Ny undersøgelse skal fastlå påvirkningen af livsfarlig dieselos i togene

DSB ME dielseltog
ME lokomotiv på Østerport station

De dobbeltdækkervogne, som er trukket gammeldags lokomotiver, udsender høj forurening på lukkede stationer, som fx. Nørreport station i København.

Dette kan give både akutte sygdomme, som astma, rygerlunger og bronkitis. De mere alvorlige kroniske lidelser er, hjerneblødning, hjertekarsygdomme og lungekræft, fastslår forsker Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i det Økologiske Råd og uddannet miljøingeniør.

–  Dieselos er kræftfremkaldende på niveau 1. Det vil sige det er det højeste niveau, samme niveau som rygning. Og der handler det om, hvor mange partikler du har indhaleret, jo flere partikler desto større risiko, siger han.

Det er vores opgave at imødekomme nye arbejdspåvirkninger og prøve at afdække om de udgør en risiko, så eksponeringerne tidligt kan afværges. Sådan undgår vi asbest skandaler igen.
Ulla Vogel, forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs også: Druk i toget: For mig er toget mere end et transportmiddel

Aldrig før blevet undersøgt
Det er undersøgt på hvilke strækninger togførerne bliver mest udsat for dieselforurening. Men påvirkningen er aldrig blevet undersøgt. Nu vil forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i samarbejde med forskere fra Folkesundhedsvidenskab ved Københavns universitet, undersøge sundhedsrisiciene for passagerer og medarbejdere, som færdes i lokomotiverne og ude på perronerne.

– Togførerne bliver udsat for sundhedsskadelig dieselos. Men det er aldrig blevet undersøgt hvordan det påvirker medarbejderne og passagerne. Det er også nyt i internationalt sammenhæng, siger Steffen Loft, forsker i Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

Mest udsatte strækninger

– København/Østerport-Holbæk
– København-Nykøbing Falster
– København-Kalundborg
– Ved disse dobbeltdækkervogne, blev der målt 100.000-150.000 forureningspartikler per. kubikmeter
– I MR-togvognene ved Næstved-Roskilde-Roskilde, blev der målt 110.000 forureningspartikler per. kubikmeter
– I et kontorområde vil der være omkring 4.000-5000 forureningspartikler

Kilde: DSB

Øget risiko for nanopartikler
Nanoteknologi har medført en øget risiko for at man bliver udsat for nanopartikler, som fx forurenende dieselpartikler. Derfor vil Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, undersøge hvorvidt disse partikler udgør en sundhedsrisiko i arbejdsmiljøet.

–  Det er vores opgave at imødekomme nye arbejdspåvirkninger og prøve at afdække om de udgør en risiko, så eksponeringerne tidligt kan afværges. Sådan undgår vi asbest skandaler igen, hvor flere blev alvorligt syge, efter at der blev fundet asbest i DSB’s lokomotiver, siger Ulla Vogel, forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Læs også: Derfor er det afstressende at køre i tog

Helbredsundersøgelsen er netop blevet godkendt af Etisk Råd, og står til at være færdig i starten af 2019. DSB har en generel politik om ikke at udtale sig om igangværende undersøgelser, og ønsker derfor ikke at udtale sig om undersøgelsen.

Leave a Reply

Your email address will not be published.