Ny røntgenscanner skal kvalitetssikre fødvare

Her ses prototypen af røntgenscanneren i kælderen på HC Ørsted Institutet.
Foto: Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Redigeret af Anne. Meget indforstået indledning. For udenforstående er det for svært at gennemskue, hvad det handler om. Hvad er din vinkelsætning? Hvad betyder det her? Hvad er historien i en nøddeskal? Start med det. Det samme gælder billedteksten, der er meget indforstået.

 

Det skal være slut med at tilbagekalde fødevareprodukter. Niels Bohr Instituttet, Magnatek, Qtechnology og Newtec er gået sammen om at udvikle en ny dynamisk røntgenteknologi, der let kan finde fejl i forskellige typer fødevarer.

– I princippet skal maskinen kunne finde fejl i alle produkter fra yoghurt til kartofler, siger Brian Vinther, professor på Niels Bohr Instituttet.

Den nuværende røntgeninspektion kræver, at der laves unikke løsninger til hvert produkt. F.eks. bruges der i øjeblikket én løsning til at opdage, om der er hul i en kartoffel, mens der bruges en anden teknologi til at finde ud af, om pålæg er forurenet med metalspåner.

I fremtiden er målet at tilføje kunstig intelligens, der kan gøre softwareløsninger for hvert enkelt produkt unødvendige. Den nye røntgenscanner skal sortere de korrekte produkter fra de fejlbehæftede produkter uden enkelte og unikke softwareløsninger for hvert enkelt produkt.

Brian Vinther er ikke i tvivl, når det kommer til målsætningen for produktet.

– Vores mål er, at de store supermarkeder skal have deres egen maskine og kunne køre produkterne igennem maskinen og på den måde skille de gode produkter fra de dårlige, siger han.

I dag er det fortrinsvis dyre produkter med kendte typefejl, der bliver inspiceret. I fremtiden vil producenter, forhandlere og forbrugere kunne slippe for at destruere forskellige produkter, der er forurenet med metalspåner, eller avokadoer som er blevet rådne. Ved hjælp af den nye teknologi, vil supermarkederne kunne hive de dårlige produkter af hylderne, inden de når ud til forbrugerne.

– I et enkelt supermarked vil de kunne køre produkterne igennem maskinen og så putte de gode produkter tilbage på hylden igen, siger Brian Vinther.

Klar om fire år

Det endelige maskine skal være færdigt om fire år. Supermarkederne kan dog forvente et produkt tidligere.

– Vi har helt sikkert et produkt til supermarkederne før om fire år, men om fire år skal vi kunne levere en maskine, der kan tage 20 tons kartofler i timen, siger Brian Vinther.

Fødevarestyrelsen oplyser i en mail, at der indtil videre i 2018 er tilbagekaldt 143 fødevareprodukter. Ved hjælp af kunstig intelligens og den nye maskine skal det tal falde drastisk om nogle få år. Innovationsfonden tror så meget på foretagendet, at den har investeret 9 millioner i projektet.

Sådan gjorde vi: Journalisten gik ind på innovationsfonden.dk for at finde ud af, hvilke nye techprojekter, som er oppe i tiden. Her har Innovationsfonden beskrevet det nye produkt. Journalisten tog fat i Brian Vinther på Niels Bohr Instituttet for at få en uddybende kommentar om projektet. 

Leave a Reply

Your email address will not be published.