Nedtrykte håndboldbørn: »I år bliver julen virkelig trist«

Karla og Johanne må blive hjemme på Frederiksberg i juledagene. De vil savne alle veninderne og er kede af de ikke får lov at give den gas på banen. Foto: Sofie Gerdes

Karla Sofie Fogtmann og Johanne Persson er håndboldveninder. De sidste mange år har de mødtes ved bussen tidlig morgen tredje juledag. I dagene mellem jul og nytår plejer de at tage til  julestævne sammen med alle håndboldpigerne. Men i år er julestævnet aflyst.

– Det er virkelig fedt at være til stævne med alle dem man aller bedst kan lide. Man spiller det man aller bedst kan lide, håndbold – og man er sammen med dem man bedst kan lide. Så er det bare godt alt sammen. Og så er det uden forældre, det kan man se som en lille bonus, fortæller Johanne.

Veninden uddyber.

– Det er virkelig bare det bedste at være til håndboldstævne. Vi sover helt vildt dårligt på en ret sløj luftmadras, står op klokken 6 om morgenen for at spise dårlig morgenmad og tage til en hal helt i Langtbortistan. Men det er lige meget, for det er sammen med mine bedste veninder, siger Karla.

Da pigerne bliver spurgt ind til hvordan de har det med, at årets julestævne er aflyst, bliver de helt stille. Der går et par sekunder, før Karla åbner munden.

– Det er bare virkelig nederen.

Johanne er enig med sin veninde.

– Julen bliver bare virkelig trist. Jeg har ingen anelse om, hvad jeg skal lave i de dage, men jeg håber vi finder en ny måde at holde det på. Julecuppen er bare med til at gøre fællesskabet bedre, forklarer hun.

Karla og Johannes bedste veninder er pigerne fra håndboldholdet. Det er dejligt at være sammen med veninderne i flere dage i træk og ikke kun til dagligdagens almindelige træning.

– Det er anderledes end hverdagen. Om aftenen ligger vi på luftmadrasserne og snakker på kryds og tværs. Og så har vi nogle sjove traditioner.

Pigerne bryder ud i latter.

– Til alle stævner har vi en tradition med, at jeg fortæller en godnathistorie. Den handler om dræbersneglen. Hvis vi ikke hører dræbersneglen om aftenen, så tror vi, at vi taber kampene dagen efter, griner Karla.

Karla og Johannes bedste veninder går på håndboldholdet. Stævnerne er altid sjove. Her får pigerne lov til at være sammen flere dage i træk. Foto: Lone Fogtmann

Sportslig udfordring

Der er mange gode ting ved at gå til håndbold, men stævnesituationen er helt speciel for håndboldpigerne. Til stævnerne får håndboldspillerne mulighed for at spille mod nye modstandere.

Karla og Johanne synes, at det er både sjovt og udfordrende at tage til Jylland for at møde de jyske hold.

– Til julestævnet møder vi en masse forskellige hold. Her møder vi ofte nogle der er lidt højere og stærkere. Det er godt, for det er vi ikke ligeså vant til herhjemme, siger Karla.

Det sjoveste ved at gå til håndbold er at spille kampe. Til stævnerne spilles der mange kampe på få dage, og der er mulighed for at prøve nye taktikker af.

– Det er fedt, at have så mange dage i træk hvor vi kan øve os og blive bedre. Det bedste er at give den gas til kamp, det er det der motiverer os til at gå til træning, fortæller Johanne.

Det er så ærgerligt, at der hverken bliver tid til nye finter, morgensnak på luftmadrasserne, håndboldkampe eller Karlas godnathistorie denne jul. Pigerne er enige om, at julen bliver super træls. Især dagene hvor de skulle havde været til stævne bliver kedelige.

– Måske vi kan lave vores eget julecup sammen med de andre piger! udbryder Johanne.

– JA! Vi kan spille en masse kampe mod hinanden her i hallen. Og så håber jeg bare helt vildt meget, at vi kan komme afsted til stævne meget meget snart igen, slutter Karla af.

Læs også: Håndboldtræner efter stævneaflysninger: Fællesskab og håndboldkultur skaber selvstændige børn

Sådan gjorde vi: Journalisten skrev først nyhedsartiklen “U11 håndboldtræner efter stævneaflysninger: Fællesskab og håndboldkultur skaber selvstændige børn”. Derefter opstod kontakten til Karla og Johanne.  

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.