Folkeskolen presser børn og unge hårdt, viser ny rapport fra Børns Vilkår og Trygfonden, og særligt pigerne er mærkede af perfekthedskulturen.
Lektier og følelsen af et utrygt klassemiljø fylder både for eleverne i 6. og 9. klasse, mens det i 9. klasse er præstationspresset over fremtidig uddannelse, der tynger de unge. Især pigerne er hårdt ramt.
2 ud af 3 af pigerne i 9. klasse føler i høj eller nogen grad et stort pres, når de tænker på valg af uddannelse.
Tallene i rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.820 børn og unge, data fra Børnetelefonen og interviews med 57 børn.
Om undersøgelsen
– Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse, som 1.820 børn og unge i 6. og 9. klasse har besvaret
– Det er benyttet data fra Børnetelefonen, som dækker over telefon- chat- og smsrådgivning, brevkasse og ’Børn hjælper børn’
– Der er desuden udført interviews med 57 børn og unge i 6. og 9. klasse
Kilde: Børns Vilkår
– Mange piger i den alder har det ret hårdt og skal leve op til for mange ting fra for mange sider. Det er svært at få hjælp, siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.
Faktisk er 54 procent af pigerne i 9. klasse tit eller altid pressede over skolearbejdet. Det gælder for 33 procent af drengene.
Rapporten viser også, at mange elever på tværs af klassetrin føler sig utrygge i klassemiljøet. 42 procent af pigerne er bange for at sige noget forkert i timen. Det samme gælder 32 procent af drengene.
Læs også: TV: Børnetelefonen: »Vi har brug for langt flere frivillige«
Stereotype kønsroller kan være skyld i resultaterne
De adspurgte børn mener dog, at der er en særlig grund til, at kønsfordelingen ser sådan ud. Det er nemlig mere legitimt for piger end for drenge at føle sig pressede, og piger er generelt mere mærkede af perfekthedskulturen, end drengene er.
Denne opfattelse har direktør for Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, også bemærket i rapporten.
– Det er meget slående, at vi efter 50 års ligestillingskamp stadig står i en situation med den slags stereotypier, mener han.
Mange piger i den alder har det ret hårdt og skal leve op til for mange ting fra for mange sider.
Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår
I interviews af de adspurgte børn på tværs af klassetrin går de kønnede stereotype opfattelser igen. Det er særligt idéen om drenge som “barske” og “ligeglade”, mens pigerne skal være “følsomme” og “opføre sig pænt og anstændigt”. Det er bemærkelsesværdigt, påpeger Rasmus Kjeldahl:
– Samfundsdebatten går hen over hovedet på mange. Børnene får opfattelsen fra hinanden, men aflæser den nok også i samfundet omkring sig. Især på sociale medier, som er et sted der, for pigernes vedkommende, viser meget feminiserede billeder af, hvad det vil sige at være kvinde.
Læs også: Nyt initiativ skal lære unge piger at tro på sig selv
Der er hjælp at hente
Generelt finder han rapportens resultater overraskende.
– Mistrivsel er stigende, uanset hvad kønsforskellen skyldes. Det tegner et billede af, at det er ret hårdt at være ung, konkluderer han.
Men han finder det også opløftende, at der trods alt er hjælp at hente.
– Det er godt at blive mindet om, at der faktisk er en del faktorer, der kan gøres noget ved. Mistrivsel er ofte det lokale miljøs skyld, og som forældre og lærere kan man gøre meget. Rigtig mange ting kan løses, påpeger Rasmus Kjeldahl.
Rapporten peger på, at relationen til læreren er altafgørende for trivslen i skolen. Den viser desuden, at der er en sammenhæng mellem generel trivsel og følelsen af, at ens forældre viser interesse for og spørger ind til ens skolegang.
Sådan gjorde jeg: Historien bygger på en egeninteresse for emnet, der faldt sammen med en netop udgivet rapport. Den valgte vinkel er udvalgt ved en undren og overraskelse over, at kønsforskellen i rapportens resultater er så massiv. Kilden er fundet ved kontakt til Børns Vilkårs pressetelefon.