For meget radioaktiv stråling fra røntgenundersøgelser og scanninger kan give stråleinficeret kræft senere i livet. Og ifølge Radiograd Rådet bruges der mere stråling i det danske sundhedssystem, end der er behov for. Som løsning på problemet præsenterede de på en konference på Christiansborg i onsdags ideen om et såkaldt strålepas.
– Formålet med konferencen var at få det budskab frem, at vi ikke behøver at bruge helt så meget stråling, og at det skal bruges med omtanke, udtaler Troels Jeppesen, som er kommunikationskonsulent og faglig redaktør i Radiograf Rådet
Her kan du se risikoen for at udvikle strålerelateret kræft ved forskellige typer af røntgenfotografering. Artiklen fortsætter under billedet.
Ingen ved hvor meget stråling vi får
Strålepasset skal registrere, hvor meget stråling den enkelte patient modtager gennem hele livet og er blot ét ud af flere initiativer, der skal reducere brugen af ioniserende stråling. De danske radiografer, som er dem, der udfører alle strålebaserede undersøgelser, kalder blandt andet på nationale retningslinjer for strålingsbrug og bedre kommunikation mellem de forskellige instanser i sundhedssystemet.
Læs også: Bekymrede læger: For mange scanninger gør os syge
Troels Jeppesen påpeger, at der i dag ikke findes nogen registre over, hvor meget ioniserende stråling, vi modtager. Og der er altså ingen, der ved hvor meget ioniserende stråling, den danske befolkning modtager. Derfor er meningen med strålepasset tofoldigt.
– For det første bør vi have registreret, præcist hvor meget stråling befolkningen modtager. Og det gælder også den dosis der gives, når der fx tages prøvebilleder, der efterfølgende kasseres. Derudover bør vi også sikre, at alle billeder kan tilgås, uanset hvor i landet eller i hvilken sektor man befinder sig.
– For det andet bør vi have noget kvalificeret viden om, hvordan og hvor meget vi bruger ioniserende stråling. Den viden vil give et bedre fundament for forskning og udvikling af teknikker. Den bør også inddrages til at kvalificerer dem, der beslutter, hvor meget og hvordan strålingen skal bruges, udtaler Troels Jeppesen
Strålepasset vil skabe utryghed
Det er dog ikke alle, der er enige i, at strålepasset er en god idé. Edith Nielsen, som er ledende overlæge på neuroradiologisk afdeling på Aarhus Universitet, mener ikke, at et sådant pas vil gøre nogen forskel for patienternes sikkerhed.
– Jeg ved ikke hvad sådan et pas skulle gøre godt for. Der skal altid være en indikation for at lave en strålebelastende undersøgelse, og hvis indikationen er der, så skal undersøgelse laves. Hvis indikationen ikke er der, skal undersøgelsen ikke laves. Man undlader jo ikke at lave en undersøgelse, fordi en patient tidligere har gennemgået tre undersøgelser, udtaler hun.
Læs også: Formand for hudlæger: Forbyd populære kræftapps
Edith Nielsen mener desuden, at strålepasset vil skabe unødig uro i befolkningen.
– Hvis en patient får et pas, hvoraf det fremgår, at vedkommende nu har brugt 17 ud af 19 stråleundersøgelser, kan det da kun bidrage til at gøre patienterne mere bekymrede, fastslår hun.
Den bekymring deler Troels Jeppesen. Men han mener ikke, at bekymringen skal holde os fra at samle afgørende viden om brugen af røntgen. Han fastslår, at strålepasset primært skal bruges af læger og fagfolk, og at borgerne ikke vil få ret meget ud af de oplysninger, som vil fremgå af passet. De kræver nemlig forklaring af for eksempel læger, ligesom de fleste andre informationer i en patientjournal, argumenterer han.
På konferencen i onsdags, hvor både repræsentanter fra Sundhedsudvalget og fra Statens Institut for Strålebeskyttelse var til stede, blev ideen om strålepasset givet videre. Det er nu op til politikerne at beslutte, om der skal arbejdes videre med initiativet.