Foto: Flickr.com
Hvor man tidligere har tænkt på hjernen som en selvstændig enhed, har forskere fra Københavns Universitet nu bevist, at hormoner udskilt andre stedet i kroppen også påvirker hjernen. Modellen er baseret på forsøg foretaget på mus og rotter.
Konkret er stresshormonet cortisol, som bliver udskilt i binyrerne, blevet målt som medvirkende til at påvirke hjernens døgnrytme. Det kan få betydning for, hvordan man går til såkaldte hjernesygdomme som depression.
Læs også: Ny hjelm skal helbrede depression
– De rytmer, vi har i hjernen, som vi ved er vigtige for vores sindstilstand, er måske i højere grad påvirket af noget, der er blevet dannet andre steder i kroppen end i hjernen. Man skal altså anskue sygdomme som depression på en måde, hvor man ikke længere ser hjernen som en selvstændig enhed, siger lektor ved Københavns Universitet, Martin Fredensborg Rath, som er en af de forskere, der står bag forsøget.
Tryk på punkterne på billedet for at se, hvad der sker forskellige steder i kroppen. Artiklen fortsætter efter grafikken.
Betydning for fremtiden
Forskningen kan have betydning for, hvordan man i fremtiden tilgår sygdomme som depression, fordi det bryder med den antagelse, at hjernesygdomme kun er noget, som foregår i hjernen og derfra påvirker andre steder i kroppen. I forsøgsmusene har man kunnet observere, at ændringer i hormonrytmen har påvirket dyrenes sindstilstand.
– De rytmer, vi ser i hjernen, dannes i samspil med med hormonsystemet. Vi kan altså sige noget om, hvordan hjernens rytmer reguleres fra hormonsystemet, og om hvordan hjernens rytmer er af betydning for udviklingen af depressions-lignende tilstande hos vores forsøgsdyr, siger Martin Fredensborg Rath.
Læs også: Overlæge om behandling af depression: “Danmark er et uland”
Men selvom forsøget ikke er foretaget på mennesker, fordi man ikke kan ændre i hormonsystemet, kan resultaterne alligevel have betydning.
– Overordnet set er hjernen hos forsøgsmus og mennesker bygget på samme måde, og vi har de samme gener aktive i de samme områder af hjernen, konstaterer han.
Mere om depression
– Hvert år rammes cirka 7 til 8 procent af danskere af en depression
– Der er cirka 17 til 18 procent chance for, at at blive ramt af depression på et tidspunkt i sit liv
– Cirka dobbelt så mange kvinder som mænd diagnosticeres med depression
- Symptomer på depression inkluderer:
– Nedtrykthed over længere perioder
– At man mister interessen i de fleste ting
– Ingen energi eller drivkraft
– Følelsen af skyld over at have det dårligt
– Man isolerer sig fra sine venner og familie
– Hvis man oplever tanker om at begå selvmord
Bange for, du lider af depression? Ring til Psykiatrifondens rådgivning på: 39 25 25 25.
Kilde: Psykiatrifonden
Ifølge Poul Videbech, professor og overlæge ved Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning på Psykiatrisk Center Glostrup, kan opdagelsen betragtes som ét skridt på den lange vej til at knække koden til, hvordan man skal gribe depression an.
– Det vil ikke påvirke behandlingen af depression og lignende sygdomme lige her og nu, men det er interessant, fordi vi ved, at den indre døgnrytme hænger sammen med depression, og det her udgør endnu en brik i det meget store puslespil, som sygdommen depression er, siger han.
Også andre hormoner
Hjernens døgnrytme, populært kaldet kroppens indre ur, er blandt andet med til at kontrollere vores søvnbehov og kropstemperatur. For eksempel justerer kroppen sig efter hvor meget lys, der i omverdenen og sender derefter signaler til resten af kroppen om, at den skal tilpasse sig.
Læs også: Henrik reddet fra depression af fodboldklubben
Det man ved nu, er at stresshormonet cortisol, der udskilles i binyrerne og fordeles rundt i kroppen via blodet og op til hjernen, påvirker hele kroppens døgnrytme. Men der findes også andre hormoner, som kan være interessante for forskningen.
– Der findes det hormon, der hedder melatonin, som også er rytmisk, og der findes melatonin-receptorer i hjernen. Men vi ved ikke, hvordan det påvirker kroppen, siger han.
Sådan gjorde vi: Journalisten fandt en nyhed på Københavns Universitets hjemmeside om den nye forskning og ringede til forskeren for at få det uddybet.