Hvis det står til regeringen, skal elever fremover have karakteren 4 i dansk og matematik, hvis de ønsker at gå i gymnasiet. Udspillet blev præsenteret af undervisningsminister Ellen Trane Nørby og statsminister Lars Løkke Rasmussen ved et pressemøde i dag med deres gymnasieudspil ’Fra elev til studerende – klædt på til videre uddannelse’. I udspillet lægger regeringen op til, at eleverne meget tidligere skal gøre sig klart, hvad de vil i fremtiden. Karakterkravet vil efter hensigten betyde, at færre får en gymnasial uddannelse, og flere mener, at det i sær vil ramme i udkanten af Danmark.
Regeringen ønsker med deres gymnasieudspil at indføre karakterkrav over en 3 årig periode, så eleverne har mulighed for at vende sig til det. Ét af de mest omdiskuterede punkter i udspillet er netop karakterkravene på 4 i Dansk og Matematik. De andre borgerlige partier ønsker ligeledes karakterkrav til gymnasiet. Konservative ønsker et krav på 4, Dansk Folkeparti 6 og Liberal Alliance 7.
I udspillet ønsker man også at reformere den nuværende HF, så den bliver bliver målrettet professionshøjskoleuddannelser. Det skal dog stadigvæk være muligt at opnå adgang til universitetet med et særligt HF-enkeltfagsmodul, som erstatter den nuværende GSK-supplering.
Kilde: Venstre.dk
Gymnasieskolernes Lærerforening: Det er en katastrofe
Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Annette Nordstrøm Hansen er kritisk over for udspillet fra regeringen.
– Det, det handler om, er, at der er nogle unge mennesker, specielt udenfor for de store byer, som ikke længere får en mulighed for at få en ungdomsuddannelse. Vi ved, at i dag får hver femte unge ikke en ungdomsuddannelse, og vi ved at med den her reform, vil det her antal stige, det synes jeg er den langt, langt største problematik, nemlig at vi øger gruppen af unge, der ikke får en ungdomsuddannelse, fortæller formanden.
Læs også: Unge arbejdsløse er nu i gang med en uddannelse
Hun tilføjer videre, at der en mulighed for at gymnasier i fremtiden vil lukke, men det er ikke det, hun vurderer, er den største udfordring.
– Vi ved, at det i vid udstrækning rammer indvandrere og efterkommere – det er et kæmpe tilbageslag for integrationen. Vi ved, at det rammer drenge mere end piger, og vi ved at det rammer hårdt, der hvor man ikke kommer fra uddannelsesvante miljøer, altså hvor forældrene ikke har en uddannelse i forvejen, der rammer det her hårdt.
Opbakning fra baglandet
Hos Venstres byrødder på Lolland er det ikke skævvridningen, der fylder, selvom det i sidste ende kan betyde lukning af gymnasier og færre borgere med en gymnasial uddannelse.
Læs også: Ny Game design uddannelse åbner i Vordingborg
Henrik Høegh, 1. viceborgmester i Guldborgsund kommune på Lolland og tidligere fødevareminister er ikke nævneværdigt nervøs for, at færre bliver optaget i gymnasiet eller, at Lolland muligvis må lukke et gymnasium.
– Vi er selvfølgelig optagede af, at kunne beholde vores gymnasier, omvendt så må jeg også sige, at jeg også er af den opfattelse, at vi har rigtigt mange, der går i gymnasiet i dag, uden helt at være bevidste om de vil have en akademisk fremtid eller en håndværkertilværelse, uddyber Henrik Høegh.
Han bakker regeringen op og forstår godt, at man på landsplan begynder at være kritiske over for antallet af elever på gymnasierne, men garanterer samtidigt, at han vil kæmpe mod lukninger af gymnasier i kommunen, hvis det skulle blive aktuelt.