser alligevel håbefuldt på fremtiden og fortæller, at han trods alt, har oplevet en stor stigning i efterspørgslen af ænder, der er opdrættet med mere fokus på dyrets velfærd, hvilket glæder ham:

– Efterspørgslen af både peking- og berberiænder er i år kraftigt stigende, og ønsket om at få endnu flere fritgående ænder for 2016 er meget stor. Vi har sat en ekstra produktion af både peking- og berberiænder i gang frem mod 2016, siger han.

Det koster naturligvis ekstra penge at opdrætte dyr med bedre levevilkår, og prisen for mere dyrevelfærd ligger hos forbrugeren, lyder det fra Klaus Bentzen. Han mener også, at der er en grænse for, hvor meget en almindelig forbruger skal betale for en and. Han peger fx på, at ikke alle kan betale 700 kroner for en økologisk, fritgående and.

Det forstår Pernille Johnson fra Dyrenes Beskyttelse godt og medgiver:

– Det er rigtigt, at det er dyrt. Jo mere frihed ænderne har haft under produktionen jo dyrere, og er de økologiske, så kommer de op i en ret høj prisklasse. Men man behøver jo ikke at vælge den allerdårligste. Flere af de andre, der får tre eller fire stjerner i vores andeguide, kan man jo også vælge, siger hun.

Helt basalt synes Pernille Johnson, at man skal undgå berberiænder og i stedet for vælge peking- eller mulardænder. Her skal dyrene ikke kuperes. Samtidig synes hun, at man skal vælge de dyr, der er produceret i Danmark. Så ved man, at dyrene har haft et godt liv i produktionen.