NOx-spisende fliser på Fælledvej er en succes

Foto: Danmarks Teknologiske Institut
For fremtiden vil beboerne på Fælledvej mærke mindre til NOx-udslip, og det kan de takke fortovsfliserne for.
Foto: Teknologisk Institut

Nu kan fortovsfliser hjælpe til med at rense den forurenede luft i Danmark. Et succesfuldt forsøg, der kørte fra efteråret 2014 til efteråret 2015 på Fælledvej på Nørrebro i København, viste nemlig, at en særlig kemisk blanding,’modificeret titandioxid’, blandet i betonen, var med til at rense luften på den trafikerede vej.

Københavns Kommune anlagde de særlige fliser for at reducere NOx-udslippet på Fælledvej, da vejen alligevel stod til at skulle have ny belægning.

De NOx-ædende fliser fungerer ved, at UV-stråler fra sollys aktiverer stoffet ‘titandioxid’ i fliserne. Det starter en proces, hvor NOx-forureningen bliver omdannet til ugiftige salte, der bliver skyllet væk med regnvandet.

Nu viser det sig, at forsøgsordningen på Fælledvej har virket, og NOx-uslippet er reduceret:

– Hvis du kigger på dagtimer med sollys, har de bedste perioder givet en reduktion på op mod 20 %. Så altså 20 % mindre NOx i luften end, hvad der var før, forklarer Martin Kaasgaard, konsulent i beton på Teknologisk Institut, som har igangsat forsøget.

Læs også: Forurening i København: Disse steder skal du undgå

Faktaboks: En opfrisker fra fysik/kemi-timerne

Kan du heller ikke hitte rede i NOx, UV-stråling og titandioxid, så kommer her en lille opfrisker fra sidste gang, du havde fysik og kemi:

  • Titandioxid: Er et hvidt farvestof, der kvalificerer sig ved at være ugiftigt og tåle mange kemikalier. Det bruges for eksempel som farvestof i plastikposer, hvide spande og hvid lak på hårde hvidevarer som køleskabe.
  • NOx (NO og NO2): NO og NO2 står for nitrogenoxid og nitrogendioxid, der i en fællesbetegnelse kaldes for NOx.Det kan være sundhedsskadeligt, forklarer Thomas Ellerman.
  • UV-stråling: UV-stråling står for ‘ultraviolet stråling’, der kommer fra solens stråler. Strålerne er ude for spektret af synligt lys for mennesker og inddeles i UV-A, UV-B og UV-C. Den første er relativt uskadeligt, men ved de sidste to kategorier, kan for meget stråling give hudkræft.

Kilde: ISIS Kemi C, DMI

Læs også: Større risiko for lungekræft i Danmarks store byer

NOx – hvad for noget?

Betonen i de 250 meters fortorv på Fælledvej blev blandet med titandioxiden, da Teknologisk Institut ville undersøge, hvorvidt NOx-uslippet på vejen kunne reduceres.

‘NOx’ er en fællesbetegnelse for henholdsvis nitrogenoxid, ‘NO’, og nitrogendioxid, ‘NO2’, der dannes, når man brænder ting af ved en høj temperatur. I trafiksammenhænge er det især udstødning fra dieselbiler, forklarer Thomas Ellerman, der er seniorforsker fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet. Han forklarer samtidig, at NOx-udslip kan have konsekvenser for helbredet:

– NO2 er sundhedskadeligt fordi, det kan medføre en lang række helbredsproblemer blandt andet med vejrtrækningen, siger han og fortsætter:
 
– Samtidigt påvirker NOx også naturen og vandmiljøet, fordi NOx kan omdannes til næringsstoffet, ‘nitrat’, der medvirker til at “overgøde natur og vand, siger han.
 
Helt basalt vil en reducering af NOx-udslippet medføre en forbedret luftkvalitet, vurderer Thomas Ellerman.

Læs også: Luftforurening slår flest mænd ihjel 

Tilpasset det danske vejr 

Det særlige ved de NOx-ædende flisers betonblanding er, at den er blevet tilpasset danske vejrforhold. Blandingen kan nemlig bruges i svag UV-stråling, hvor den før har været afhængig af høj UV-stråling, fortæller Martin Kaasgaard og siger at de NOx-spisende fliser, ikke er et ukendt fænomen:

– Man har kendt til de fliser i mange år, men de har hidtil kun virket nede sydpå, hvor der har været tilstrækkeligt med UV-stråling i lyset. Det har været nødvendigt for at aktivere processen og få en ordentlig effekt ud af det, forklarer Martin Kaasgaard.

Det behøver den nye titanioxidblanding ikke på samme måde, da processen, der kan rense luftrummet for NOx-udslip på Fælledvej, virker i synligt lys med svag UV-stråling, som den vi har i Danmark.

Det betyder dog stadig, at der skal en vis mængde sollys til, for at renseprocessen er effektiv, og Martin Kaasgaard forklarer, at den rensende proces kun opstår i et begrænset tidsrum:

– Der er kun sket målbare reduktioner i perioder med sollys. Kigger man på hele perioden, har der jo været masser af tidsrum, hvor det har været nat, og det har tyndet effekten ud.

Forsøget er nu afsluttet, og Martin Kaasgaard og hans kollegaer arbejder videre på at finde samarbejdspartnere til fremtidige, lignende projekter.