Når sukkersyge tager plads i livet

Inge Margrethe Vollmer er en ud af 320.545 danskere med diabetes.
Inge Margrethe Vollmer er en ud af 320.545 danskere med diabetes.

– Jeg følte mig måske lidt mere træt til tider, men herregud – jeg stod der med en førsteklasse og 30 børn. Der var nok ikke noget at sige til, at man blev godt træt,” lyder det fra Inge Margrethe Vollmer, der fortæller om, hvordan hun for 11 år siden blev opmærksom på, at noget var på færde.
– Jeg har aldrig haft brug for mere end fem-seks timers søvn. Pludselig skulle jeg i hvert fald have 10 timer for at hænge sammen, forklarer hun.

Inge Margrethe Vollmer blev indlagt på hospitalet. På kræftafdelingen. Det kunne være kræft i tarmene, lægerne var ikke sikre i deres sag. En blindtarmsbetændelse var også på tale. Inge Margrethe Vollmer gik fri af både kræft og blindtarmsbetændelse.

– En morgen kommer lægen hen til min seng og siger ‘du har type-2 diabetes’.

For mit vedkommende handlede det om at respektere, at jeg var syg, og det måtte jeg så handle ud fra.
Inge Margrethe Vollmer, diabetiker

Flere diabetikere

Inge Margrethe Vollmer er en ud af 320.545 danskere med diabetes. 1 ud af 18 danskere er diabetikere og flere kommer til. Kurven for udviklingen af diabetes i Danmark er ikke knækket. De nyeste tal viser en stigende kurve, hvor flere og flere danskere må vænne sig til en ny livsledsager.

Fakta: Bag om diabetes

  • Sukkersyge, med den medicinske betegnelse diabetes mellitus, er en gruppe sygdomme, hvor blodets indhold af sukker (glukose) er øget ud over det normale.
  • Sygdommen skyldes enten at bugspytkirtlen ikke producerer nok af hormonet insulin, eller at kroppens celler ikke responderer på det producerede insulin.

Læs også: Når håbet holdes skjult

Forskrækkelse og hysteri

Lige efter Inge Magrethe Vollmer fik diagnosen blev hun lettet, senere forskrækket og hysterisk. Lettet over ikke at være ramt af kræft, forskrækket over at være diagnosticeret med en livslang sygdom og hysterisk, når det gjaldt om at overholde de meget fastlagte spisetider, der hører sig til som diabetiker.

– Jeg var meget opmærksom på, at jeg skulle have mad kl. 12.00, og jeg skulle overholde mine seks måltider, siger Inge Margrethe Vollmer.

Livet med type-2 diabetes gør, at hun hele tiden er nødt til at være et skridt foran sin modstander – sygdommen. Skal hun i teatret, på udflugter eller til arrangementer, der strækker sig over mange timer, må hun altid have lidt i baghånden. Lidt rosiner eller mandler for at holde blodsukkeret stabilt. Inge Margrethe Vollmer tager sine forholdsregler.

– Vi har altid riskiks i handskerummet, fortæller hun.

En ny hverdag melder sig

Inge Margrethe Vollmer pointerer, at det har været indgribende i hendes hverdag at skulle indordne sig sygdommen. Hendes oplevelse er, at diabetespatientens psyke er meget afgørende for, hvordan man går sygdommen i møde.

– For mit vedkommende handlede det om at respektere, at jeg var syg, og det måtte jeg så handle ud fra, lyder det fra den nu 73-årige type-2 diabetiker.

Diabetes opdaget i tide

Inge Margrethe Vollmer var, som hun udtrykker det, ”heldig i gåseøjne”. Ifølge hende havde hun haft diabetes i tre til fire år, inden hun fik stillet diagnosen. At hun fik diagnosen på et tidligt stadie, har betydet, at hun har haft mange gode år, uden at medicin har været nødvendigt.

Medicin er et must

Inge Margrethe Vollmer tager en enkelt pille om dagen for sin sukkersyge. Hunden bliver strøget lidt ekstra over ryggen, imens hun siger.

– Jeg hører jo om de grelle ting. Nogle må nærmest bo på toilettet på grund af diare, som er en typisk bivirkning. Der er jo ikke noget liv i det. Jeg gider ikke være dårlig af medicin, siger Inge Margrethe Vollmer.

Hendes håb er, at hun kan blive ved med at holde sig til en enkelt pille om dagen.

– Det er næsten uundgåeligt at holde sig medicinfri som diabetiker med mindre, sygdommen rammer meget sent i livet, men jeg har som sagt været heldig. Jeg er heller ikke ramt af nogle af de alvorlige følgesygdomme til diabetes som for eksempel hjertekarsygdomme. Det er faktisk den hyppigste dødsårsag blandt os diabetikere, lyder det fra Inge Margrethe Vollmer.