Nydansker i jobkø: Jeg blev nødt til at skifte navn

Livet som Mohammed har ikke altid været lige nemt for 26-årige Mario Klok, der er uddannet designer. Foto: Mario Klok
Livet som Mohammed har ikke altid været lige nemt for 26-årige Mario Klok, der er uddannet designer. Foto: Mario Klok

Livet som Mohammed blev for meget for designer fra Koldings Designerskole Mario Klok. Derfor skiftede han for få måneder siden sit fornavn, da han alligevel giftede sig til sit nye efternavn.

Han oplevede nemlig ofte, at hans muslimsk-klingende navn skubbede ham bagerst i jobkøen, ligesom han jævnligt oplevede diskrimination på sit tidligere arbejde som sælger, hvor en kunde for eksempel annullerede sin ordre, fordi han ikke stolede på en såkaldt ”muhammeddaner”.

Efter at “Mohammed” ændrede navn til Mario på CV’et, er billedet vendt.

– Jeg blev aldrig kaldt til samtale, selvom jeg ofte var kvalificeret, hvis ikke overkvalificeret til arbejdet. Noget i mig sagde, at det nok skyldtes mit navn, og efter at jeg har fået det ændret, er jeg pudsigt nok blevet kaldt til talrige af samtaler, fortæller Mario Klok, der endnu er arbejdssøgende.

Klar fordel ikke at hedde Mohammed
Det er ikke kun Mario Klok, der har haft en bedre oplevelse i jobkøen efter et navneskifte. En undersøgelse fra 2011 om indvandrers beskæftigelsesforhold foretaget af Stockholm Universitet, viser, at udlændinge med et muslimsk-klingende navn øger deres jobmulighed og indtægt med 161% ved at foretage et navneskift.

Læs også: Udenlandske navne gør det svært at finde bolig

Det har lektor i Interkulturelle studier Lise Paulsen Galal fra Roskilde Universitet en forklaring på:

– Oftest har arbejdsgiveren en forudindtaget idé om, hvad en ”Mohammed” er. Arbejdsgiveren bliver nemlig kun præsenteret for den kriminelle, udanske og kvindeundertrykkende ”Mohammed”, som ikke ligefrem er attraktiv at ansætte, siger lektor Lise Paulsen Galal, der understreger, at det især er en udfordring for mænd med et muslimsk navn.

Farlig samfundskurs at skifte navn

Lektor Lise Paulsen Galal forstår godt, hvorfor Mario Klok har ændret navn. Simpelthen fordi det virker.

– Alt tyder på, at det øger hans chancer for at blive indkaldt til samtale. Og når han først sidder over for arbejdsgiveren, så finder vedkommende hurtig ud af, at det ikke er alle, der er kriminelle, siger lektoren i Interkulturelle studier, som ligeledes har forsket i multikulturalitet og etniske minoriteter.

Læs også: Indvandrernavne står i vejen for arbejde

Selvom det meste tyder på, at et navneskift for mange med muslimsk-klingende navne vil være vejen frem, så advarer Lise Paulsen Galal mod at gøre det.

– Det sætter gang i en uheldig bevægelse, hvis flere begynder at skifte navn. For så anerkender vi, at navnet er et problem, i stedet for at pege på de reelle problemer. Nemlig at arbejdsgivere skal stoppe deres fordomme, siger Lise Paulsen Galal, der uddyber:

– Det må aldrig blive udgangspunktet, at navnet er mere afgørende end mennesket og dets kvalifikationer.

Disse navne er særligt udsat for diskrimination
Mænd med populære muslimsk-klingende navne er dem, der oftest bliver udsat for diskrimination i jobkøen, vurderer lektor i Interkulturelle studier Lise Paulsen Galal.

Læs også: Indvandrer-navne står i vejen for job

– Undersøgelser viser, at det især er den gruppe, der oplever mest diskrimination, når de vil ind på arbejdsmarkedet. Og jo mere mainstream et muslimsk navn man har, desto større er chancen for, at arbejdsgiveren har hørt dårligt om det, vurderer hun.

Her er en top 10 over de mest populære mandlige muslimske navne.

2 Responses to "Nydansker i jobkø: Jeg blev nødt til at skifte navn"